25-årige Faisal fra Irak har altid drømt om at komme til Europa, få en lejlighed og et arbejde. Så han tiggede sin far om penge til rejsen og forlod Irak i september i fjor. Efter et par måneder ankom han til Sverige hvor han fik opholdtilladelse.
Ifølge Faisal forlod han Irak pga økonomiske årsager og ikke fordi hans liv var i fare. Men for at få opholdstilladelse i Sverige opdigtede han en historie om, at han var truet af irakiske militser.
Men livet i Sverige levede ikke op til Faisals forventninger.
”Jeg tog til Europa, men det viste sig, at Europa ikke er andet end en forestilling – en idé. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes end Bab al-Sharji,” fortæller han til Washington Post. Ifølge WP er Bab al-Sharji en markedsplads i Bagdad.
Fars dreng
Det var Faisal far som betalte for både Faisal og broderens rejse til Europa og da Faisal ville hjem igen måtte han også have pungen op af lommen. Broderen nåede ikke længere end til Tyrkiet hvor han blev tilbageholdt.
”Han savnede vel den opvartning han har fået her. Hjemme bliver alt gjort for ham,” siger faderen Uday Faisal Mohee.
Man kan nok forestille sig, at det må være lidt af en omvæltning, at skulle klare sig selv, hvis man er vant til at blive serviceret af mor og andre kvindelige familiemedlemmer. Faisal Uday Faisal er dog i stand til at arbejde. Før han rejste til Europa havde han arbejde i Undervisningsministeriet hvor han gjorde rent og lavede te.
Det er uvist om Faisal har en uddannelse, men det er nok mest sandsynligt, at han er ufaglært, når han arbejdede med tebrygning og rengøring. Hvis Faisal var blevet i Europa ville han altså skulle konkurrere med tusindvis af andre til et af de ufaglærte job, og hvis Faisal kun taler sit modersmål vil han formodentlig få meget svært ved at forsørge sig selv.
Der er mange i samme situation som Faisal, som drømmer om et rigt liv i Europa. Hvordan det kan gå til, at man tilsyneladende forestiller sig, at et komfortabelt og rigt liv i Europa, er noget man nærmest trækker i en automat, er uforståeligt.
Men Faisal og de andre har måske familie eller bekendte som bor i Europa, og som kan fortælle, at man kan leve fint og have råd til at sætte mange børn i verden selvom man stort set aldrig har haft et arbejde. Og hvis man kringler den rigtigt, er der også mulighed for at opnå førtidspensioner eller tage sig en god uddannelse med løn betalt af værtslandenes skatteborgere.
Mange er rejst hjem ligesom Faisal
Ifølge Caritas Europa er mindst 35.000 mennesker rejst frivilligt ud af Europa igen, hertil kommer mindst 17.000 deporterede.
Ifølge en talsmand for det irakiske udenrigsministerium venter i tusindvis af irakere på at få rejsepapirer så de kan vende tilbage. Alene i november vendte knap 800 irakere hjem. FN anslår at ca. 80.000 irakere er rejst til Europa i 2015.
Kilde Washington Post hvor man kan se et billede af Faisal.