Frankrig er en stormagt, proklamerede Frencois Hollande i alle taler i begyndelsen af sin præsidentperiode, mens han endnu følte at være stor nok til embedet. Men stormagten er magtesløs , når det handler om at løse problemet med 5-6.000 illegale tilflyttere i den såkaldte Jungle uden for Calais.
Rydningen af den sydlige halvdel af migranternes område med faldefærdige skure og tarvelige telte er gået næsten i stå efter at politi og arbejdsstyrker blev udsat for stenkast og beskydning. Ordensmagten svarede igen med tåregas, knippelsuppe og beskydning med gummipatroner.
Da regeringen i Paris fortsat krævede en indsats uden magtanvendelse, blev den fortsatte rydning sat på vågeblus. Den ventes nu ikke tilendebragt før sidst i marts.
Præsident Hollande har været på en kostbar udflugt i sit Airbus-modstykke til den amerikanske kollegas Air Force One. Turen gik til Futura og andre små øer blandt de franske besiddelser i Stillehavet. Men i departementet Pas-de-Calais i det franske moderland har præsidenten ikke vovet at sætte sine ben.
Når præsidenten ikke vil komme til Calais, må Calais komme til ham. Det forsøgte Calais i går mandag, da 500 repræsentanter for bystyret og det nødlidende erhvervsliv i Calais stillede op til protestdemonstration foran Elysées-palæet.
De dokumenterede, hvordan adskillige butikker er lukket i kanalbyen, fordi indehaverne har opgivet at leve med tyverier, som kriminelle elementer i barakbyen udsætter Calais for. Byens hoteller dokumenterede, at de står tomme, fordi ingen turister føler rang til at mærke Calais-borgernes utryghed på deres egen krop.
Men det blev ikke til noget møde med præsidenten i denne omgang heller. Han havde den meget gode undskyldning at være til topmøde i Bruxelles om folkevandringens problemer. Men demonstranterne eftelod et brev med invitation til langt om længe at besøge Calais og til hurtigst muligt at gennemføre sløjftning også af den nordlige del af Junglen.
Francois Hollande havde haft mulighed for at give demonstranterne en pose penge med hjem til genopretning af byens turisme og sikkerhed. Han har midlerne, for under et besøg i Paris stillede premierminister David Cameron i sidse suge et beløb på 22 millioner euros til rådighed for oprydningen ii det belejrede Calais.
Det fabelagtige beløb på 170 millioner danske kroner skal ses som en tak for fransk opdæmning af flygtningestrømmen, så kun et fåtal slap igennem blokaden til England og Skotland. En del af pengene skal også ses som kvittering for bespisning og en form for husly for en gruppe uledsagede børn, som faktisk allerede har deres forældre i Storbritannien. Ifølge EUs spilleregler og forældede flygtningekonventioner fra de første fredsår efter anden verdenskrig har børnene krav på at blive familiesammenført og slippe gennem Kanal-tunnelen.
David Camerons klækkelige erstatning kan komme ham endnu dyrere at stå end de 22 millioner euros. Englands skandalepresse har ikke holdt sig tilbage med ramsaltede kommentarer, og de bliver ikke færre, når briterne i juni skal stemme, om de vil forblive i EU.
Ender det med et nej, bliver det dyrt for EUs økonomi, for Storbritanniens skatteborgere bidrager med 15 procent af budgettet i Bruxelles. Træder United KIngdom ud af unionen , vil David Cameron og Francois Hollande være fælles om magtesløshed over for udviklingen.