Det er nu almindeligt at syriske mænd tager flere koner – de siger, det er for at redde kvindernes omdømme

Den syriske borgerkrig har kostet mange mænd livet og mange unge mænd er rejst til Europa.

 

Derfor er der nu et overskud af kvinder i Syrien. Det er både enker og ugifte unge kvinder.

 

Men i det muslimske land Syrien er det ikke kutyme at kvinder lever alene, så for at komme problemet til livs, tager mange syriske mænd nu en kone mere. Det skriver France24.

 

”Vi har flere kvinder end mænd her. Fire venner og jeg besluttede at gifte os igen med enker for at beskytte deres omdømme, siger Mohammad.

 

30 procent af de ægteskab der blev indgået i Syrien i 2015, var polygame.

 

Mohamed har kone og børn i forvejen men nu har han så giftet sig med sin kusine Maha, der er blevet enke.

 

Mahmud al-Maarawi er chef for familieanliggender angående sunni-muslimer i Syrien. Han siger at polygami er en god løsning på problemet med de mange ugifte kvinder.

 

”Mange mænd er døde, forsvundet eller rejst … Så der er flere kvinder end mænd, og løsningen fra et lovformeligt og religiøst perspektiv er polygami,” siger han til AFP.

 

Syrisk lovgivning er nu blevet tilpasset til islamisk lov Sharia, der foreskriver, at en mand må tage op til 4 koner, hvis han kan behandle konerne lige og sørge for et hjem til dem hver.

 

Syrisk lov er også blevet ændret i forhold til skilsmisse.

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Derfor kan en syrisk kvinde nu blive skilt fra sin mand, hvis hun kan bevise, at han har været væk i mindst ét år.

 

Nogle kvinder venter dog længere end ét år. 43-årige Fawziyeh ventede fx tre år.

 

Fawziyehs mand rejste til Sverige, hvor han skulle søge om familiesammenføring. Men efter 3 år havde Fawziyeh fået nok af at vente.

 

”Jeg blev skilt fra ham. Ventetiden var svær og nu er jeg en fri til at gifte mig med hvem jeg vil,” fortæller hun. (France24)

 

En mærkelig moral

Mohammad giftede sig med sin kusine Maha der var blevet enke. Ifølge Mohammed for at beskytte Mahas omdømme.

 

Man må altså forstå, at hvis en kvindes ægtemand er omkommet eller forsvundet i borgerkrigen så risikerer hun og familien, at få et dårligt ry.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

Det er godt nok mærkeligt. For at forstå det, skal man have indsigt i arabisk-islamisk kultur der opfatter enlige ugifte kvinder der bor for sig selv som skøger. Dertil kommer at islam foreskriver, at alle kvinder skal have en mandlig værge.

 

Nogle kvinder, især enker med børn vælger, at blive ekstra-kone ud fra et økonomisk perspektiv. De har typisk ikke selv nogen uddannelse eller arbejdserfaring og holdningen blandt mange muslimer er, at det er højst upassende for kvinder at gå på arbejde.

 

Polygami er forbudt i Vesten, så vi ved ikke hvor mange muslimer der lever i polygame ægteskab i Danmark, men det er formodentlig en del.

 

En af de seneste sager fra Danmark handler om syriske  Daham Mamoud Hasan der har tre koner og 20 børn. Læs mere her og her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…