EU-landenes vælgere fælder en knusende dom over EU’s indsats i forhold til asylkrisen. Det fremgår af en ny, stor meningsmåling fra det ansete amerikanske Pew Research Center.
Målingen omfatter ti EU-lande, hvor Danmark ikke er med. Tendensen i de undersøgte lande er dog så massiv, at man nok roligt kan regne med, at den også vil gælde for Danmark.
Den stærkt kritiske holdning til EU’s asylpolitik synes også at smitte af på den almindelige vurdering af EU. Tager man gennemsnittet af de ti undersøgte lande, er en negativ holdning til EU næsten lige så udbredt som en positiv.
Målingen viser da også meget stærke folkelige krav om, at EU skal tilbageføre nogle af sine beføjelser til de nationale regeringer.
Målingen er gennemført i april og maj. Den omfatter lidt over 10.000 mennesker i følgende lande: Tyskland, Sverige, Storbritannien, Holland, Polen, Ungarn, Frankrig, Grækenland, Spanien og Italien.
Asylpolitikken
Man har spurgt vælgerne i de pågældende lande, om de ”hilser EU’s omgang med flygtningekrisen velkommen”, eller om de ”afviser den”.
I samtlige lande er der en massiv afvisning. Tilslutningen til EU’s asylpolitik ligger overalt på under en tredjedel.
I Tyskland, som ligger i den mest positive ende blandt landene, er det alligevel et overvældende flertal, der bedømmer EU’s asylpolitik negativt: 67 procent mod sølle 26 procent, der er positive.
Dette er særlig interessant, fordi den tyske forbundskansler Angela Merkel har været den dominerende kraft bag EU’s fælles initiativer i forhold til asylstrømmen. Men det er hendes landsmænd altså absolut ikke taknemmelige for.
Undersøgelsen viser samtidig, at befolkningerne også er blevet mere kritiske over for EU’s indsats i forhold til økonomien.
Mange er blevet negative over for EU
Generelt har EU’s omdømme i befolkningerne lidt et ganske alvorligt knæk i forlængelse af asylkrisen.
I dag er der næsten lige så mange negative som positive over for EU i de undersøgte lande. I gennemsnit har 51 procent en positiv holdning til EU, mens 47 procent har en negativ holdning.
Dette er udtryk for en dramatisk forværring af den folkelige tilslutning til EU.
I EU’s kerneland, Tyskland, var 70 procent af vælgerne positive over for EU i 2012. Nu er det kun 50 procent, mens næsten lige så mange (48 procent) er negative!
Mindre magt til EU
Karakteristisk nok ønsker en stor del af befolkningerne, at en del af EU’s beføjelser føres tilbage til de enkelte lande. Dette ønske er nu langt mere udbredt end ønsket om at give EU flere beføjelser.
I gennemsnit ønsker 42 procent af landenes vælgere, at der føres magt tilbage til nationalstaterne. Kun 19 procent vil have flere beføjelser til EU. Omkring hver fjerde (27 procent) ønsker at bevare den nuværende magtfordeling.
Selv i det traditionelt ekstremt EU-venlige Tyskland ønsker 43 procent i dag, at der føres magt tilbage til det nationale plan, mens 26 procent vil give EU flere beføjelser.
Dyb og selvforskyldt krise
EU befinder sig i en dyb folkelig krise. Den hænger i høj grad sammen med den massive strøm af økonomiske migranter og asylansøgere til Europa. Men dette er absolut ikke nogen undskyldning for de politiske ledere. Krisen er selvforskyldt.
Vælgerne har grundlæggende ret. EU’s håndtering af asylkrisen har været præget af skønsnak, rådvildhed og manglende vilje til at gøre det nødvendige. Asylpresset har sat EU-politikerne på prøve, og de er dumpet med et brag.
Effektive indgreb mod asylstrømmen er først og fremmest kommet fra en række nationalstater, der har taget sagen i egen hånd. Først og fremmest lukningen af Balkan-ruten. Men disse indgreb er blevet bekæmpet af EU-toppen og Angela Merkel.
Nu står EU over for en ny, stor udfordring, fordi tilstrømningen af økonomiske flygtninge fra Afrika for alvor tager fart. Men EU har slet ikke brugbare svar på denne udfordring. Man udstiller sin egen afmagt (se artiklen om EU og de afrikanske migranter nedenfor).
Alle venter på briterne
Imens venter alle med tilbageholdt åndedræt på den britiske folkeafstemning den 23. juni.
Hvis den ender med et Brexit, en britisk udmeldelse, vil et i forvejen medtaget EU få et nyt stort slag.
Europa befinder sig i en meget alvorlig situation. Dets politiske ledere har ikke været deres historiske opgave voksen.
(Pew Research Center, Die Welt)
