Rollemodeller, for eksempel gadeplansarbejdere, er især et fænomen i de større byer. Her ansættes de til at udføre kriminalitetsforebyggende arbejde blandt unge.
Når forvaltningerne skal ansætte folk til disse stillinger, anses det ofte som en fordel, hvis ansøgeren selv har en fortid på kant med loven. Samtidig er anden etnisk baggrund ofte et ansættelses-kriterium.
Man mener, at folk med kriminelle erfaringer er bedre til at forstå det miljø, de skal arbejde i. Samtidig regner man med, at kriminalitetstruede unge har større tillid til sådan en type. En tidligere straffet menes også at kunne vise de unge, at det kan lykkes at komme ud af kriminalitet.
Men der er en stor risiko ved denne filosofi. I mange tilfælde er disse rollemodeller blevet afsløret som fortsat kriminelle. Dermed kan de have en særdeles uheldig indflydelse på de unge. Det har man netop set et eksempel på fra København.
Jyllands-Posten skriver: ”Københavns Politi har anholdt og sigtet fire mænd for at have opbevaret mindst 190 kilo hash i en lejlighed på Nørrebro i København… En af de fire mænd er en 45-årig gadeplansmedarbejder, som i årevis har arbejdet med sårbare og kriminalitetstruede børn og unge i Københavns Kommune.”
Ifølge avisen har den 45-årige gadeplansarbejder desuden haft en ledende stilling, og ifølge Radio 24syv er han tidligere straffet.
Desværre er den 45-årige rollemodel ikke et enestående eksempel. I 2014 foretog analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight en undersøgelse, som viste at der om et udbredt fænomen.
Undersøgelsen ”Gadeplansmedarbejdere i gråzonen” viste, at hver fjerde af de 79 kommuner, som deltog i undersøgelsen, inden for de sidste fem år har fyret en medarbejder, fordi vedkommende selv har begået noget kriminelt, mens personen har været ansat.
Undersøgelsen viste også, at 14 procent af de adspurgte kommuner inden for de sidste fem år har oplevet, at en opsøgende medarbejder har begået kriminalitet i samarbejde med en eller flere af de unge, som medarbejderen har haft ansvaret for.
Ingen retningslinjer for ansættelse
Noget kunne tyde på, at kommunerne slet ikke er gode nok til at udvælge de såkaldte rollemodeller.
”På landsplan tegner undersøgelsen billedet af et løst reguleret område: 81 procent af kommunerne svarer f.eks., at man ikke har udarbejdet retningslinjer for ansættelse af opsøgende medarbejdere, herunder om de må have en kriminel fortid.” (Berlingske)
Dette er en fuldkommen uholdbar situation. Der er hårdt brug for, at kommunerne strammer op, så rollemodeller ikke bliver rollemodeller for, hvordan de unge kan få en kriminel karriere.
”Det svarer til, at man sætter ræven til at vogte høns,” sagde politichef Kim Kliver, da en kendt rollemodel blev afsløret i at gemme stoffer og våben. (BT)
Når rollemodellen har en religiøs agenda
Ikke overraskende har det også vist sig, at myndighederne har ansat rollemodeller med stærke sympatier for islamistiske terrororganisationer.
Mohammed Dirawi var palæstinensisk rollemodel på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Nu er han død i kamp for Islamisk Stat.
Rawand D. Taher var rollemodel i Foreningen Nydansker, han er ligeledes død for Islamisk Stat. Læs mere HER
ER.