Der var plusgrader i Skåne, da en teltlejr for asylansøgere åbnede i Revinge udenfor Lund den 14. december. Men nu er der sne og frostgrader og det er simpelthen blevet for meget for Raed Mohamed, der er især en ting som irriterer ham.
Når der kun er en relativt tynd teltdug mellem frostgraderne udenfor og de høje temperaturer i teltet indenfor, så skaber det kondensvand. Og hvis det ikke tørres op samler det sig i regulære pytter på gulvet inde i teltet.
Det kan den irakiske asylansøger overhovedet ikke klare, han har udstået 22 dage i lejren og nu vil han hjem til Irak.
”Sneen smelter og vandet render ind, så det er vi nød til at gå i. Jeg har flyttet alle mine ting herover fordi det hele var blevet vådt,” fortæller Raed Mohamed og viser hvor vandet er kommet ind.
Det var et dårligt valg
Hvis man er vant til varme, kan det helt sikkert være svært at vænne sig til vinterkulde i Skandinavien, så Raed Mohammed skulle nok have valgt et land i Sydeuropa, i stedet for Sverige
”Jeg valgte Sverige ud af alle europæiske lande, fordi alle taler godt om det svenske folk, at de er søde og gode. Det er sandt, men det er svært at bo i telt,” siger irakeren.
Den irakiske asylansøger har haft helt andre forventninger til Sverige end dem han har mødt, men nu er realiteterne gået op for ham, der er hverken lækker lejlighed eller godt betalt job, så nu rejser han hjem til mor, så hun igen kan pusle om ham og tørre op hvis han spilder vand på gulvet.
Man må formode, at Raed Mohamed ikke finder det for farligt, at vende hjem, ellers ville han vel næppe løbe risikoen pga få ugers ophold i et opvarmet telt?