Pernille Vermund: Den Korte Avis er et nødvendigt modstykke til de traditionelle medier

11.12.2016 Nye Borgerlige har valgt at støtte Den Korte Avis ved at indrykke annoncer. Vi har ikke så mange penge, så det er ikke vores annoncekroner, der sikrer, at Den Korte Avis fortsætter, men jeg håber på, at vores initiativ kan få flere til at følge efter.

 

Du kan støtte ved at indbetale på mobilepay 6066 4369 og skrive ANNONCE i emnet.

 

For danskerne har brug for modmedier. Medier, der ikke klumper sig sammen under dynen af politisk korrekthed og gasser sig i tilfreds selvbekræftelse af, at man har de rigtige meninger.

 

Licensen skal væk

Det er danskerne, der betaler Danmarks Radios journalisters løn. Det er vi tvunget til via licensen. Vi skal have trukket den politiske korrekte dyne af dem. Vi skal fjerne licensen og mediestøtten.

 

En P3 morgenvært kastede i forgårs en opfordring ud i æteren om at få gang i en boykot af Den Korte Avis ved at tvinge annoncørerne væk.

 

Det fik mig op i det røde felt.

 

For en ting er, at den pågældende morgenvært kækt og frejdigt misbruger statsmediet til at bekrige et andet medie, der udkommer på kommercielle vilkår. Det viser, hvor skævvridende licenssystemet er, og at det bør afskaffes.

 

En anden ting er den politiske dagsorden, som så åbenlyst og uimodsagt af ledelsen promoveres i DR.

 

DR kan ikke lide højreorienterede

Man kan altså bare ikke lide de højreorienterede derude i det store hus i Ørestaden, og man gør sig i fællesskab de største anstrengelse for at få de danske licensbetalere til at mene det samme.

 

Jeg oplever det selv, når jeg fra tid til anden inviteres indenfor i DR’s store mediehus og skal interviewes om Nye Borgerliges ’kontroversielle’ politik.

Læs også
Justitsminister Søren Pape giver Den Korte Avis ret omkring indvandreres mange voldtægter – men vi har lige et par ting at sige til ministeren

 

Om det er i Deadline, Hos Clement eller i P1 er nogenlunde ligegyldigt, det er de samme præmisser, der lægges ned over interviewene. DR journalister har stort set kun tre måder at se os, der er kritiske overfor islam og indvandringen fra de muslimske lande, på:

  1. Vi er drevet af frygt for globaliseringen
  2. Vi er præget af fordomme
  3. Vi er racister indeni, selvom vi ser pæne ud udenpå

 

De får mig aldrig til at gå ind på den præmis. For jeg er hverken bange eller fjendsk. Mit mål er at forsvare vores værdifællesskab. Derfor stiller jeg op hver gang – og jeg tager gerne slagsmålet én gang til.

 

Men interviewene kommer sjældent til at handle om, at islam er årsag til mere end 20 nuværende krige og konflikter fra Atlanterhavet til Indonesien, at islam forfølger, undertrykker og dræber kristne og jøder i alle de lande, hvor islam har magten, at islam i Europa fører til øget kriminalitet, æresdrab, flere seksuelle krænkelser af kvinder, undertrykkelse af frihedsrettighederne og terror.

 

Intervieweren kommer derimod hurtigt frem til at spørge om den ’form for populisme’ højrefløjen fører sig frem med, eller om ’appellen til den indre svinehund’ eller om ’at spille på frygt og uvidenhed’.

 

Sådan går det ikke hver eneste gang, men generelt er det oplevelsen, jeg har haft efter i et år at have været formand for Nye Borgerlige.

 

DR har smittet de andre medier

Læs også
Få op til 32 kroner for dit svar

Det har overbevist mig om, at Nye Borgerlige gør det rigtige og nødvendige, når vi insisterer på at sige tingene som de er, og ikke lader os kyse af de politisk korrekte.

 

Man kunne så forvente, at resten af mediebilledet ville reagere imod DR og vælge at gå op imod mastodonten i Ørestaden.

 

Både JP og Berlingske kalder sig trods alt borgerlige. Men det gør de ikke. Næsten tværtimod. DR smitter af på de andre mainstream-medier og den politiske korrektheds dyne ligger over dem alle sammen i større eller mindre grad.

 

Danskerne har brug for modmedier, der reflekterer virkeligheden om islam og muslimsk indvandring i modsætning til det konstruerede univers, som mainstream medierne anført af den statsfinansierede mastodont DR fortæller om.

 

Derfor er det vigtigt med medier som Den Korte Avis og Folkets Avis. Små modmedier, der kan tale den politiske korrekthed imod. Vi trænger sådan til dem.

 

Venlig hilsen
Pernille Vermund

 

http://nyeborgerlige.dk/traek-dynen-politisk-korrekte/

Læs også
Den Korte Avis ønsker glædelig jul og siger velkommen til mange nye læsere og tak for den fantastiske støtte
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…