Det seneste skøn over væksten viser, at dansk økonomi er i alvorlige vanskeligheder. Vækst er meget lav og kan skabe store problemer på bare lidt længere sigt.
Desuden skriger virksomhederne på mere og bedre uddannet arbejdskraft.
Det sender en klar besked til politikerne om, at uddannelsessystemet slet ikke er godt nok. De unge bliver for dårligt uddannede, som det er i dag.
Der er for mange, der kommer i gymnasiet, selv om de egentlig slet ikke er rustet til det fagligt.
Desuden er der alt for få, som vælger en erhvervsuddannelse.
Det er baggrunden for regeringens forslag til en gymnasiereform som blev fremlagt i dag onsdag.
Formålet er at højne fagligheden. Færre skal i gymnasierne og dem der kommer ind skal være bedre rustet.
Derfor foreslår regeringen et adgangskrav på 4 i dansk og matematik.
Det er i realiteten et ret lavt krav. Det skal tilmed først gælde fra 2019.
Undervisningsdirektør Uffe Gravers Pedersen har mange gange her i avisen skrevet, at kravet bør være på 7.
Men på trods af de helt nødvendige men ret beskedne krav i reformen, så har de alligevel udløst et ramaskrig.
“Det er et udspil, der vil udelukke de unge”, siger gymnasieelevernes repræsentant.
Han udtaler sig som om det udelukkende er et spørgsmål om, hvad de unge har lyst til. Hvis de gerne vil i gymnasiet, så skal de selvfølgelig have lov til det.
Der er intet om, hvad de mange svagt funderede gymnasieelever betyder for det øvrige samfund.
Skatteyderne betaler i dyre domme for at unge går i gang med en uddannelse, som de ikke fuldføre eller aldrig bruger.
Og erhvervslivet får ikke den arbejdskraft, der er brug for.
Denne mangel på viden om økonomiske sammenhænge i samfundet vidner i sig selv om, at der er stækt brug for at højne fagligheden.
Og her kan man sagtens stramme kravene i regeringens reform, hvis det virkelig skal hjælpe.
