Kommunerne skal finde boliger til flygtninge, og nu tyr man til en ny, dyr løsning – taberne er danskerne, der ikke har retskrav på en bolig.
Mange kommuner er efterhånden drænet for ledige boliger. Når kommunerne skal finde boliger til flygtninge og økonomiske migranter med flygtningestatus er man nødt til at tage utraditionelle løsninger i brug. Og de er ofte dyre. Og boliger, som danskere ikke kan få.
Retskrav
De udlændinge, der har fået flygtningestatus har et retskrav på en bolig.
Det betyder at udlændinge kan springe danskere over i boligkøen. Og de kan få boliger, hvor hjemløse danskere ingen ting får, fordi danskere ikke har et tilsvarende retskrav.
For at leve op til love er flere kommuner nu ved at tage en ny form for boliger i brug. Det er blandt andre Kolding, Bornholm og Gribskov.
Man har valgt at satse på, at nogle af flygtningene kan bo i folks haver og på de grønne områder i boligforeninger.
I Gribskov i Nordsjælland er man længst fremme.
Huse der bliver kaldt venligboliger
Nogle af de flygtninge, som kommunen skal skaffe boliger til, skal efter planen bo i et lille hus, som kommunen stiller til rådighed. De bliver kaldt ”venligboliger”. Det skriver Sjællandske Nyheder.
En venligbolig består af en moderne flytbar bolig på ca. 30 kvm, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, værelse, opholdsrum og terrasse. Venligboligen er designet som flytbare moduler, der gør dem genanvendelige over tid. De er samtidigt præfabrikeret. Det minimerer spild og sikrer høj kvalitet inden for en begrænset økonomi. (venligbolig.dk)
Kommunens vision er, at grundejerne vil være gode til, at hjælpe udlændingene med at falde ind i samfundet.
”Boligejerne skal være en slags mentorer, der kan støtte flygtningene i at blive integreret, siger Morten Ulrik Jørgensen (lokalliste), formand for plan- og miljøudvalget i Gribskov.
I boligforeningernes baggårde
Men det er ikke kun hos de private husejere, at husene kan stå. Det er også på områderne omkring de almennyttige boliger.
På Venligboligs hjemmeside eller på deres Facebookside, kan man se illustrationer af venligboliger og hvordan man tænker dem opstillet i boligforeningers baggårde.
Umiddelbart må man sige, at det for de fleste baggårdes vedkommende vil være en meget stor forandring med mange konsekvenser, hvis der pludselig opstilles et antal venligboliger i gården.
I Gribskov er det planen, at tilbyde migranterne venligboliger allerede efter sommerferien. Det er uvist om kommunen og/eller boligselskabet kan opstille en venligbolig mod lejeres vilje.
Der er heller ikke overblik over, hvor mange private der vil melde sig.
I Frederiksberg kommune har man undersøgt, om det er muligt at nedsætte boligejernes grundskyld, som incitament til, at tage sig af et hold flygtninge/migranter. Men det er ikke lige rundt om hjørnet. (SN)
Det er dyrt
Udviklerne af venligbolig-konceptet har lavet en foreløbig beregning på huslejen , hvis kommunen fx lejer 5 venligboliger.
Man må sige, at 7.800 kr er dyrt for en bolig på ca. 30 kvadratmeter. Man kunne også formode, at forbrug af el, vand og varme samt renovation ikke er indregnet i lejen på 7.800 kr.
Desuden har kommunerne kun lov til at opkræve 2.150 kr. i husleje fra en person på integrationsydelse. Det betyder, at kommunen bliver nødt til, at dække en meget stor del af lejen, når forbrug og renovation medregnes. Det er svært at forestille sig at, at en venligbolig på 30 kvadratmeter er er anvendelig til mere end 2 personer.
Man må håbe, at Gribskov kommune har fået et særligt godt tilbud. Ifølge Venligboligs hjemmeside, kan man også købe venligboligerne, det er uvist hvor meget et basis modul koster.
Men det er Folketinget, som har givet flygtninge et retskrav på en bolig i modsætning til danskere. Det skal kommunerne leve op til. Danske skatteydere betaler og skal finde sig i at blive sprunget over i bolgkøen.
