Imam giver det danske samfunds svigt skylden for, at en syrisk mands begik et bestialsk mord på kone og to børn og anbragte deres lig i en kummefryser

Syreren Hamid Farid Mohammed er internationalt eftersøgt for drabet på sin fraseparerede kone 27-årige Sherin Hannan Mohammed og to døtre, Linda og Randa på syv og ni år.

 

Kvinden og de to piger blev fundet døde i en kummefryser i en lejlighed i Aabenraa søndag den 30. oktober. De var alle tre døde som følge af kvælning. Politiet formoder at den sigtede nu befinder sig i Syrien.

 

Nu udtaler en ven af familien sig til Jydske Vestkysten om den eftersøgte syrer.

 

”I Syrien levede Hamid et liv i borgerklassens hænder. Han havde alt. Et stort hus, to biler og en dejlig familie, som han forsørgede. Men så mistede han alt på grund af krigen. De flygtede til Danmark, hvor det eneste, Hamid efterhånden havde tilbage, var sin familie. Men den mistede han også, for hun ville separeres, fordi hun ville blive i Danmark, mens han ville tilbage til sit tidligere liv. For ham var Syrien paradis,” fortæller Rachid Kassem. (Jydske Vestkysten)

 

Kassem Rachid er imam og tolk. Han fortæller også, at intet tydede på at den efterlyste syrer var traumatiseret ved ankomsten til Danmark.

 

”Det paradoksale er, at Hamid til mit bekendtskab ikke var traumatiseret, da han kom til Danmark. Han havde ikke set noget voldsomt under krigen. Men vi har at gøre med en mand, som gjorde en ære ud af at have alt – og endte med intet,” siger han.

 

Men selv om den syriske mand ikke var traumatiseret, så taler han ikke om hans ansvar og skyld. Derimod retter han skytset mod det danske samfund.

 

Kassem Rachid siger:

 

“Mere omsorg fra Aabenraa Kommune kunne måske – måske – have forhindret denne tragiske hændelse. Jeg mener, at systemet i en vis grad har svigtet disse mennesker, som kommer fra en helt anden baggrund. Der bliver ikke taget hånd om dem, når de eksempelvis er færdige med dagens sprogskolegang. De har intet socialt liv og er overladt til dem selv,” siger han. (Jydske Vestkysten)

 

Kassem Rachid synes altså reelt at mene, at de bestialske drab skyldes det danske samfunds svigt.

 

Han har nu sat sig selv i en nøgleposition. Han skal mødes med kommunen for at ”kigge indad” og drøfte, hvad man kan gøre for at forhindre lignende sager fremover.

 

Piv-radikal imam med forskruede holdninger

Imamen Kassem Rachid kom til Danmark som statsløs palæstinenser for 28 år siden. Han er meget troende, han beder fem gange om dagen, han taler arabisk med sin familie, spiser arabisk mad og indretter sit hjem efter arabiske normer. (Tv2)

 

KR følger islams love nøje, derfor mener også, at man som muslim ikke må være i selskab med mennesker der drikker alkohol. Det er i det hele tage forbudt at række en flaske vin videre, siger han. (religion.dk)

 

Og homoseksualitet dét er slemt, og noget som man skal arbejde aktivt imod.

 

Homoseksualitet er nemlig ikke en privat sag, ligesom sex udenfor ægteskabet heller ikke er en privat sag.

 

”Islam accepterer ikke, at homoseksualitet er noget mellem mennesker og Gud. Vi kan ikke privatisere vores gerninger i islam. De små synder, som man begår som muslim, kan man holde mellem sig selv og Gud. Men de store synder (Alkabae’r) kan man ikke blive ved med at begå og leve med herunder homoseksualitet … så er sex uden ægteskab og lignende forhold også en privat sag mellem Gud og det enkelte menneske. Det er helt forkert at klassificere homoseksualitet i islam som et privat forhold,” skriver Kassem Rachid. (religion.dk)

 

For at understøtte sin vejledning henviser Rachid til koranvers, der siger hvad der skal ske med utugtige kvinder, nemlig at de skal holdes indenfor, indtil døden tager dem. Mænd slipper tilsyneladende lidt billigere.

 

Koranen kapitel 4 vers 15-16

Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej!

