Efter angreb på studentervogne: Vreden over politikernes svaghed over for indvandreres grove voldelige overfald er stærkt stigende

Hvem kan vi anråbe i disse tider, hvor vi ikke kan forvente hjælp fra de politikere, vi har mulighed for at vælge imellem for at undgå en yderligere voldsoptrapning i landet? Holger Danske?

 

Hver dag sine magtdemonstrationer

Den sidste nye magtdemonstration er overfald på glade studenters tradition med kørsel gennem gaderne og besøg i hver enkel students hjem.

 

Det er også en tradition, at danskerne deler studenternes glæde, vinker til dem og råber til lykke, når de kører forbi.

 

Det gør man ikke alle steder. Der er kvarterer, hvor hadet og misundelsen eksploderer i vold, fordi der tilsyneladende blandt indvandrerne er personer, der ikke tåler at blive konfronteret med unge, der ønsker et andet liv end på bunden af samfundet.

 

Syre eller syrelignende væske

At kaste med æg, mel og vand er noget forbandet svineri. Men når et overfald går ud over de unges øjne, så er det en anderledes alvorlig ting.

 

Vi ved ikke hvem, der sprøjtede en syrelignende vædske mod en studentervogn og ramt to unge kvinder i øjnene.

 

Men jeg kom til at tænke på Morten Messerschmidt, som i 2013 på Taksimpladsen i Istanbul blev udsat for Erdogans vandkanoner: ”Da en politibil kører forbi et par meter fra mig, sprøjter den et eller andet ud af siderne, som jeg får ud over mig. Hele min skjorte er farvet med orange pletter […] Jeg får det også i ansigtet, og det brænder virkelig, jeg får det i øjnene og kan slet ikke se, mister fuldstændig orienteringen”, siger han til DR Nyheder.

 

Stoppes det ikke nu, er næste skridt ren syre. Det anvendes i en del lande mod kvinder, der har overtrådt de kønsgrænser, som samfundet har sat for dem, eller som bare ikke vil makke ret. Og meget typisk var det to unge piger, der blev skudt efter og ramt i øjnene.

 

Voldelige overfald flere steder i København

Der er berettet om voldelige overfald fra flere steder i byen; på Nørrebro, på Amager, i Husum, i Hvidovre, Advedøre, Tingbjerg og i Valby.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Se videoen fra Hørgården i Urbanplanen på amager her (artiklen fortsætter under videoen:

 

 

Men det var angiveligt kun klassekammeraten Mohamed, der på forhånd vidste, at det er en helt normal hadefuld opførsel i det kvarter, han bor på Amager. Det er forkasteligt, at han ikke havde informeret sin klassekammerater om, hvad der kunne ske, så de havde mulighed for at afvise at køre omkring Mohameds hjem.

 

Det er muligt, Mohamed betragter sin tilsvinede studenterhue som et ”kært minde” om dagen. Men mon de andre unge ser deres tilsvinede huer og tøj på samme måde? Den unge pige, der blev ramt af sten i hovedet, har formentlig også fået et minde om dagen, hun gerne havde undværet.

 

Spørg de to unge piger, da de ved kørsel i Hvidovre fik kastet syrelignende væske i ansigtet fra en forbikørende bil og måtte køres til behandling  på skadestuen på Herlev Hospital. Betragter de mon rifter på hornhinden og flere timers øjenskylning på skadestuen for et ”kært minde” fra den dag, der skulle have været deres unge livs gladeste dag.

 

Har myndighederne tænkt sig, at alle studentervogne fremover skal have politibeskyttelse? Eller skal forældrene forbyde deres unge den danske studentertradition at køre rundt i byen? Fordi det er blevet farligt.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Det er politiet nu ikke enig i. Men ”brandærgerligt” er det da, som Henrik Stormer fra Københavns Politi har udtalt til TV 2: ”Det er brandærgerligt for de studerende, men vi kan jo ikke sætte andres liv på spil ved at sende en vogn med udrykning gennem København.” Man tror ganske enkelt ikke sine egne ører.

 

Disse sager er ikke ”brandærgerlige”. De er brandfarlige. Og så alvorlige, at vi må kræve, at hvis politiet ikke selv kan finde ud af at komme uskyldige til hjælp ved overfald, fordi man da ikke sådan kan køre med udrykning gennem byen, så må politikerne sørge for, at de gør det. Politiet skal naturligvis også efterforske disse sager på samme måde som alle andre grove overfald, så de skyldige kan blive fundet. Og kontant afstraffet.

 

Ellers vil man se vanviddet udbredt til hele landet.

 

Pædagogik og dialog

Politikerne vil ikke forstå, at den pædagogik, der er udviklet i en dansk sammenhæng, ikke kan anvendes over for folk, der aldrig har kendt til denne kompetence. Ligesom de ikke vil forstå, at selv  om vi nu er nået frem til tredje og fjerde generationsindvandrere, er der stadig et overvældende antal, der betragter dialog og rundbordssamtaler som svaghed, der skal bekæmpes med vold.

 

Politikerne må simpelthen bort fra ”kun en håndfuld”, ”lidt sjov, der tog overhånd” og lignende vanvittige undskyldninger, der i sin essens ikke er andet end etnocentrisme og åndshovmod.

 

Tør politikerne lade deres eget afkom deltage i studenterkørsel, hvis de ved, at de skal til visse kvarterer rundt omkring i byen, hvor rødderne dér måske ”kun” ødelægger de unges festdag og deres tøj, men med stor fare for, at de kommer alvorligt til skade? Hvis ikke, skal ”almindelige menneskers” børn vel heller ikke udsættes for det, vel?

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Hvis ikke dette har fået politikerne til omsider at forstå alvoren og vreden i en meget stor del af befolkningen og handler derefter, er vi alle ilde stedt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…