EU-systemet har fiasko i asylpolitikken – i stedet skærper stadig flere lande deres nationale grænsekontrol, og det kan lette presset på Danmark

Antallet af asylansøgere til Danmark har ligget lavt i de senere dage. Det er usikkert, hvad forklaringen er.

 

En vigtig faktor er dog utvivlsomt vintervejret. Tallene dykker normalt kraftigt om vinteren for stå at stige igen, når det bliver mildere. Sådan var det også sidste år i Danmark.

 

Samtidig kan stramningerne i både den svenske og den danske asylpolitik, herunder grænsekontrol, have sin virkning. Skandinavien står i dag ikke i et så attraktivt lys for asylansøgere – det gælder specielt for asylansøgere, der rejser uden papirer.

 

Men forandringer i resten af Europa kan også bidrage til de lavere tal i Danmark. EU-systemet har fiasko i håndteringen af asylstrømmen. Til gengæld er de enkelte lande i stigende grad begyndt at tage kontrol med deres grænser.

 

Den fælles europæiske løsning blev aldrig til noget

 

Da asylstrømmen for alvor bragede ind i Europa i september sidste år, sagde den tyske forbundskansler Angela Merkel, at problemerne måtte løses på europæisk plan. Det samme sagde den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

Men der er aldrig kommet nogen løsning på europæisk plan.

 

EU er fortsat meget langt fra at have styr på sine ydre grænser. Og planerne om, at man skulle lave en fælles fordeling af asylansøgere er forblevet ren teori.

 

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker taler stadig, som om EU skal stå for at håndtere problemerne. Men ingen hører efter. Simpelt hen, fordi ingen tror på, at EU magter at skabe fælles løsninger, som de enkelte lande kan leve med.

 

Nationalstaterne

Den enorme asylkrise er blevet en kraftig demonstration af, at nationalstaterne stadig er langt det vigtigste holdepunkt for Europas borgere. EU betragtes af de fleste som et værdifuldt supplerende instrument, men ikke som en erstatning for nationalstaterne.

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

 

Den kaotiske asylstrøm gennem Europa har sat et fuldstændig afgørende problem på dagsordenen – nemlig kontrollen med ens territorium. Og her står det ganske klart, at landene og deres befolkninger ikke vil overlade denne kontrol til EU.

 

Man vil have EU. Men man vil samtidig have grænser for EU’s magt. Og man tror ikke, at der kommer noget godt ud af, at EU overskrider disse grænser.

 

Grænsekontrollen breder sig

Det ene land efter det andet har skærpet kontrollen med sine grænser. Først skete det i Ungarn og landene i det hårdt pålagede vestlige Balkan: Serbien, Kroatien, Slovenien.

 

Nu er den nationale grænsekontrol rykket længere mod nord – til Østrig og til det Tyskland, hvis forbundskansler har et meget stort ansvar for, at det gik så galt.

 

Samtidig har Sverige, Norge, Finland og Danmark skærpet deres grænsekontrol.

 

Læs også
Omvendt grænsekontrol: De kriminelle fik et chok og politiet kunne gnide sig i hænderne over fangsten

Østrig og Tyskland

Østrig vil nu sætte en stopper for alle, der ikke vil søge asyl i Østrig eller Tyskland. Folk, der vil til de nordiske lande, får ikke lov at passere igennem Østrig.

 

I Tyskland har man gjort noget lignende. Samtidig afviser man asylansøgere fra landene på Balkan med den begrundelse, at de kommer fra sikre lande.

 

Nu vil tyskerne gøre det samme med den hastigt voksende strøm fra de nordafrikanske lande. Den tyske regering forsøger at sende asylansøgere herfra tilbage, og man arbejder på at erklære Marokko og Algeriet for sikre lande, så folk derfra ikke kan få asyl.

 

De uhyggelige begivenheder i Køln, hvor nordafrikanere spillede en afgørende rolle, har for alvor sat skub i denne proces.

 

Kaos kan igen bryde ud

Der er stadig meget, meget langt igen, før der er styr på asylstrømmen op gennem Europa. Der er god grund til at frygte, at kaos igen bryder ud, når vejret bliver mildere.

 

Læs også
Dansk Folkeparti stiller krav til ny regering om fast grænsekontrol – det er der meget gode argumenter for

Men der er taget nogle skridt, som kan ligge bag det forholdsvis lave antal asylansøgere til Danmark i disse dage.

 

Nu bliver det afgørende, hvordan man går videre herfra, så hele miseren ikke starter forfra til foråret.

 

Én ting er i hvert fald givet:

 

EU-systemet er ikke i stand til at skabe et tilstrækkelig stærkt bolværk over for et nyt asylpres. Uanset hvor meget Jean-Claude Juncker fortsætter med at tale om kontrol med EU’s ydre grænser og fælles fordeling af asylansøgere.

 

Kaos kan igen bryde ud

Hvis der skal gøres en indsats, som kan få presset ned, kommer den til at blive gjort af de enkelte lande, som er klar over, at de er nødt til at gøre noget. Det vil være positivt med en koordinering mellem landene, men drivkraften kan kun være de nationale regeringer og ikke EU.

 

I de politisk korrekte medier tales der ofte negativt om, at man får en domino-effekt, hvor stramninger i ét land, udløser stramninger i andre lande.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Men denne domino-effekt er faktisk Europas eneste chance for at få styr på asylstrømmen. Land efter land bliver nødt til at erkende, at de også må stramme på grænsekontrol og asylbetingelser, hvis de ikke skal sidde tilbage med sorteper.

 

Det kan godt være, at det ikke ser kønt ud. Men der er ingen anden vej til at få skabt noget handlekraft i et svagt og rådvildt Europa, der ellers bare snakker og snakker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…