Danmark modtager i øjeblikket kun få asylansøgere. Det ville være fornuftigt og ansvarligt at bruge denne situation til at få diskuteret to ting:
Hvorfor modtager vi i øjeblikket så få asylansøgere?
Hvad gør vi, når eller hvis det strømmer ind igen?
I et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen til Finansudvalget hedder det, at befolkningen frem mod 2020 vil vokse med 100.000 personer mere, end man hidtil har regnet med. Det skyldes primært asylansøgere, der får opholdstilladelse.
I alt regner man med, at der i 2020 vil være 173.000 flere ikke-vestlige indbyggere i Danmark. Dette vil i sig selv medføre dybtgående forandringer af det danske samfund (se Morten Uhrskovs artikel i dagens avis).
Og forandringerne kan blive meget voldsomme, hvis asylstrømmen for alvor tager fart igen. Der er hårdt brug for at finde ud af, hvad Danmark så gør.
Men debatten om, hvad der kan og skal gøres, er ildevarslende svag.
Eksperterne
Til gengæld er der de sædvanlige debatter om, hvad vi ikke må gøre. Berlingske i dag trækker således endnu engang den velkendte stribe af eksperter frem, der advarer mod, at dette og hint vil være et brud på Schengen og Dublin-forordningen.
Det sker i anledning af Dansk Folkepartis tanker om at afvise asylansøgere ved grænsen til Tyskland med henvisning til, at de kommer fra et sikkert land.
Disse eksperter lever i deres helt egen verden. De skal på ingen måde bebrejdes, at de påpeger, hvad de eksisterende regler siger. Vi andre må bare konstatere, at det slet, slet ikke rækker til at forstå den politiske virkelighed, vi står i.
Vinkede folk videre
Den politiske virkelighed er, at Schengen-reglerne og Dublin-forordningen for længst er brudt sammen. Så det er absolut ikke noget svar på den situation, som Europa nu står i, at man under ingen omstændigheder må bryde Schengen og Dublin.
Schengen og Dublin brød sammen, da asylstrømmen til Europa eksploderede. De fleste asylansøgere kom ind i Europa via Grækenland og Italien. Og de to lande skyndte sig at vinke dem videre op gennem Europa, så de ikke stod med problemerne.
Dermed brød de med deres forpligtelser efter Dublin-forordningen. De skulle nemlig have registreret asylansøgerne.
Lukningen af Balkan
Så den massive strøm søgte op gennem Europa. Det fik en række lande med Østrig i spidsen til at sige stop. Landet følte sig løbet over ende, fordi Grækenland og Italien bare vinkede asylansøgerne videre.
Østrig indførte skrap grænsekontrol og et lavt loft over, hvor mange asylansøgere, man ville tage imod. En stribe lande på Balkan og i Østeuropa fulgte efter, og man fik den såkaldte lukning af Balkan-ruten.
Denne lukning stred mod både Schengen og Dublin. Men det har absolut ikke udløst nogen protester fra regering og folketing i Danmark, fordi det i den grad har bragt vores asyltal ned. Så politikerne lader eksperterne snakke alt det, de vil, i Berlingske. Det er det virkelige liv, det kommer an på.
Danmark bliver reddet af de lande, der bryder med Schengen, Dublin og flygtningekonventionen med deres grænsekontrol og deres loft over antallet af asylansøgere.
Mange millioner mennesker står parate
Hvis Balkan-ruten skulle blive åbnet igen, ville Danmark igen stå over for store problemer. Det samme vil være tilfældet, hvis mennesmuglerne finder nye indfaldsveje til Europa.
Det sidste er allerede ved at ske, og der er god grund til at frygte, at dette snart igen kan bringe væsentligt flere asylansøgere til Danmark.
Så vi kan ikke bare læne os tilbage og sende en venlig tanke til landene omkring Balkan, der klarer ærterne for os, mens vi spiller hellige omkring Schengen og Dublin.
Vi må forberede os på den mulighed, at asylpresset igen kan blive kraftigt forstærket. Så myndighederne ikke bliver løbet over ende, som det skete i september sidste år.
Vi må indstille os på, at der står mange millioner mennesker parat til at søge lykken i Europa. De fleste af dem er ikke flygtninge, men søger et bedre liv med mere velstand. De kommer blandt andet fra afrikanske lande med en voldsom befolkningsvækst.
Tankesættet må ændres fundamentalt
Vi kan ikke sikre det danske samfund, hvis vi bevarer folks ret til at søge asyl I Danmark. Når de først er kommet ind for at få deres asylsag behandlet, er de meget svære at få til at rejse, hvis de afvises.
Vi er nødt til fundamentalt at ændre på tankesættet og reglerne omkring asyl. Udgangspunktet skal være, hvad det enkelte land – såsom Danmark – mener at kunne påtage sig.
Det strider mod Schengen. Det strider mod Dublin. Det strider mod flygtningekonventionen. Men hverken Schengen, Dublin eller flygtningekonventionen er tilpasset den verden, vi nu står i.
Det er der nogle lande på Balkan-ruten, der allerede har indset. Og det skal vi være glade for.
