Hver anden dag må betjente rykke ud til opgaver på asylcentre – men de har ikke tid til mange af de danskere, der ringer efter dem

Politi

Inge Rabenberg ringede efter politiet. Men politiet havde ikke tid til at komme. Hendes søn var sammen med fire andre blevet overfaldet af en gruppe indvandrere. Men gerningsmændene var flygtet, og så kunne politiet ikke prioritere det grove overfald.

 

Det skete på Islands Brygge i København. Men det samme kan opleves mange andre steder i landet. Danskere får gang på gang at vide, at politiet ikke har tid til at komme ud til indbrud og overfald.

 

Forklaringen er blandt andet, at asylansøgere beslaglægger en stor del af politiets ressourcer.

 

Gang på gang er der slagsmål og ballade på asylcentre.

 

Men nu er der sat tal på, hvor mange gange politiet skal rykke ud til asylcentre.

 

I løbet af seks måneder er betjente fra Syd- og Sønderjyllands politi rykket ud 102 gange til et asylcenter.

 

102 gange på seks måneder. Der er mere end hver anden dag. Det viser nye tal fra rigspolitiet, skriver jv.dk.

 

Ifølge politiet rykker de ud til slagsmål, vold, trusler mod beboere og personale, tyveri og hæleri.

 

Politiet forklarer konflikterne med, at der er mange mennesker på lidt plads:

 

– Det kan føre til situationer, hvor beboerne bliver uenige og derfor skubber til hinanden eller kommer op at slås. Det kan sidestilles med almindelige husspektakler, siger Tage Jehn, linjechef for beredskabet hos Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

 

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

En anden type udrykning handler om vold og trusler mod andre beboere eller personalet på asylcentrene.

 

– Jeg har ikke det præcise antal for disse udrykninger, men der har været nogle tilfælde. Mange af beboerne er traumatiserede, så inden de får ro på deres hverdag og kommer ind i dagligdagen, kan disse situationer opstå, siger Tage Jehn.

Andre årsager

Men dertil kommer andre årsager, som er kommet frem i forbindelse med  nogle af de mange konkrete slagsmål.

 

Det er grupper af indvandrere, som indbyrdes er i ‘krig’. Det kan være ‘æresrelateret’ vold – hævn mod en anden familie eller klan.

 

Og især kan det være udslag af mennesker som kommer fra lande, hvor der er en helt anden tradition for at ‘løse’ konflikter med vold. eller kulturer som i det hele taget reagerer med vold.

 

Man må håber at Tage Jehn har ret, og at asylansøgerne bliver præget af det danske samfund og falder til ro, når de kommer ud af centrene.

 

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

Men man kan også frygte, at det er det danske samfund, der bliver forandret af et stigende antal borgere med rødder i en helt anden og mere konfliktpræget kultur.

 

http://www.jv.dk/artikel/2407452:Regionalt–Hver-anden-dag-sendes-betjente-ud-til-et-asylcenter

 

http://denkorteavis.dk/2016/fem-unge-maend-gik-fredeligt-pa-gade-i-kobenhavn-da-en-gruppe-pa-8-10-indvandrere-overfaldt-dem-deres-grund-var-modbydelig/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…