Asylmedarbejder bagatelliserer radikalisering – sammenligner unge asylansøgeres dyrkelse af Islamisk Stat med at lege cowboy og indianer

Integrationsminister Inger Støjberg besluttede sidste år, at asylcentrene skal indberette, når de oplever ”radikaliseret” adfærd blandt asylansøgerne.

 

Udlændingestyrelsen har således modtaget 50 indberetninger for perioden 17. november 2015 til 14. september 2016 –  mere end en indberetning om ugen. Det skriver blandt andet TV2, hvor man også kan læse om indberetningerne i detaljer.

 

Mindst 10 af indberetningerne handler om uledsagede mindreårige asylansøgere. Den Korte Avis har skrevet om dem, her.

 

3 indberetninger omhandler trusler om terror. 11 indberetninger drejer sig om trusler mod beboere og personale. På 9 asylcentre er beboere utrygge, fordi andre beboere kontrollerer, hvorvidt de er “gode muslimer”. (TV2)

 

Musik fra Islamisk Stat i aktivitetsrummet

På Voksenskolen i Hvalpsund leder en asylansøger den muslimske bøn. Ifølge flere asylansøgere hører han ofte IS-musik i aktivitetsrummet, og han giver offentligt udtryk for, at Islamisk Stat krigerne er de gode.

 

Det er ikke ukendt i Danmark, at herboende muslimer hepper på Islamisk Stat. I Grimhøjmoskeen siger man således for åben skærm, at man håber, IS vinder krigen.

 

En asylansøger på Asylcenter Holmegaard korresponderer fra centret med Islamisk Stat, fordi han vil gerne være medlem af terrororganisationen.

 

Det kan ikke overraske, at der er kommet muslimer med sympatier for Islamisk Stat og andre fundamentalistiske muslimske grupperinger, til de danske asylcentre.

 

Men det kan overraske, at der er asylmedarbejdere, som søger at bagatellisere problemerne med radikalisering.

 

”Mindreårig” ser videoer med halshugninger

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Sygeplejerske Lene Floor Kousgaard er afdelingsleder på Børnecenter Tønder, der netop er et af de asylcentre, som har indberettet bekymrende adfærd.

 

Det drejer sig for eksempel om en såkaldt mindreårig, som tvinger andre til at se videoer af Islamisk Stat, der halshugger mennesker. Når han får ophold i Danmark, vil han tilbage og kæmpe med IS og dræbe vantro, refererer TV2.

 

I en anden indberetning lyder det:

 

”En ung mand har ladet sit skæg gro, ændret adfærd og isoleret sig på sit værelse. Han ser IS-videoer på sin tablet og har “halshugget” en bamse, som han har taget fra sin lillebror.”

 

Ejendommelig udtalelse fra leder

Den beskrevne adfærd virker meget bekymrende. Ifølge Lene Floor Kousgaard skal man dog forstå børnenes leg på den rigtige måde.

 

”Det at lege krig kan absolut også være børneleg. De kan have en helt anden referenceramme. Der, hvor de kommer fra, leger man måske ikke cowboy og indianer, man leger IS-kriger. Sådan er det”, siger hun.

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

 

Mange læsere vil sikkert spørge, hvornår det er blevet almindeligt, at unge mellem 14-17 år render rundt og leger cowboy og indianer, som om de var en 6-årig der netop havde fået farfars gamle trægevær.

 

Unge i den alder, uanset hvor de kommer fra, spiller Counter-Strike og lignende. Sygeplejerskens sammenligning er fuldstændig skudt forbi.

 

Desværre fanger TV2´s journalist det slet ikke, og han spørger sygeplejersken, om det ikke er forkert at indberette sådan nogle “almindelige børnelege”.

 

Børnecenter Tønder har indberettet de omtalte hændelser. Men hvis afdelingslederens holdning er, at de må betragtes som almindelige børnelege, må man da spørge, hvad u-almindelige børnelege så er?

 

Massiv propaganda på nettet

Man må sige, at det er opsigtsvækkende, at nogle asylansøgere dyrker Islamisk Stat propaganda, via internettet, mens de opholder sig på danske asylcentre.

 

Læs også
BBC: Kilde siger, at den efterlyste tyrker fra Utrecht har været terrorist for Islamisk Stat

Terrororganisationen er særdeles aktive og professionelle brugere af internettet. En særlig sektion handler om at fremvise næste generation. Man kalder dem “The cubs of the Caliphate” – hæren af drenge og unge mænd der skal kæmpe for Kaliffen og Allahs Islamiske Stat.

 

Særligt fundamentalistiske muslimer, herunder Al-Baghdadis tropper oplærer systematisk drenge og unge mænd til hellig krig mod vantro. Channel 4 har sammenfattet problemet i en video produceret i 2015. Drengene i filmen er næppe kommet til Europa, endnu, men de ser på de samme film, som dem der indberettes. Channel 4 kan ses nederst.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…