I nat bekendtgjorde EU-formand Donald Tusk og andre, at man nu havde en rammeaftale med Tyrkiet. I den kommende tid skulle detaljerne så forhandles på plads. Aftalen skulle så endeligt indgås på et topmøde om ti dage.
Noget tyder dog på, at der mangler meget mere end ”detaljer”. Den overdrevne melding fra Tusk skulle sikkert dække over det pinlige i, at man endnu engang måtte udskyde beslutninger om asylpolitik til et senere topmøde.
Der er efter alt at dømme stadig store problemer med at lave en aftale.
Men det, man foreløbig er nået frem til, varsler ilde. En stor del af det var allerede inden topmødet blevet forhandlet mellem forbundskansler Angela Merkel og Tyrkiets premierminister Ahmet Davutoglu, og det er jo ikke ligefrem betryggende.
EU er på vej til at begå en skæbnesvanger historisk fejltagelse i forhandlingerne med Tyrkiet.
Den falske og den rigtige overskrift
I forsøget på at oversælge de foreløbige resultater af forhandlingerne erklærede Donald Tusk højtideligt: ”Tiden med illegal migration til Europa er forbi”.
Et fem års barn kan sige sig selv, at dette er forkert. Alle ved, at menneskesmuglerne vil gøre brug af andre ruter, hvis det skulle vise sig, at det lykkes at stramme kraftigt op i forhold til trafikken fra Tyrkiet.
Desværre er Tusks pompøse erklæring udtryk for, hvor meget centrale kræfter i EU har mistet jordforbindelsen.
Hvis man skulle give dette topmøde en alternativ overskrift i forhold til Tusk, så måtte det blive:
”Et svagt, rådvildt og naivt EU er ude af stand til at forsvare sine egne grænser. I stedet begynder man at bygge sin fremtid på tvivlsomme aftaler med et autoritært islamisk land som Tyrkiet, der ved, hvad det vil.”
Betyder ikke færre asylansøgere
Tyrkiet skal have lovet, at man er parat til at tage alle migranter, der rejser fra Tyrkiet til Grækenland, tilbage. Ikke kun de illegale migranter, men også dem, der har papirerne i orden.
Men modkravet er, at EU skal tage imod et lige så stort antal syriske migranter, der i øjeblikket befinder sig i Tyrkiet.
En sådan aftale vil altså ikke betyde, at der nu kommer færre asylansøgere til Europa. Man skulle jo ellers mene, at det måtte være et afgørende formål med en aftale. Men nej.
Den virkelighedsfjerne Merkel
Angela Merkels filosofi er, at man på den måde kan undergrave menneskesmuglernes forretning. For det vil så ikke længere være dem, der sender asylansøgere til Europa. Denne filosofi er virkelighedsfjern.
For det første vil menneskesmuglerne med tiden finde mange huller i systemet. Det er meget usikkert, hvor mange migranter der bliver opsnappet.
For det andet vil de omlægge deres ruter, så flere bliver sendt ind over blandt andet Italien i stedet for Grækenland.
For det tredje er det jo et meget ringe resultat for EU, at man godt nok gør livet mere besværligt for menneskesmuglerne, men man modtager stadig mindst det samme antal asylansøgere.
For denne ringe handel kræver Tyrkiet så, at EU giver store yderligere indrømmelser. Man vil hurtigt have visumfrihed for tyrkiske borgere. Man vil have seriøse forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab. Og man vil have dobbelt så mange penge, som man oprindeligt krævede (cirka 45 mia. kr.)
Og det skulle EU altså levere til trods for, at aftalen ikke vil reducere det samlede antal af asylansøgere.
Fortsat uenighed
Endnu er der dog uenighed mellem EU og Tyrkiet om, hvor meget Tyrkiet skal have for en aftale.
Samtidig er der også betragtelig uenighed bland EU-landene indbyrdes. Et af de eksplosive punkter her drejer sig om de mange hundrede tusind asylansøgere, som EU fremover skal tage imod fra tyrkiske lejre.
Ifølge Angela Merkels plan skal disse mange mennesker fordeles på EU-landene efter et kvotesystem. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har åbnet for, at Danmark kunne tage imod 1.000 af disse asylansøgere, selv om vi står uden for EU’s fælles asylpolitik.
Men en række lande har været stærke modstandere af denne kvotefordeling. Og det vil de sikkert fortsat være. Ungarn truede på topmødet med en boykot af dette forslag.
Hvis man ikke får en sådan kvotefordeling, kan aftalen med Tyrkiet løbe ud i sandet.
Uden om Merkel
Man må håbe, at modstanderne af kvotefordelingen holder fast. Europa har ikke brug for en aftale på Tyrkiets præmisser, hvor asylstrømmen vil fortsætte på samme ekstremt høje niveau.
Europa har brug for at nedbringe antallet af asylansøgere ganske betragteligt. For ellers begynder de europæiske samfund at gå i opløsning.
Derfor er det skræmmende at iagttage, hvor svagt EU har optrådt i disse forhandlinger med Tyrkiet. Med Angela Merkel som en leder, der slet ikke har forstået situationens alvor, og som er ude af stand til at udvise den nødvendige handlekraft.
De EU-lande, der har viljen til at begrænse asylstrømmen, vil fortsat være nødt til at handle uden om Merkel. Sådan som flere af dem har gjort det ved at indføre asyllofter og skrap grænsekontrol på den såkaldte Balkan-rute.
Europa er på en historisk nedtur. Aftalen med Tyrkiet truer med at blive en milepæl i den udvikling. Eller snarere en skamstøtte over politikernes svigt.
