Gruppeformand Thies Mathiasen, 2. Næstformand i Regionsrådet og Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Syddanmark, har følgende udtalelse om sagen med fejludbetalingen af over 30 millioner kr. til ambulancefirmaet Bios:
Vi er som politikere nødsaget til, at få befolkningen forklaret det her helt til bunds og understrege at det går slet ikke at lave den end fadæse efter den anden. Derfor vil Dansk Folkeparti ikke tage punktet til efterretning og stemme nej, da vi ønsker en meget kraftigere markering af at nu skal det være slut.
Befolkningen kan ikke skelne i mellem at vi ikke længere har råd til at have akut biler til nogle få millioner og så bliver der lavet en fejl udbetaling på over 30 millioner uden at det opdages før der er gået mere en 6 måneder og så endda først når medierne ønsker aktindsigt i regnskabet, umiddelbart er det jo Region Syddanmark der tager med den ene hånd og giver med den anden, og det er sådan, det bliver set på ude i befolkningen, og ikke at det er 2 forskellige budgetter, som ikke nogen sammenhæng.
Vi i Dansk Folkeparti mener, at vi som regionsråd er nødsaget til at gøre det helt klart over for befolkningen at der skal ikke laves flere fejl af denne slags.
Derfor vil Dansk Folkeparti stemme nej til redegørelsen. ikke at vi ikke mener den er rigtig, men fordi at regionsrådet meget tydeligere skal understrege, at fejltagelser, smuttere og manglende kontrol det kan vi ikke længere acceptere, og stå på mål for, det duer bare ikke.
Dansk Folkeparti vil på et senere tidspunkt indstille til Regionsrådet at vi får nogle meget skarpere retningslinjer for hvordan vi skal håndtere personale der ikke får tydelig besked om betalinger af regninger og ikke får dobbelt tjekket udbetalinger.
Og også får klarlagt den præcise konsekvens af ikke at leve op til reglerne.
Kilde: PRESSEMEDDELSE.