Anden runde af det franske primærvalg gav en endnu mere knusende sejr til kometen Francois Fillon. Han fik over dobbelt så mange stemmer som sin medbejler Alain Juppé – helt præcist 68,7 procent mod 31,3 – og er dermed den borgerlige kandidat til præsidentvalget i maj 2017.
Socialisterne og hele venstrefløjen er dybt splittet og skal nu gennem samme proces med primærvalg for at finde ud af, hvem Fillon skal debattere med i valgkampen om præsidentposten.
Premierminister Manuel Valls har længe presset præsident Francois Hollande til at melde ud, om han stiller op til genvalg.
Meget tyder på, at Valls har tabt tålmodigheden, så han selv stiller op, selv om han så måske får sin præsident som modkandidat. Det er ikke udelukket, at Hollande beslutter sig til at søge genvalg, selv om han løber en betydelig risiko for at lide et ydmygende nederlag.
Hollandes tidligere økonominister Emmanuel Macron har meldt sit kandidatur, men han regnes ikke rigtig for socialistisk kandidat, men mere som en liberal løsgænger en anelse til venstre for midten.
En anden eks-minister Arnaud Montebourg kan også finde på at stille op. Og fra et parti på den yderste venstrefløj ventes den superaktive formand Jean-Luc Melanchon at ville kandidere. Kommunistpartiet har på forhånd meddelt, at det ikke selv har en egnet kandidat, men vil støtte Melanchon.
Sammenhold på midten
Stemmeoptællingen var slut allerede ved 21’tiden, og kun et kvarter senere var eks-præsident Nicolas Sarkozy på banen for at gratulere Fillon og udtale formanende ord om, at det mere end nogen sinde er vigtigt med sammenhold i den borgerlige lejr.
Kun ti minutter senere optrådte Bordeauxs borgmester Juppé på en talerstol i Paris, hvorfra han lykønskede Fillon, lovede borgerligt sammenhold, så Fillon kan vinde sin næste sejr i maj og flytte ind i præsidentpaladset.
Francois Fillon selv afsluttede talerrækken med at udtrykke sin respekt for Alain Juppé, som han fortsat betragter som en stor statsmand.
– Vælgerne har udtrykt ønske om, at de ønsker handling og ikke dyre ord, så Frankrig ikke hægtes af i konkurrencen med andre nationer, sagde han og sluttede med at række hånden ud til alle, der vil tjene Frankrig.
Det borgerlige sammenhold blev demonstreret utvetydigt, da Fillon og Juppé stillede op side om side bagefter på et neutralt mødested og forsikrede hinanden om deres vilje til sammenhold.
Fillon sluttede muntert med at meddele, at et sår på hagen ikke var tilføjet ham af Juppé. Det var en fotograf, der var kommet for tæt på med sin telelinse.
Valgdagens anden runde var ikke blottet for muntre indslag. En vælger demonstrede, hvor latterligt han fandt det at skulle betale to euros for at dække udgifterne til et så betydningsfuldt valg. Så han betalte sit bidrag med cent-mønter. Det krævede, at valglokalets tilforordnede fik en uventet opgave med at tælle 200 små kobbermønter op.
Kampens hede glemt
I forbrødringens tegn indgår, at alle enedes om, at valgkampen havde været ført særdeles korrekt, så den tjente demokratiet til ære og kunne danne historisk præcedens for frentidige opgør.
Alligevel må det erkendes, at Juppé gik hårdt til biddet, efter at han efter første rundes resultat faktisk var indstillet på at kaste håndklædet i ringen. Men gode venner overbeviste ham om, at han stadig havde en chance for at overhale Fillon og krone 40 års politisk arbejde med at blive valgt til præsident.
Han langede ud efter Fillons program med at give offentligt ansatte længere arbejdstid og senere pensionsalder. Han formulerede en punchline som, at de skulle arbejde mere for ringere løn.
Ja svarede Fillon blot. Det er nødventigt med en skrap kur for at genoprette Frankrigs økonomi.
Juppé forsøgte også at ramme Fillon med, at han som katolik var imod fri abort.
– Som katolik har jeg lov at have mine egne tanker, men ingen kan finde beviser på, at jeg har søgt i tale eller handling at omstøde loven om fri abort.
Ligeledes kiksede et forsøg på at ramme Fillon med, at han havde været modstander af homoseksuelle ægteskaber.
– Heller ikke det er der grundlag for, svarede Fillon. Jeg har kun udtalt mig mod homoseksuelles ret til at adoptere, og der er jeg enig med mange homoseksuelle.
Til sidst blev Juppé så ophidset over modstanderens flegmatiske afvisninger, at han bebrejdede ham, at han ikke havde gjort noget som helst for at bekæmpe beskyldninger mod ham for at være ven med en muslimsk leder med salafistiske sympartier, for at være antisemit og for at forsvare det muslimske broderskab.
– Ingen af de beskyldninger kommer fra mig, så jeg kan ikke se, hvorfor det påhviler mig at dementere dem og gå ind i en debat på sociale medier, hvor jeg ellers ikke fremfører mine synspunkter.
Summa summarum: Efter første valgrunde kunne regnes et Frankrigs kort, hvor alt var i blåt undtagen Bordeaux og de nærmeste enklaver i omegnen.
Efter anden runde var kortet stort set det samme. I Bordeauxs nærmeste omegn var flere departementer dog blev blå. Kun departementet Lot med hovedbyen Cahors (!) var ikke kommet på andre tanker.
Fillons tilhængere fejrer sejren:
a
