På mandag afholdes et EU-topmøde, der kan få historisk betydning. Her skal man forsøge at afklare, hvad EU-landene skal gøre ved den massive asylstrøm.
To holdninger står meget skarpt over for hinanden. Den ene er repræsenteret af Tyskland under forbundskansler Angela Merkel. Den anden er repræsenteret af Østrig og en stribe andre lande i Østeuropa og på Balkan.
Tyrkiet deltager i topmødet som gæster, og landet vil få en væsentlig rolle i debatterne, der kan blive meget dramatiske.
Nu bringer Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen dette opgør ind i dansk politik med nogle bemærkelsesværdige udtalelser til Den Korte Avis. De kan læses i sammenhæng i artiklen nede i bladet.
Merkel: samarbejde med Tyrkiet
Angela Merkel satser meget stærkt og ensidigt på et samarbejde med Tyrkiet om at håndtere asylstrømmen.
Der er tidligere blevet lavet en aftale mellem EU og Tyrkiet. Men kendsgerningen er, at Tyrkiet overhovedet ikke har leveret på denne aftale. Asylansøgerne strømmer med uformindsket styrke fra den tyrkiske kyst til de græske øer.
Merkels reaktion er dog ikke at finde andre løsninger. Den er tværtimod at bygge asylpolitikken på et endnu mere omfattende samarbejde med Tyrkiet.
Det er dette projekt, som hun vil forsøge at sælge til de andre EU-lande på topmødet.
Østrig: loft over antallet
Men en stribe EU-lande har fået nok af, hvad de opfatter som Merkels tyrkiske luftkasteller. De vil have bremset asylstrømmen til Europa, og det skal være nu. Dette krav lyder især fra lande, der er meget hårdt plaget af det store antal asylansøgere, som drager op gennem Europa.
Disse lande går ind for en stram grænsekontrol og nationale lofter over, hvor mange asylansøgere de enkelte lande kan tage imod.
I første omgang kom dette modspil til Merkel fra en række østeuropæiske lande med Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán som frontfigur. Men situationen udviklede sig for alvor, da Østrig meldte sig på banen med opposition til Merkels linje.
Alternativ til Merkel
Østrig er nabo og traditionelt allieret med Tyskland. Men landet har følt sig stadig hårdere presset fra to sider.
På den ene side strømmer asylansøgerne ind i landet sydfra, fra Balkan. På den anden side har asylansøgere, der ikke kunne komme videre til Tyskland, hobet sig op i Østrig.
Derfor har Østrig nu indført et loft over, hvor mange asylansøgere man vil tage imod. Man vil højst tage 80 om dagen og højst 37.500 om året. Når dette loft for i år er nået, vil man simpelt ikke tage imod flere. Dette er et meget markant nyt skridt i asylpolitikken.
Efter at Østrig indførte et loft, gjorde landene på Balkan hurtigt det samme. For ellers ville de mange asylansøgere bare komme ind i deres land og så strande dér. Det sydligste af disse Balkan-lande, Makedonien, oplever i øjeblikket et enormt pres på sin grænse til Grækenland.
Men der bliver lukket af. Dermed er der skabt en linje i EU og Europa, der er et alternativ til Merkels kurs.
Dansk Folkepartis opsigtsvækkende krav
Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, følger nu op på denne linje i asylpolitikken med en opsigtsvækkende kommentar til Den Korte Avis.
Han kræver et loft over antallet af asylansøgere, der kan komme til Danmark. Han nævner selv et tal på 1.000 om året, men understreger, at det vigtige er, at man sætter en grænse for, hvor mange man vil tage imod.
Dermed sætter han regeringen under pres.
Regeringen har foreløbig ikke kommenteret på den store strid mellem to linjer i EU. Den har altså heller ikke givet nogen antydning af, hvor den selv vil placere sig på topmødet.
Merkel og Løkke
På topmødet vil Merkel søge støtte til sin plan for samarbejde med Tyrkiet. Tyrkiet skal stoppe den løbende strøm fra den tyrkiske kyst til Grækenland.
Til gengæld skal EU forpligte sig til at tage imod mange tusind asylansøgere fra Tyrkiet under organiserede former. Disse mange asylansøgere skal så ifølge planen fordeles mellem EU-landene. Her er Danmark ikke med.
Merkel vil formentlig stå med to store problemer på topmødet: Mange EU-lande vil ikke tage imod en kvote af asylansøgere fra Tyrkiet. Og de lande, der har indført stram national grænsekontrol og lofter over asyltallet, vil ikke opgive denne kurs.
Merkel vil skælde ud på disse lofter. Men selv i hendes egen befolkning går 9 ud af 10 ind for et loft, viser en ny meningsmåling (Infratest Dimap/NDR).
Set med danske øjne er de store, vigtige spørgsmål nu: Hvad vil Løkke-regeringen sige til disse lofter på topmødet? Og er den parat til at indføre dem i Danmark?
