Etnisk danske børnehavebørn er oftest meget bedre til dansk og matematik end børn fra ikke-vestlige hjem, men nu har forskere afdækket, at det også gælder sociale kompetencer.
Børn fra ikke-vestlige miljøer halter kort sagt mindst 2 år bagefter i deres udvikling af indlevelsesevne og i forhold til samarbejde og selvkontrol.
Det er første gang, man har undersøgt, hvordan det står til med børnehavebørns sociale, følelsesmæssige, sproglige og matematiske kompetencer, i forhold til vestlig og ikke-vestlig kulturbaggrund
Begrebet ikke-vestlig dækker selvsagt bredt. Også inden for denne gruppe er der betydelige forskelle – børn med vietnamesisk klarer sig for eksempel særdeles godt i skolen.(Danmarks Statistik) .
Gruppen af ikke-vestlige indvandrere kommer i stort omfang fra muslimske lande, og der er grund til at tro, at børn med denne baggrund fylder meget i den gruppe, som har svært ved at klare sig sammenlignet med danske børn.
Rapporten kan hentes her , graferne nedenfor viser forskellen i danske og ikke-vestlige børns udviklingsniveau.
Som det ses af kurverne er ikke-vestlige børn stærkt bagefter i både 3 og 5,5 års alderen. Og de ikke-vestlige børn har ved 5,5 års alderen ikke nået et niveau der svarer til de danske børns i 3 års alderen.
Information har talt med et par af forskerne:
”På kort sigt kan det betyde, at de ikkevestlige børn har sværere ved at deltage aktivt i fællesskabet i børnehaven. Det kan betyde meget for deres trivsel i daginstitutionen, men forskningen viser, at det også kan have langsigtede konsekvenser for deres læring i skolen. Når vi allerede i tre-femårsalderen kan se så store forskelle mellem vestlige og ikkevestlige børn, er det stærkt bekymrende,” siger Hanne Nielsen, som er manager i Rambøll.
Professor Dorthe Bleses fra Aarhus Universitet er enig:
”Jeg tror ikke, det her er overraskende for de pædagoger, der arbejder med børnene til daglig. Men for mange andre kan det være opsigtsvækkende. Der er markante forskelle på de her børnegrupper, som det er vigtigt, vi er opmærksomme på, når vi fremadrettet udvikler den pædagogiske praksis i Danmark.”
Så forskellige som nat og dag
Dét har professoren ret i. Med udgangspunkt i forskernes undersøgelse, kan man filosofere over, hvorfor disse store forskelle eksisterer, for at nå frem til brugbare strategier. Her kan man tage udgangspunkt i, hvilke menneskesyn og opdragelsesmetoder der kendetegner dansk/vestlig og islamisk/ikke-vestlig opdragelse.
Kendetegnende for en dansk opdragelse er, at graden af barnets ”frihed” er ligefrem proportional med alderen. Det lille barn er meget voksenstyret og beskyttet, men efterhånden som barnet lærer at begå sig, så det ikke er til fare for sig selv og andre, får det mere og mere individuel frihed.
Opdragelsen eller menneskesynet bygger på en teori om, at små børn er disponeret for at lære og forstå meget tidligt i livet.
En islamisk opdragelse bygger på et helt andet menneskesyn, hvor man traditionelt ikke tillægger barnet evner til at forstå sammenhænge og fornuft.
Man kan strengt taget opdele en islamisk opdragelse i tre faser:
0-5 år: børnene får stort set lov at gøre hvad de vil, fordi de ikke forstår fornuft. Profeten sagde: ”Elsk dem, giv dem omsorg, forkæl dem.”
5-10 år: børnene begynder nu at lære, hvad der er tilladt og forbudt. Profeten sagde: ”Opdrag dem.”
10 år: der stilles nu håndfaste krav til børnenes adfærd, alt efter om de er pige eller dreng. De indføres i stigende grad i voksenverdenen. Profeten sagde: ”Bliv ven med børnene.”
Det er ikke raketvidenskab at forstå, at børn der stort set ikke har haft nogle grænser i deres 5 første leveår, får meget svært ved at begå sig i et dansk miljø.
Og hvis barnet skulle være så uheldig at være den førstefødte søn, kan det nærmest være umuligt at rette skaden op.
Forskel i dansk og islamisk opdragelse er naturligvis meget mere omfattende en ovenfor skitseret, ikke mindst i forhold til begreber som samvittighed og skæbnetænkning.
Forældreopdragelse
Det har i årtier været en almindelig påstand, at mennesker med ikke-vestlig baggrund efter nogle årtier vil tilegne sig vestlige værdier, herunder menneskesyn og opdragelsesmetoder. Mange socialarbejdere har for længst erfaret, at sådan er det ikke gået. Nu lægger undersøgelsen beviserne på bordet.
Det siger sig selv, at hvis man skal gøre sig håb om, at ændre på noget, så skal der tages helt anderledes fat end i dag. Det er mere end svært, og den store tilstrømning af muslimer til Danmark gør opgaven endnu mere uoverkommelig.
Skal forsøget gøres, skal forældrene på skolebænken både før og efter den lille ny har meldt sin ankomst. Men allerede her opstår den første hurdle, for opdragelse af små børn er pr. tradition kvindearbejde.
Det bedste for alle ville faktisk være, at få så mange muslimer som muligt repatrieret, samt at få bremset indvandringen fra muslimske lande.
