En dyr asylpolitik: ‘Uledsagede flygtningebørn’ kostede alene sidste år Danmark lidt over en milliard kroner

Arkivfoto fra Malmø / You Tube

Det handler ikke om småpenge, men tværtimod om store milliardbeløb, når det gælder finansieringen af den danske asylpolitik, hvor ikke mindst uledsagede flygtningebørn koster kassen per person.

 

”Hver gang et uledsaget flygtningebarn ankommer til Danmark og siger ”asyl”, så skal der tre almindelige lønmodtageres skattebetaling til for at betale for deres ophold i asylcentret.”

 

Det skriver BT, efter at avisen via en aktindsigt hos Udlændingestyrelsen har fået oplyst, at hvert uledsaget flygtningebarn koster 530.000 kroner årligt i såkaldt ”gennemsnitlig enhedspris”.

 

Den høje pris for uledsagede flygtningebørn under 18 år hænger blandt andet sammen med, at de bliver indkvarteret på døgninstitutioner, hvor der er specialuddannet personale.

 

 Over en milliard kroner årligt

Sidste år modtog Danmark i alt 2.068 uledsagede såkaldt mindreårige asylansøgere. Det er mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor 818 uledsagede under 18 år søgte asyl i Danmark.

 

For 2015 kostede de lidt over 2.000 uledsagede under 18 år således samfundet lidt over en milliard kroner plus de af dem fra 2014, som stadig opholder sig i asylcentrene.

 

Ud over den økonomiske belastning er problemet imidlertid også, at mange af dem, der dukker op og hævder, at de er under 18 år gamle, viser sig at være ældre.

 

Således viste en undersøgelse fra 2014, at ud af test på 282 personer, der hævdede at være uledsagede flygtningebørn, blev de 72 procent vurderet til at være over 18 år.

 

En tilsvarende test fra 2013 afslørede, at i årets fire første måneder viste 31 ud af 43 såkaldt uledsagede børn sig at være over 18 år.

 

Fordelen ved at komme ind under kategorien uledsaget mindreårig asylansøger ligger dels i meget bedre indkvarteringsforhold og dels i, at det er nemmere at få asyl og hurtigere at få familiesammenføring.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

 Der er primært tale om unge mænd fra Afghanistan

En undersøgelse viser, at kun otte procent af denne kategori af asylansøgere er piger eller unge kvinder, og blandt disse såkaldt mindreårige asylansøgere i 2015 var det især unge afghanske mænd, der dominerede med i alt 795 personer og dermed udgjorde over en tredjedel af samtlige asylansøgere i denne gruppe.

 

På andenpladsen kom der såkaldt 572 mindreårige asylansøgere fra Syrien, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor gruppen udgjorde 248 personer.

 

 Og så er der 4,6 milliarder kroner til voksne asylansøgere

Medens såkaldt uledsagede asylbørn under 18 år koster samfundet lidt over en halv million kroner årligt per person, så er skatteborgernes betaling for voksne asylansøgere lidt under det halve.

 

På det område er de tal, som BT har fået oplyst, meget mere præcise, nemlig 215.042 kroner årligt per asylansøger.

 

Det betyder, at de 21.225 personer, som sidste år søgte asyl i Danmark, kom til at koste de danske skatteborgere den nette sum af 4,6 milliarder kroner.

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

Omkring halvdelen af alle disse ansøgere eller i alt 10.369 personer fik afslag på asyl, men selvom de skal sendes hjem, har de alligevel kostet de danske skatteborgere omkring to milliarder koner.

 

Alt i alt kostede asylpolitikken sidste år små seks milliarder kroner, og således fosser pengene også på denne måde ud af statskassen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…