Han skulle af med noget affald, og det skulle gå hurtigt – så gjorde han noget, som han skulle komme til at fortryde

En 32-årig mand fra Skanderborg skulle i søndags af med noget affald, og det skulle åbenbart ske i en fart.

 

Så han tog ud i et skovområde ved Stilling nær Skanderborg, og der smed han simpelt hen affaldet på jorden som et rigtigt skovsvin. Så kørte han ellers igen med sin trailer bag på bilen. Det beretter Aarhus Stiftstidende.

 

Uheldigvis for manden var der et vidne til hans asociale adfærd. Så blev politiet kontaktet. Et par betjente kørte hjem til ham, og han blev nærmest taget på fersk gerning. Der stod en trailer med mere affald på – formentlig parat til en ny skovtur.

 

Manden fik da også en tur mere i skoven ved Stilling. Men denne gang blev det nu ikke for at smide affald.

 

Han gik til bekendelse over for betjentene, og nu var han i skoven for at rydde sit affald op.

 

Det var ikke bare beskidt arbejde. Det var også ualmindelig pinligt.

 

Lokalpolitiet i Skanderborg overvejer, om skovsvineriet skal have yderligere konsekvenser for den 32-årige mand

Del på Facebook