Lokalsamfundet omkring de to store asylcentre nord for København mærker nu for alvor konsekvenserne af at have ml. 1000-1500 asylansøgere i området.
Den Korte Avis fortalte i går, at den nærmeste dagligvarebutik Netto I Allerød har været nødt til at indføre forskellige sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til personalets sikkerhed og tryghed.
Nu bærer personalet mobile overfaldsalarmer og butikken lukker hver aften kl 20, fordi det er for risikofyldt for personalet at have åbent til kl 22.
Andre butikker i den lille bysamfund Allerød/Lillerød har ligeledes skærpet sikkerheden, men det er ikke noget man vil tale højt om.
Den Korte Avis har fx spurgt informationsdirektør i COOP om Fakta i Allerød har samme problemer. De to butikker ligger få hundrede meter fra hinanden.
Informationsdirektør Jens Juul Nielsen oplyser, at man principielt aldrig fortæller hvilke konkrete sikkerhedsforanstaltninger, der er i de enkelte butikker.
Det er højst sandsynligt, at Fakta har præcis de samme problemer med udlændinge som Netto, men det vil man altså ikke udtale sig om.
Offentligheden hører sjældent om konsekvenserne for de lokalsamfund, der har fået tilstrømningen af migranter helt tæt på. Ansatte i centrene må ikke udtale sig, og borgerne er bange for at blive hængt ud som fremmedfjendske racister.
Der har været få eksempler, Den Korte Avis har fx fortalt om ægteparret der gennem mange år har været nabo til Sandholmlejren. Hvordan parret har været tvunget til at investerer i omfattende sikkerhedssystemer for at kunne føle sig trygge i hjemmet.
Politiets døgnrapporter er uhyggelig læsning
Hvis man vil vide, hvorfor man er nødt til at låse sig inde som nabo til Sandholmlejren og hvorfor Netto I Allerød er nødt til at udstyre deres medarbejdere med mobile overfaldsalarmer, kan man kigge i politiets døgnrapporter.
Politiets døgnrapporter viser et uddrag af de opgaver politiet har været på.
Med andre ord, dét, der kommer med i døgnrapporten, er ofte et eksempel på noget, politiet bruger mange ressourcer på.
På redaktionen af Allerød Nyt følger man godt med i politiets døgnrapporter. I lokalavisen kan man læse om en lang række af sager relateret asylansøgerne i Sandholmlejren og i udrejsecenter Sjælmark.
Alkohol, slåskampe, våben, trusler og tyveri
Den 24. maj om aftenen gik en beruset 17-årig asylansøger amok i Sandholmlejren, han sagde han ville slå en ihjel. Han havde en kniv i hånden. Sagen fik ingen konsekvenser, da asylansøgeren ikke havde truet en konkret person.
Den 18. maj om eftermiddagen var der slagsmål blandt nogle asylansøgere i Sandholmlejren. En beruset 27-årig asylansøger fik en bøde.
Den 17. maj om natten slog to asylansøgere på 25 og 27 år en tredje asylansøger i hovedet med et cricketbat. Han skulle have syet en 5 cm flænge i hovedet. Overfaldsmændene blev anholdt og afhørt om sagen.
Den 29. marts om eftermiddagen var to asylansøgere under 18 år i slagsmål, der blev brugt en kniv. Den ene gjorde udfald mod en betjent, han blev fremstillet i retten for vold mod tjenestemand.
Den 21. marts om morgenen begik to asylansøgere to butikstyverier i Lillerød. De stjal alkohol.
Den 10. marts blev en 22-årig asylansøger anholdt for forsøg på indbrud på Petuniavej.
Den 4. marts ved middagstid tævede tre asylansøgere på 16, 16 og 17 år en fjerde mand i Sandholmlejren. En kvindelig ansat forsøgte at lægge sig imellem, men hun blev ramt. De blev sigtet for vold mod tjenestemand.
Den 2. marts blev en 25-årig asylansøger taget i butikstyveri i Fakta i Allerød. Han slog en medarbejder med knytnæve i ansigtet. Asylansøgeren er kendt af politiet.
Den 29. februar kommer to asylansøgere på 45 og 46 år op at slås. De har fået en bøde.
Den 28. februar om eftermiddagen smadrer en 18-årig asylansøger en rude og truer personalet i Sandholmlejren. Den 18-årige sagde ”fuck you, I will kill you”.
Som sagt er det kun en lille del af politiets arbejde, der kan læses i de offentlige døgnrapporter. Men når sager om asylansøgere alligevel optræder jævnligt i rapporterne, må man formode, at det er et udtryk for, at de skaber mange problemer, i lejrene hvor de opholder sig og i lokalsamfundet.
Men vi ved det ikke præcist, ud over at Netto i Allerød har måtte indrette sig på det.
Det er borgerne, der betaler, men de kan ikke få indsigt i, hvad der sker i lejrene. Hvorfor ikke? Tror myndighederne, at befolkningen ikke tåler at høre, hvad der sker..
