Hvis Danmark skal være en vindernation inden for digitalisering og industriproduktion og have det maksimale ud af den såkaldte ”fjerde industrielle revolution”, som vil slå igennem med stadigt større kraft i de kommende år, skal regeringen se at få gang i forskningen. Sådan lød opfordringen fra Dansk Industris Topmøde tirsdag den 27. september 2016.
Opfordringen er bestemt relevant. Væksten i Danmark er tæt på at gå helt i stå. Mens sammenlignelige lande som Sverige oplever vækst og fremgang og for længst har indhentet det efterslæb, der opstod efter finanskrisen i 2008-09, hænger Danmark stadig i bremsen. De seneste prognoser for indeværende år taler om en beskeden vækst på 1,1 – 1,2 pct. Samtidig kan vi konstatere, at Danmark rasler ned på World Economic Forums rating af nationernes konkurrencekraft – hvor vi før lå helt i top sammen med USA og Schweiz, er vi i rapporten for 2016-17 nede på en 12. plads.
Forslag fra organisationer, virksomheder og universiteter
Opfordringen fra DI’s Topmøde er ikke den første. Tunge organisationer, virksomheder og universiteter har bidraget med gode forslag.
Novo Nordisk Fonden præsenterede i foråret en ny rapport, der viser, at offentlige investeringer i forskning har positiv effekt på samfundsøkonomien og skabelsen af nye arbejdspladser. Rapporten –”Forskningsøkonomi – 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark” – blev brugt af både Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, og Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, til at agitere for et større ambitionsniveau i den offentlige forskning.
Den såkaldte forsker-ordning, der sikrer en lempelig skattemæssig behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til at tiltrække internationale kapaciteter.
Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.
Fokus på forskning
Selvom skatte- og afgiftstrykket i Danmark er en afgørende barriere for en positiv udvikling i samfundsøkonomien, retter kritikken fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Novo Nordisk og Københavns Universitet sig især mod regeringens justeringer af bevillingerne til den offentlige forskning.
Faktum er, at Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling siden 2007 er steget og befinder sig på det højeste niveau nogensinde. Den private sektors investeringer er i samme periode stagneret i både kroner og ører og i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.
De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) placerer ifølge Innovation og Forskning 2016 fra Danmarks Statistik Danmark som det land i EU, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling. Ifølge Danmarks Statistik svarer forskningsbudgetterne til 1,03 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).
Når Dansk Industri kritiserer niveauet for de offentlige forskningsbevillinger forbigås behovet for besparelser i en situation, hvo de samlede offentlige udgifter i Danmark i 2016 vil udgøre næsten 1150 mia. kr. – og dermed opretholder behovet for et kvælende skatte- og afgiftstryk.
Det paradoksale er, at Dansk Industri samtidig bebrejder politisk partier, der insisterer på lavere marginalskatter.
Hvordan stimuleres den private forskning og udvikling?
De offentlige investeringer i forskning og udvikling på 1,03 pct. af BNP placerer ifølge Innovation og Forskning 2016 fra Danmarks Statistik Danmark som det land i EU, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling.
De private investeringer i forskning og udvikling udgjorde ifølge samme rapport 2,0 procent af det danske BNP. Det placerer Danmark på en syvendeplads i forhold til erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.
Danmark vil således nu og i de kommende år opfylde EU’s Barcelona-målsætning om, at investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst tre procent af BNP.
Danmark ligger i øjeblikket på en 6. plads blandt OECD-landene – efter Israel, Sydkorea, Japan, Finland og Sverige. Det ville imidlertid være særdeles ønskeligt, hvis de private investeringer i forskning og udvikling kunne øges, således at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling målt i procent af BNP.
Lave private investeringer i FoU
Selvom den økonomiske vækst lader noget tilbage at ønske, forekommer det, at mange virksomheder i disse år har en ganske pæn indtjening, aktiekurserne er høje og der udbetales store udbytter til ejerne. I den situation er det bemærkelsesværdigt, at de private investeringer er historisk lave.
Det er det virkelige problem!
Når støjen fra de idelige krav om øgede offentlige udgifter, ville det være nyttigt, hvis Dansk Erhverv, Dansk Industri, IDA, Københavns Universitet og virksomheder som Novo Nordisk, Simens og Haldor Topsøe kunne delagtiggøre os i deres forslag til hvordan de private investeringer i FoU-aktiviteter øges.
Regeringens forslag
Regeringen har i 2025-planen klart anerkendt udfordringerne fra globalisering, digitalisering og ny teknologi. Det foreslås derfor, at der indføres et større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling. Det foreslås samtidig, at bruge en del af provenuet fra SU-omlægningen til at oprette en såkaldt kompetencepulje på en mia. kr. om året fra 2019. Den skal løfte danskernes kompetencer, skabe mere kvalitet i uddannelserne og styrke erhvervslivets forskning og kompetencer inden for digitalisering.
