Liberal Alliances leder Anders Samuelsen har på forhånd sørget for spænding omkring de kommende store politiske forhandlinger.
Samuelsen har utrætteligt slået fast, at han er parat til at vælte regeringen, hvis han ikke får en lettelse i topskatten på mindst fem procent.
På den måde er det i høj grad lykkedes ham at skabe opmærksomhed omkring sin mærkesag.
Men det er tvivlsomt, om han kommer igennem med sit krav. Og det er tvivlsomt, om det vil udløse et valg.
Svært for Samuelsen
Lars Løkke kan gøre det svært for Anders Samuelsen at vælte regeringen.
Sagen er jo, at det ikke så meget er Løkke, der spænder ben for lettelser i topskatten. Det er frem for alt Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Løkke kan derfor sige, at han og hans regering er parate til at indføre lavere topskat. Han kan måske endda fremlægge et konkret forslag om dette. Men så må han slå ud med armene og sige til Samuelsen: ”De andre vil jo ikke være med.”
Det vil så være en ret speciel situation, hvis Samuelsen insisterer på at vælte en statsminister, der går med på Liberal Alliances krav, fordi der er andre partier, der ikke vil være med.
Der er ingen udsigt til et politisk flertal for at sænke topskatten. Skulle nogen af partierne have vaklet, så er det i hvert fald helt udelukket, efter at en meningsmåling har vist en massiv modstand imod det blandt vælgerne. (Wilke/Jyllands-Posten)
Løkkes muligheder
Men slaget om topskatten kan under alle omstændigheder få konsekvenser for forhandlingerne. Det bliver sværere for Løkke at finde et forlig baseret alene på blå blok.
Det efterlader umiddelbart to muligheder for ham:
Han kan gå efter, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne bliver stammen i et forlig. Eller han kan forsøge at lave et kludetæppe af forskellige delforlig med forskellige partier.
Et rent kludetæppe er usandsynligt. Løkke vil naturligt nok stræbe efter et have et mere fast grundlag – og det kan meget vel blive regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. En mulighed, Dansk Folkeparti har slået kraftigt til lyd for.
Men det store spørgsmål er så, hvor mange af de reformer, som Løkke har forestillet sig, der kan komme igennem med dette flertal.
Kortsigtede løsninger
Reformerne skal gøre det mere attraktivt at arbejde, især med skattelettelser i bunden, og de skal gøre det mere attraktivt at investere i en bedre produktivitet.
Men Socialdemokraterne har konsekvent sagt nej til skattelettelser, også i bunden. Man har kørt det gamle slagnummer i stilling om velfærd frem for skattelettelser.
Så de forhandlinger, der efter Løkkes planer skulle lægge det langsigtede fundament for højere vækst i dansk økonomi, risikerer at hænge fast i kortsigtede udbygninger af den offentlige sektor og dens ydelser.
Asylpolitikken
Faren for kortsigtede forlig, der ikke ruster Danmark til at klare de fundamentale opgaver, er mindst lige så stor i asylpolitikken.
Den altafgørende opgave i asylpolitikken er at holde tilstrømningen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande, nede på et meget lavt niveau. Det er også et væsentligt bidrag til at styrke dansk økonomi – tilstrømningen koster os dyrt.
I øjeblikket er tilstrømningen lav. Danmarks stramninger i asylpolitikken har ydet et bidrag til dette. Men den absolutte hovedårsag til den lave tilstrømning for tiden er, at vi ligger i læ af andre lande.
Balkan-ruten
Vi ligger først og fremmest i læ af de lande, der beslutsomt og modigt fik lukket Balkan-ruten.
Det var ikke EU’s aftale med Tyrkiet, der lukkede Balkan-ruten – sådan som Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm fejlagtigt hævder. Det var en række lande, der handlede på egen hånd – fra Ungarn og Makedonien til Østrig.
Det gjorde de længe inden aftalen med Tyrkiet. Ifølge EU’s grænseagentur Frontex er denne lukning af Balkan-ruten hovedårsagen til, at asylstrømmen op gennem Europa blev bremset.
Men asylpresset vil vokse igen. Nu strømmer stadig flere ind gennem Italien. Og i Afrika, Mellemøsten og Asien venter millioner af mennesker på at kunne komme af sted.
Danmark skal handle med rettidig omhu i forhold til disse udsigter. Vi skal sikre vores grænser.
Vi må selv kunne styre tilstrømningen
Langsigtet tænkning i asylpolitikken betyder først og fremmest, at vi selv er i stand til at holde tilstrømningen nede, hvis – eller når – EU svigter denne opgave.
Det kræver en vedvarende og effektiv national grænsekontrol. Og det kræver mulighed for at afvise asylansøgere, der kommer fra sikre lande ved grænsen. Eller som den næstbedste løsning, at Danmark lægger et lavt loft over, hvor mange migranter vi vil lukke ind i landet.
Men heller ikke her er der udsigt til, at de politiske forhandlinger vil munde ud i de nødvendige store reformer. Socialdemokraterne er ikke til så meget, trods deres strammere retorik, og regeringen synes at træde vande.
Vi kan selvfølgelig håbe på, at andre lande fortsætter med at tage slæbet for os. Men det er på alle måder utilfredsstillende. Vi må selv tage hånd om vores fremtid. Og det skal politikerne tage fat på nu, under efterårets forhandlinger.
