Han var ansat i den tyske efterretningstjeneste – nu er han anholdt for at være islamist med onde hensigter

Tysk politi

En 51-årig tysker er blevet anholdt for at sælge hemmelige informationer om efterretningstjenesten BfD.

 

 

En ansat i den tyske efterretningstjeneste er anholdt. Han er anklaget for at have spredt islamistiske holdninger på internettet og for at have afsløret interne hemmeligheder fra tjenesten.

 

Det skriver Reuters samt flere tyske medier.

 

Medierne Die Welt og Der Spiegel skrev tidligere, at den anholdte også var mistænkt for at ville udføre et bombeangreb mod efterretningstjenesten BfD’s hovedkvarter. Det blev dog siden afvist af en talsmand fra BfD.

 

– Der er ingen beviser for, at der er en konkret trussel mod BfD’s hovedkvarter eller dets ansatte.

 

– Manden er anklaget for at være kommet med islamistiske udtalelser på internettet under et falskt navn og for at afsløre fortrolig information i chatrum på internettet, siger en talsmand fra BfD ifølge Reuters.

 

Talsmanden sagde ifølge Reuters desuden, at den mistænkte har tilbudt at videregive information, der kunne have bragt BfD’s arbejde i fare.

 

Den 51-årige tyske statsborger arbejdede for Bundesamtes für Verfassungsschutz, BfD.

 

BfD overvåger interne forhold i Tyskland og har til formål at sikre, at intet kan true den forfatningsmæssige orden i landet.

 

En talsmand for tjenesten siger til Die Welt, at der ikke rejst en konkret sigtelse mod den 51-årige.

 

Den 51-årig familiefar kom fra et job i en bank. Han blev tidligere i år knyttet til BfD for at overvåge den islamistiske scene i Tyskland, skriver Der Spiegel.

 

Chefen for BfD, Hans Georg Maassen, fortalte tidligere på måneden i et interview med Reuters, at tjenesten estimerer, at der er 40.000 islamister i Tyskland. 9200 af dem vurderes at være ultra-konservative.

 

– Vi er fortsat et mål for islamisk terrorisme og vi må formode, at Islamisk Stat eller andre organisationer vil udføre et angreb i Tyskland, hvis de kan, sagde han under interviewet.

 

/ritzau/

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article159849913/Islamist-beim-Verfassungsschutz-enttarnt.html

Del på Facebook