Gisningerne svirrer i Frankrig: Hvem bliver den næste præsident? … læs om et af de hotte navne her

PARIS: Franskmændene skal til præsidentvalg næste år, og i den politiske verden har man travlt med at polere krystalkuglerne for at skimte navnet på den nye statschef.

 

Navnet kan vi med stor sandsynlighed bringe her. Det skulle undre, om det ikke bliver den 38-årige Emmanuel Macron, som i dag er økonominister i den socialistiske præsident Francois Hollandes regering.

 

Det er lettere at tillægge ham vinderchance i 2017 end at opregne, hvem der er sikre tabere i kapløbet om topposten.

 

Hvad ved man da om Emmanuel Macron?

At han allerede i skoletiden var et vidunderbarn. Han var begavet i særklasse, imponerede med selvsikkerhed og charme, viste talent både i idræt og klaverspil.

 

Efter en studentereksamen med topkarakter begynde han at studere filosofi, men skiftede snart til en stilling i forretningsverdenens bank Rothshild. Da han var blevet medlem af direktionen besluttede han at gå ind i politik. Snart fik Francois Hollande øje for hans evner og gjorde ham til generalsekretær i Elysées Palæet og siden til minister.

 

Som medlem af regeringen var han fra starten mål for hadefuld kritik fra Socialistpartiets venstrefløj. Han var med til at udarbejde forslag til den nye lov for arbejdsmarkedet, som vil øge arbejdstiden, forhøje pensionsalderen og give arbejdsgivere ret til at fyre folk, hvis firmaet økonomi halter.

 

Det bragte ham anerkendelse på partiets højrefløj og langt ind i de borgerlige partier, som fandt, at Macron faktisk hørte bedre hjemme hos dem, når det gjaldt om at sikre Frankrigs nødlidende nationaløkonomi. Det mener han muligvis også selv, for han har netop dannet en politisk fraktion ”En Marche”. Vi skal videre, kan det oversættes. Det går åbenbart ikke så hurtigt, som Macron og tilhængere kan ønske. På under en uge fik han over 12.000 registrerede medlemmer.

 

Man skulle tro, at dannelsen af en sådan fraktion ville få Hollande til at udstøde ham af regeringen. Men det skal præsidenten nok vare sig for. Selv om han må indse, at han har næret en slange ved sit bryst, foretrækker han at lade som om han er storsindet nok til at tolerere meningsforskelle.

 

I den femte republiks historie har ingen præsident scoret så lav opbakning i meningsmålinger, og som den første i rækken vil Hollande næppe driste sig til at stille op til genvalg til en ny periode. Det vil han først melde ud kort før nytår i håb om, at et eller andet mirakel skal forbedre hans gunst hos vælgerne.

 

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

En TV-udsendelse i sidste uge, hvor han stillede op til krydsforhør, bød ikke på miraklet.

 

Da han på et spørgsmål, om han stillede sig solidarisk med forbundskansler Angela Merkel i hendes invitation til at åbne sluserne for en million migranter fra Mellemøsten svarede han bekræftende. Den kvindelige Tv-vært sagde:

 

”Det kan ikke være Deres alvor”, hvortil Hollande synligt presset fik sagt, at det var det skam.

 

Hvis premierminister Manuel Valls beslutter sig til at stille op som kandidat, siger analyserne, at han vil komme til at dele skæbne med præsidenten, som han har tjent alt for trofast. Og andre oplagt kandidater øjnes ikke på venstrefløjen.

 

På højrefløjen er udbuddet til gengæld overvældende. Hele tolv kandidater har foreløbig meldt sig i kapløbet. Den tidligere premierminister og nuværende borgmester i Bordeaux Alain Juppé anses for favorit.

 

Den tidligere præsident og nuværende formand for partiet Les Républicains Nicolas Sarkozy er hårdt trængt. Han er i øjeblikket på Guadeloupe og Martinique, for selv oversøiske stemmer kan blive afgørende for valgsejr.

 

Læs også
Ny film: “Detroit” – en beretning om politivold i sort-hvid

I forvejen ligger Sarkozy svagt i forhold til Marine Le Pen, formanden for det indvandrerkritiske Front National. Nyeste meningsmåling gav hende 31 procent tilhængere mod Sarkozys 20 procent.

 

Når de mange kandidater på midten og til højre kappes om at æde stemmer fra hinanden, kan det kun styrke Emmanuel Macrons chancer for at blive næste præsident.

 

Republikkens førstedame bliver i så fald den tyve år ældre Brigitte Macron, der som skolelærerinde blev så betaget af sin charmerende og begavede elev Emmanuel, at hun lod sig skille fra en ægtemand, hun havde tre børn med. Hun blev gift med Macron i 2000, og har siden forladt skolevæsenet for at koncentrere sig om at være støtte og rådgiver for sin unge ægtefælle.

 

Som hans spindoktor menes det at være hende, som har fået ham med på at udstille deres privatliv i det populære ugeblad Paris Match. Det har næppe skadet Macrons sympati hos menigmand. I forvejen er han sikker på stemmer ikke blot fra Socialistpartiets højrefløj, men langt ind i de borgerlige vælgeres rækker.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…