Det blev ikke til et asylcenter i Kolding

På sidste byrådsmøde kæmpede Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De radikale for, at Kolding Kommune skulle undersøge mulighederne for at blive hjemsted for et asylcenter. Lykkeligvis forhindrede Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative dette.

 

Vi læser om og ser ofte konsekvenserne af, at have et asylcenter beskrevet. Der er alt lige fra vold, bombetrusler og masseslagsmål over blufærdighedskrænkelser, hærværk, tyverier til voldtægter. Butikker må lukker og utryghed følger. Det skal vi naturligvis ikke arbejde for i Kolding Kommune og heldigvis var der flertal imod.

 

Men det er nok værd, at have i baghovedet når man skal stemme til byrådsvalget næste år. Der er ikke noget der tyder på et rødt flertal, men skulle det ske, så følger der et asylcenter med.

 

Man kan rolig regne med, at Dansk Folkeparti i stedet vil arbejde for at passe på hele Kolding Kommune.

 

Søren Rasmussen (DF), Viceborgmester i Kolding

Del på Facebook