En af de vigtigste meningsmålinger i årevis blev offentliggjort i går. Men det syntes de to offentlige danske TV-stationer ikke, at de ville informere befolkningen om.
Målingen er foretaget af det ansete amerikanske Pew Research Center, og den blev i går omtalt i Den Korte Avis.
Den viser, at Europas befolkninger fælder en knusende dom over EU’s indsats i forhold til tidens store problem: den massive strøm af migranter. Langt de fleste borgere er negative over for, hvad det europæiske samarbejde har udrettet i den forbindelse.
Det turde være en fuldstændig indlysende sag at tage op for de danske TV-stationer. Men de interesserer sig meget lidt for virkeligheden – især når det gælder asylpolitikken. De er mere optaget af at lave propaganda for den politiske korrekthed, der trives i journalisternes egne snævre miljøer.
Konsekvenserne af massiv tilstrømning
Målingen har heller ikke givet anledning til nogen selvransagelse hos de ansvarlige politikere.
Der er ellers hårdt brug for, at politikerne ser situationens alvor i øjnene:
Hvis strømmen af migranter igen tager fart, vil det ødelægge de europæiske landes fremtid som de frie og fredelige samfund, de har været indtil i dag.
En massiv og vedvarende strøm af migranter fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande, vil udvikle en anden slags samfund:
Det bliver samfund, der hænger langt dårligere sammen, splittes op i parallelsamfund, får flere konflikter, mere vold og kriminalitet, lægger voldsomt pres på de offentlige ydelser, bliver mere kvindefjendsk, bliver mindre frit, får stærkere antidemokratiske tendenser og bliver mere styret af religiøse krav.
Det er ikke en teoretisk påstand. Den bygger på erfaring.
Et spørgsmål går forud for alt andet
Ét spørgsmål afgør, om Europa bevæger sig hastigt den vej. Det drejer sig om antallet af økonomiske migranter og asylansøgere. Antallet er fuldkommen afgørende for, hvor meget det frie og fredelige samfund bliver ramt.
Vores samfund kan i et vist omfang opsuge migranter og fungere godt videre. Dygtige folk udefra har det danske samfund under alle omstændigheder brug for. Men en tilstrømning af den art og i det omfang, som vi oplevede, da asylkrisen bragede igennem, vil slet og ret være ødelæggende.
Det hjælper ikke, at politikerne snakker om alt mulig andet. Om integrationsprojekter, jobplaner, regler for imamer osv. Den slags forslår som en skrædder i helvede. Hvis ikke antallet af migranter holdes nede, er alt det andet uden større virkning.
Så går vores samfund i opløsning. Det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går.
Konventionerne
Intet tyder desværre på, at flertallet af danske og europæiske politikere har set dette i øjnene. De fortsætter med at diskutere asylpolitik på et grundlag, hvor man slet ikke er i stand til at styre antallet.
Hvis man skal håndtere det afgørende spørgsmål om antallet, så må man være parat til at bryde med konventionerne – først og fremmest flygtningekonventionen.
Hvis man ikke gør det, kan man ganske enkelt ikke styre antallet. For så vil antallet ikke afhænge af, hvad man politisk finder forsvarligt for ens samfund. Det vil afhænge af, hvor mange der melder sig og gør krav på rettigheder, som de har fået i konventioner, der er blevet til under helt andre historiske forhold.
Selv om en meget stor del af dem faktisk ikke er berettiget til asyl, så giver konventionerne dem mulighed for at komme ind i vores lande, hvis de ønsker at søge asyl. Og når de først er kommet ind, er det meget svært at få dem ud igen. Det har vist sig meget tydeligt under denne asylkrise.
Vi står i barok situation
Der er noget barokt over den situation, vi befinder os i. Når danske og andre politikere kan tillade sig den luksus at sige, at konventionerne går forud for alt andet, så skyldes det, at andre politikere faktisk har taget et opgør med konventionerne.
Hovedårsagen til, at Danmark ikke er ved at drukne i migrantstrømmen, er lukningen af Balkan-ruten. Bag denne lukning ligger et opgør med konventionerne.
En række lande – fra Østrig til Makedonien – har besluttet sig for, at hensynet til at begrænse antallet skal gå forud for hensynet til konventionerne. Så de har indført skrap grænsekontrol og lofter over, hvor mange migranter de vil tage imod.
I ly af dette kan danske politikere så føre diskussioner om, hvor vigtigt det er at overholde de gamle konventioner. Guderne må vide, hvad de vil stille op, hvis lukningen af Balkan-ruten skulle bryde sammen. Eller hvis den alternative rute op gennem Italien vil sende masser af migranter i vores retning.
Det afgørende spørgsmål og det afgørende svar
Antallet af økonomiske migranter og asylansøgere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande afgør Europas skæbne. Spørgsmålet om antallet er det afgørende spørgsmål i den historiske situation, vi befinder os i.
Og svaret på det spørgsmål drejer sig om konventionerne. Europas frie og fredelige samfund har ikke en fremtid, med mindre vi er parate til at bryde med konventionerne.
