Skibe med migranter kommer nu i stadig større tal fra Libyen til Italien. Undervejs lider frygtelig mange mennesker druknedøden i deres kamp for at få et bedre liv i Europa.
Det har længe været forudset, at der igen ville komme øget pres på Italien. Asylansøgerne kan nemlig ikke komme op gennem Europa via Grækenland, fordi en række lande har lukket den såkaldte Balkan-rute. På det seneste har EU’s aftale med Tyrkiet også bidraget til at gøre strømmen den vej mindre.
Men foreløbig har den ny strøm til Italien ikke så meget med lukningen af den anden vej at gøre. Det er ikke syrere, irakere og afghanere, der kommer til Italien. Det er foreløbig afrikanere i stort tal, der strømmer til nu, hvor vejret er blevet bedre.
Måske kommer syrerne, irakerne og afghanerne til senere. Og så bliver det rigtig voldsomt.
En meget stor del af disse asylansøgere, der lander i Italien, vil søge længere op i Europa. Deres mål er de mere velstående lande nordpå – herunder Danmark.
Men foreløbig har den danske regering ikke haft meget at sige om, hvordan man vil forhindre, at den ny asylstrøm kommer til Danmark og sætter vores samfund under endnu hårdere pres.
Aftaler med afsenderlandene
Udenrigsminister Kristian Jensen har talt om, at EU må forsøge at lave aftaler med Libyen og andre lande, som strømmen udgår fra. Sådanne aftaler skal love mere økonomisk hjælp og bedre handelsvilkår til disse lande, hvis de holder på asylansøgerne.
Det er bestemt rigtigt, at man må forsøge at lave sådanne aftaler. Sådan at asylansøgernes hjemlande og Libyen hjælper med at forhindre de mange mennesker i at krydse Middelhavet. Og sådan, at de tager mange af dem tilbage igen, når de er kommet til Italien.
Men det er en vanskelig og selv i bedste fald langsommelig proces. Mange af disse lande, herunder Libyen, har ikke nogen normalt fungerende regering. Store dele af Libyen er kontrolleret af islamisk Stat og andre bevæbnede grupper.
Samtidig har mange af landene ikke den store lyst til at tage deres borgere tilbage. De tjener nemlig penge på, at disse sender penge hjem fra Europa.
Det taler den danske regering nødigt om
Så, jo, der skal arbejdes på at lave disse aftaler, som Kristian Jensen taler om. Men det vil indtil videre ikke kunne bremse strømmen via Italien. Og den danske regering har ikke haft noget at sige om, hvad vi så skal gøre her og nu for at forhindre, at vi rammes af en ny asylbølge.
Det er der til gengæld andre lande, der har. Først og fremmest det land, der bliver allerhårdest ramt, hvis asylansøgerne søger videre op gennem Europa fra Italien. Nemlig Østrig.
Østrig har for længst bebudet, at man er parat til at gennemføre stram grænsekontrol på grænsen til Italien i Brenner-passet, og at man om nødvendigt også vil bygge et grænsehegn.
Dette ligger helt i forlængelse af Østrigs reaktion, da asylstrømmen gik op i Europa via Grækenland. Dengang indførte østrigerne et lavt loft over, hvor mange asylansøgere man ville tage imod. Samtidig bidrog Østrig i høj grad til lukningen af hele Balkan-ruten fra grænsen mellem Grækenland og Makedonien.
Men den danske regering har aldrig haft meget at sige om den indsats, som Østrig og Balkan-landene har gjort – og om Danmark altså i høj grad har nydt godt af.
Faktisk har man nærmest ignoreret og fortiet denne indsats.
Ikke et ord om Balkan-ruten
Så sent som i søndags kunne justitsminister Søren Pind i en kronik fortælle Jyllands-Postens læsere, at asylstrømmen var blevet bremset af den danske regerings stramninger og af aftalen mellem EU og Tyrkiet.
Der var ikke noget om lukningen af Balkan-ruten og om det slæb, som Østrig og en stribe lande på Balkan og i Østeuropa har taget. Til trods for, at dette er den væsentligste årsag til, at vi i øjeblikket modtager så få asylansøgere.
Hvorfor erkender Danmark ikke dette?
Forklaringen kunne måske være, at de har bremset asylstrømmen ved at overtræde flygtningekonventionen og EU’s regler. Mens hverken flygtningekonventionen eller EU’s regler kunne klare de massive problemer i det virkelige liv, har Østrig og de andre gjort det på deres helt egen facon.
Det har den danske regering ikke megen lyst til at tale om. Ikke desto mindre nyder vi i høj grad godt af det.
Hvad så, hvis Østrig giver efter?
Så mens de andre lande tager det store slæb på vores vegne, kan vi i Danmark stadig bryste os af, at vi overholder flygtningekonventionen og alle andre konventioner. Vi pudser glorien.
Lukningen af Balkan-ruten har sørget for, at vi kun lige nåede at få smagen af, hvor galt det kunne gå for det danske samfund, når asylstrømmen i stor stil nåede vores vej – som det skete sidste år.
Nu kan det samme ske med asylstrømmen fra Italien. Østrig vil søge at bremse den. Vi vil i et eller andet omfang kunne ligge i læ af Østrig. Måske vil også Frankrig vælge at lukke af på dets grænse til Italien. Imens kan vi i Danmark leve videre i nogenlunde fred.
Med mindre Østrig og de andre til sidst giver efter for asylpresset. Hvad ville Danmark gøre, hvis det skete?
