Foreløbig har Lars Løkke nogenlunde ro blandt vælgerne, men faren for et oprør ligger og lurer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans smalle Venstre-regering har det ikke let. Det blev understreget under Folketingets afslutningsdebat i går onsdag.

 

Regeringen kom under beskydning fra alle sider, ikke mindst i den økonomiske politik – med skatten i centrum.

 

Liberal Alliance og Konservative kræver skattelettelser i toppen. Dansk Folkeparti vil have skattelettelser i bunden, hvis det skal være. Og Socialdemokraterne tordner mod skattelettelser i det hele taget.

 

Samtidig stak Dansk Folkeparti en kæp i hjulet på Løkkes planer om, at afskaffelsen af PSO-afgiften (energiafgift) skal finansieres ved at hæve bundskatten og begrænse personfradraget.

 

Det er noget bøvl for Løkke. Men alt tyder på, at det trods alt er noget overkommeligt bøvl.

 

Med den politiske førlighed i behold

Løkke står over for meget vanskelige parlamentariske forhandlinger i efteråret. Han kommer til at hugge en hæl og klippe en tå og file på ambitionerne det ene og det andet sted. Resultatet bliver måske beskedent.

 

Men alt tyder på, at Løkke som den garvede forhandler, han er, kan slippe fra det med sit politiske liv og sin politiske førlighed i behold.

 

Selv om Liberal Alliance direkte truer med regeringsstorm, hvis det ikke får lettelser i topskatten, så kan det vel også klares ved en beskeden start og lang indfasning af sådanne lettelser.

 

Løkke befinder sig i en betrængt situation. Men han befinder sig ikke i nogen dramatisk krise på nuværende tidspunkt. Det kan dog komme. Faren for et oprør hos vælgerne ligger og lurer.

 

Forholdsvis roligt i Danmark

Sammenligner man Løkkes situation med situationen i en række andre europæiske lande, så forholder de danske vælgere sig forholdsvis roligt. Her og nu er der ingen tendenser til de protestbølger, som vi ser andre steder.

 

Nok ligger blå blok gennemgående en anelse bagud i meningsmålingerne. Men blandt vælgerne har Løkkes regering fået en væsentligt roligere start, end tilfældet var for Helle Thorning-Schmidt.

 

Medvirkende til dette er, at det går ganske godt med beskæftigelsen, selv om væksten i dansk økonomi generelt ikke er noget at prale af.

 

Men årsagen til den forholdsvis rolige stemning blandt vælgerne ligger først og fremmest i situationen på udlændingeområdet.

 

De vælgeroprør, vi ser i en stribe europæiske lande, er nemlig først og fremmest vendt mod indvandring og asylpolitik og mod EU.

 

Roligere i Danmark

Løkke har allerede haft sit eget EU-oprør fra vælgerne, da de stemte nej til at ophæve det danske retsforbehold. Men situationen omkring udlændingepolitikken er ikke så eksplosiv, som man ser det i andre lande – senest ved præsidentvalget i Østrig.

 

Det hænger sammen med, at Dansk Folkeparti har samlet mange indvandringskritiske vælgere op og omsat dem til parlamentarisk indflydelse.

 

Derudover er der tre grunde til de roligere danske forhold:

 

For det første har Danmark gennem efterhånden mange år lagt en dæmper på tilstrømningen med stramme regler for indvandring og familiesammenføring.

 

For det andet har Venstre-regeringen gennemført en række stramninger i flygtningepolitikken, som har betydet et lavere asyltal hos os end i andre lande.

 

For det tredje er asylstrømmen op gennem Europa på det seneste blevet meget kraftigt reduceret. Først og fremmest på grund af lukningen af Balkan-ruten. På det seneste er den så blevet suppleret med EU’s aftale med Tyrkiet.

 

Danmark modtager i øjeblikket det laveste antal asylansøgere siden 2012.

 

Oprøret kan komme her

Hvis asylstrømmen igen eksploderer, vil det også ramme den danske regering hårdt. Den vil komme under kraftigt pres for at gennemføre nationale stramninger, der bryder med konventioner og EU-regler.

 

Men selv hvis det skulle lykkes over en noget længere periode at holde asyltallet nede, kan asylsituationen blive farlig for regeringen i den kommende tid. Også i Danmark kan det komme til et vælgeroprør.

 

Det skyldes, at belastningen fra de flygtninge, der allerede er kommet til landet, vil blive stadig tydeligere for befolkningen.

 

Der vil være problemer med kultur, adfærd og kriminalitet. Der vil være problemer med, at danskere føler sig tilsidesat, når flygtninge har forrang til boliger.

 

Og der vil være økonomiske problemer, i og med at flygtningene vil lægge et kraftigt pres på de offentlige budgetter.

 

Ifølge de økonomiske vismænd vil den samlede stigning i antallet af flygtninge og asylansøgere fra 2014 til 2016 medføre offentlige merudgifter på 9 mia. kr. om året fra 2017. Det er mange velfærdskroner til danskere, der ryger dér.

 

Straffen til Østrig regering

Så Løkke er på ingen måde sikret mod en vælgerprotest, der kan give mindelser om det store udland.

 

Ved præsidentvalget i Østrig straffede vælgerne de to regeringspartier til trods for, at de nu fører en meget stram asylpolitik. Men de blev straffede, fordi vælgerne i dag oplever de økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser af den massive tilstrømning, der allerede har fundet sted.

 

Foreløbig står Løkke dog ikke med et sådant vælgeroprør. Han er ”bare” en statsminister med en del parlamentarisk bøvl og en ret lav vælgertilslutning til sit eget parti.

 

Det kan ændre sig, hvis asyltallet eksploderer igen. Men selv uden det kan oprøret komme.

 

Del på Facebook