”Hygge” henter gæster til Danmark

Foto: Small Danish Hotels
Udskriv

Det kolde nord er en hot sag i udlandet, og lige nu er det danske begreb “hygge” den varmeste eksportvare. Trenden slår ud på overnatningstallene for hoteller over hele landet.

 

Verden er vild med Skandinavien, der med sine tv-serier, krimier og det nordiske køkken er blevet et rygende hot besøgsmål. Senest har internationale medier som The Guardian sat fokus på de lykkelige nordboere fra hyggens eget land Danmark, som sommeren over har nydt godt af opmærksomheden udefra.

 

I år har sommersolen således skinnet ekstra meget på den danske hotelbranche, og kroer, slotte og hoteller over hele landet har oplevet en markant stigning i antallet af udenlandske gæster – særligt fra Storbritannien og Tyskland, der tegner sig for sommerens helt store vækstmarkeder hos Danmarks største hotelkæde.

 

“Vi mærker tydeligt, at omverdenen har set sig varm på Danmark, og i løbet af juni, juli og august har vi oplevet vækst på både nærmarkederne og det øvrige Europa. De udenlandske gæster er nysgerrige på hygge, og hos Small Danish Hotels lever vi jo af at levere ‘moments of happiness’. Dermed rammer vi lige ned i en international trend,” siger Jørgen Christensen, der er direktør hos Small Danish Hotels.

 

Hygge som opskriften på det lykkelige liv får ikke bare spalteplads i de udenlandske medier, men også i bøgerne hos alverdens boghandlere. Og læst bliver de. I forhold til sommeren 2015 er 54 procent flere tyskere og 49 procent flere englændere i år tjekket ind på et af Small Danish Hotels hoteller, slotte og kroer.

 

Tv-serier som “Borgen” og “Forbrydelsen” har gjort Danmark berømt for ligestilling, stærke kvinder og cykler, og verdens bedste restaurant har som bekendt flere gange heddet NOMA. Samtidig høster svensk musik, norske bøger og finske skoler klapsalver på den internationale scene, hvor Norden er blevet synonym med kvalitet. Flere ansete tidsskrifter har skrevet om nordiske modeller og trends, og endelig betegnede den britiske avis _The Guardian_ i juni dansk “hygge” som Skandinaviens seneste eksportvare. Avisen bragte en dybdegående artikel om det hyggelige begreb, som er så svært at oversætte – i forsøget skrev den britiske journalist, Alison Flood:

Læs også
Et dansk ord er optaget i berømt engelsk ordbog – det sker sjældent

 

“It’s about a feeling of wellbeing, about enjoying life, whether through time spent with close friends or family, sitting by a fire with a hot chocolate, or putting on warm socks and dry clothes after a rainstorm.”

 

Også andelen af norske og svenske besøgende er vokset i forhold til sommeren 2015. Ifølge Jørgen Christensen er der flere årsager til fremgangen – også knapt så positive.

 

“Selv om tallene er meget glædelige, må vi desværre konstatere, at omstændigheder som stigende frygt for terrorangreb også har indflydelse på, hvor vi vælger at tage på ferie,” siger han.

 

Om Small Danish Hotels

Small Danish Hotels er en frivillig landsdækkende kæde med håndplukkede hoteller, kroer, slotte og herregårde, hvor nøgleordene er den personlige betjening og det gode værtskab. Hotellerne ejes og drives af selvstændige hotelejere, slotsfruer og krofædre. Small Danish Hotels tilbyder unikt dansk gæstgiveri på kongelige privilegerede kroer, eventyrlige oplevelser i historiske og naturskønne omgivelser på slotte og herregårde, trendy boutique og cityhoteller samt klassiske hoteller ved land, vand og by landet over. For mere information: smalldanishhotels.dk

 

 

Læs også
Der er ekstra risiko for at blive hacket, når man tager på ferie, fortæller ekspert

PRESSEMEDDELELSE

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