Hvis to mænd blandt jer begår det, så tugt dem! Hvis de da omvender sig og forbedrer sig, skal I lade dem være. Gud er tilgivende og barmhjertig.

 

Præster kan ikke blive domsmænd, imamer kan godt

Kassem Rachid er en sand fortaler for at følge sharia-loven. Han praktiserer den selv og han styrer sin familie og sin menighed efter den.

 

Foruden, at være praktiserende imam, er Rachid tolk i det offentlige. Han er udpeget til at være domsmand i byretten. Han er debattør og skribent i Kristeligt Dagblad. Han holder foredrag om religion sammen med en jøde og en kristen. Han har været medlem af byrådet for Socialdemokraterne.

 

Man må sige det er mærkeligt, at en imam, kan bruges som domsmand, når fx kristne præster ikke kan.

 

“For at blive domsmand eller nævning skal man være under 70 år og have valgret til Folketinget. Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet.”(dommeridag.dk)

 

Hvorfor fik de ophold i Danmark?

Ifølge Kassem Rachid var den syriske familie ikke traumatiseret, og den efterlyste familiefar ville da også tilbage til Syrien, som han anså for ”paradis”.

 

Man må sige det kan undre, at syreren ville tilbage til Syrien, for man hører jo ellers altid, at det ser helt sort ud i landet. Men det gør det åbenbart alligevel ikke.

 

Konen ville dog ikke med tilbage til ”paradiset”, og hun ville heller ikke længere være gift med ham, hvorfor hun var blevet separeret. Desværre blev dét måske den 27-årige kvinde og hendes to døtres endeligt.

 

Hvis familien ikke havde fået ophold i Danmark, ville Sherin, Linda og Randa formodentlig stadig have været i live. Men fordi de kom til Danmark, øjnede Sherin muligheden for at komme ud af et dårligt ægteskab og det blev hendes død.

 

Og hvad kan man så lære af det?

 

At man ikke skal tro det er muligt at omplante alle mænd fra en ikke-vestlig muslimsk til vestlig kultur uden at det kan få alvorlige konsekvenser, for deres egen familie og/eller for de vestlige samfund, apropos de omfattende sexovergreb i Tyskland nytårsnat samt omfattende problemer med at lære muslimske mænd at respektere kvinders ligestilling.

 

Et klassisk eksempel på den arabiske prins

Den eftersøgte syrer ser ud til at være et karakteristisk eksempel på en typisk arabisk mand og de kulturnormer der styrer ikke-vestlige muslimske samfund.

 

Den arabiske mand/prins styrer og forsørger familie, og hans ære vokser proportionalt med familiens størrelse.

 

Den arabiske mand/prins har retten til at ophøre et ægteskab, samt straffe genstridige koner og døtre, hvis han anser deres adfærd for skadelige for hans/familiens ære.

 

27-årige Sherin greb chancen for at komme ud af ægteskabet, da parret var kommet til Danmark. Med andre ord, så er hun gået stik imod den arabiske mands enevældige magt.

 

Den arabiske mand/prins mistede dermed en stor del af sin ære, for hvem kan have respekt for en mand, der ikke kan sætte sin kvinde på plads?

 

Det er skruen uden ende

I Danmark har vi mange medborgere, herunder indvandrere og efterkommere, med store psykiske problemer og lidelser.

 

Det koster enorme summer at forsøge at hjælpe alle disse mennesker, hvilket vi naturligvis som anstændigt samfund skal forsøge, så godt vi kan.

 

Men det siger også sig selv, at hvis vi bliver ved med at tage mennesker ind, der får ”psykiske problemer”, når de konfronteres med vores livsstil, normer og værdier, så må man kort sagt blive bedre til at bremse tilstrømningen.

 

Imam og tolk Kassem Rachid taler for, at myndighederne skal blive bedre til at imødekomme og forstå den muslimske mand og hans æres-identitet.

 

Nej det skal vi ikke, men vi skal blive bedre til at vurdere om de mennesker, vi giver ophold i Danmark, er integrationsbare. Hvis ikke chancerne er gode, er det meget bedre at hjælpe dem, der hvor de hører hjemme.

 

Billedet øverst viser imamen Kassem Rachid i en moske i Flensborg hvor han konverterer unge tyskere til islam. Se evt. video på facebook.

 

Del på Facebook