Skærpede terrorlove splitter Frankrigs regering og parlament

Wikimedia

Skærpede terrorlove som led i ændringer i den franske grundlov blev vedtaget med et snævert flertal i Nationalforsamlingen, men efterlader både regering og parlament med dybe splittelser.

 

Præsident Francois Hollande holdt en brandtale i Versailles to dage efter de blodige massakrer i Paris fredag den 13. november. Over for en ekstraordinær kongres (det vil sige Deputeretkammer og Senat forenet) lovede præsidenten et lovforslag om at ændre grundloven, så terrorister med dobbelt nationalitet kan fratages deres franske pas. Også selv om de er født i Frankrig.

 

Talen blev hilst med varmt bifald. Men kort efter begyndte betænkeligheder at melde sig både blandt politikere og i befolkningen. Efterhånden trak det op til, at loven mod dobbelt nationalitet kunne risikere at blive nedstemt i Nationalforsamlingen, så præsident Hollande ikke ville få mandat til at gentage løftet om hårdere straffe mod terrorister på en ny kongres.

 

Men den skærpede terrorlov slap igennem med et snævert flertal i Nationalforsamlingen. 162 stemmer for og 142 mod.

 

Splittelse plager fløjene

Hvor dyb splittelsen var blandt de deputerede fremgår af, at 92 socialister stemte mod, selv om premierminister Manuel Valls bakkede præsidenten op og plæderede for vedtagelse. På forhånd gik et medlem af regeringen, budgetminister Emmanuel Macron, imod regeringschefen. Han erklærede sig enig med den tidligere justitsminister Christiane Taubira, der gik af i protest mod lovgivning mod dobbelt statsborgerskab.

 

I den borgerlige fløj er splittelsen endnu mere dramatisk. Formanden for Les Republicains, den tidligere præsident Nicolas Sarkozy, gik på et partimøde skarpt i rette med sin tidligere premierminister Francois Fillon. Denne havde sagt at han ikke så nogen grund til, at partiet skulle redde den socialistiske præsident fra at tabe ansigt ved ikke at kunne gentage tilsagnet om at tage fransk statsborgerskab fra dømte terrorister.

 

Sarkozy hånede Fillon for ikke at have luftet sin modstand på forudgående møder i partiets ledelse. Fillon beroligede siden sine meningsfæller med, at Sarkozy snart ville være færdig i politik, når har han kommer for retten for ulovlig finansiering af sin valgkampagne før præsidentvalget i 2012. Til det forestående præsidentvalg i 2017 vil Fillon stille op som kandidat ligesom eks-premierminister Alain Juppé.

 

Politibeskyttelse til Front National

Splittelsen i de socialistiske rækker blev åbent udstillet i Nationalforsamlingen, da den deputerede Gilbert Collard fra Front National forlangte politibeskyttelse, efter at han og andre topfolk i det indvandrerkritiske højrefløjsparti var blevet truet på livet i bladet “Dar-sl-Islam”, som er talerør for kalifatet Islamisk Stat.

 

Indlægget blev mødt med hånlatter fra venstrefløjens bænke i Nationalforsamlingen, men det fik premierminister Valls til at reagere. I modsætning til indenrigsminister Bernard Cazeneuve, som hverken nu eller tidligere havde været lydhør over for at indføre politibeskyttelse af Front Nationals politikere, sagde Valls, at en sådan beskyttelse af partiets topfolk vil blive indført. En trussel mod et lovligt parti er en trussel mod Frankrig, sagde regeringschefen, og der er bestemt ikke noget at grine af.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Regeringsrokade i sigte

Premierminister Valls går også ind for forlængelse af undtagelsestilstanden, der foreløbig er sat til at udløbe 28. februar. Da han på det økonomiske topmøde i Davos blev spurgt, hvor længe Frankrig skal beholde undtagelsestilstanden, lød svaret “Så længe truslen består”.

 

Nu må man se, hvor længe Manuel Valls består på posten. Rygter vil vide, at han bliver offer for præsident Hollandes nært forestående regeringsomdannelse. Både Valls og andre ministre kan blive ofre for præsidentens desperate forsøg på at klinke de mange skår i regering og parlament.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…