Der er kamp om sjælene, når Ateistisk Selskab agiterer for sin religion

En relativ ny fanatisk religion presser sig på i Danmark. Den har ganske vist været på vej i en del år, men der har været grænser for successen, så nu fører den sig voldsomt frem med busreklamer og 15 minutters berømmelse på TV.

 

Ateismen

Religionen hedder ateisme. Den er lige så aggressiv som den mest formørkede imams fredagsprædikener, dog uden dødstrusler.

 

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte

Ateistisk Selskab skal nok vare sig for at hamre løs på muslimer og moskeer, for man kan jo aldrig vide, om selskabet pludselig bliver nævnt i en fredagsprædiken. Så for at være på den sikre side, holder selskabet sig til kun at fare frem mod kristendommen og Folkekirken. Det er så dejligt sikkert.

 

Jøder og synagoger får også lov til at være i fred for Ateistisk Selskab. Det skulle jo nødigt hedde sig…. I øvrigt kan man roligt overlade sidstnævnte til venstrefløjen, som ikke kan se en jøde eller en synagoge, før deres hjerter bløder for palæstinenserne, PFLP, Hamas og Fatah.

 

Ateismens 4 bud

Ligesom kristendommen har også ateismen sine bud, selv om der er lidt færre af dem.

 

Første bud lyder: Du skal ikke betale skat til Folkekirken.

Andet bud lyder: Du skal ikke være medlem af Folkekirken.

Tredie bud lyder: Du må ikke have andre guder end ateismen.

 

Et fjerde bud er glemt i farten: Du skal glemme dit lands tusindårige historie.

Læs også
En guide til Grundtvig

 

Aggressiv aktivisme

I et debatindlæg i Information tilbage i 2013, hævder Christian Thostrup Møller-Jensen fra Ateistisk Selskab dog, at folk kan tro, hvad de vil, så længe de tillader andre at have en anden mening.

 

Ifølge ham er ateistisk aktivisme alene en reaktion “på de religiøse gemytter, der ikke kan lade være med at presse deres religiøse dogmer ned over andre menneskers hoveder.”

 

Jeg har gennem livet mødt præster, teologer (ja, endog en konvertit), samt medlemmer af Jehovas Vidner, Indre Mission eller bare (stærkt) troende folkekirkemedlemmer. Ikke én har nogen sinde forsøgt at presse sine religiøse dogmer ned over mit hoved.

 

Så guderne (!) må vide, i hvilke kredse CTM-J færdes, hvor han bliver udsat for at få presset de utålelige religiøse dogmer ned over sit hoved. Kan årsagen mon være, at han aggressivt har afkrævet de troende svar, som de måske har ment kun vedkom dem selv og derfor har givet ham svar på tiltale?

 

Det er da pænt af CTM-J, at han vil lade folk tro, hvad de vil. I dette er talsmanden for selskabet,

Anders Stjernholm, ikke enig. I en debat på TV flød en strøm af jeg-alene-vide bemærkninger ud af ham som skidt fra en spædekalv, mens han konstant arrogant afbrød og infantilt grinede i – formoder jeg – en seriøst anlagt debat. Han gav det indtryk, at de, der er medlem af Folkekirken, er tilbagestående idioter.

 

Efter den TV-debat havde jeg, hvis jeg ikke allerede var medlem af Folkekirken, omgående meldt mig ind. Jeg er vist ikke den eneste, Ateistisk Selskab har påvirket på den måde.

 

Ateismens økonomiske aspekt

Ateistisk Selskab skyder med spredehagl, når der skal agiteres for ateismen. For det er ikke kun folks tro på kristendommen, der martrer selskabet. Man kan simpelthen ikke være et rationelt tænkende menneske, hvis man tror. Og videnskabsmand m/k – glem det! Endelig må vi huske det økonomiske aspekt. Derfor lyder en af busreklamerne: Hvorfor koster tro noget?

 

Sikken et dumt spørgsmål. Kunne det mon være, fordi det koster penge at have og bevare kirker og aflønne præster?

 

For en skatteplaget befolkning er dét at høvle et par procent af sin skattebillet og selv kunne vælge, om man vil betale skat og til hvad, som at have vundet i lotto. Og det gode ved ikke at betale skat til Folkekirken er naturligvis, at man kan se, at skatten falder, når man melder sig ud.

 

Til gengæld falder skatten ikke med en eneste øre, selv om man er ikke-muslim. Så alle skatteborgere i dette land (også ateisterne) betaler, uden at være i stand til at melde fra, til moskeer og imamer via disses skattefradrag og enorme tilskud til såkaldte ”kulturhuse”. Og hvis ateisterne ikke er vegetarer, eller holder sig til fisk eller svinekød, bidrager de yderligere med en ekstra skat til de bønnespredende imamer – i et kristent land.

 

De religiøse og de irreligiøse

Jeg tvivler på ateismens succes med at få religiøse til at melde sig ud af Folkekirken. Eller for den sags skyld de søgende eller tvivlende.

 

Folkekirkens medlemmer består heller ikke kun af religiøse. Mange er medlemmer, udelukkende fordi de er bevidste om, at kristendommen er en vigtig del af vor fælles kultur igennem tusind år. Og at det er vigtigt – især i disse år – at bevare dette fælles kulturgrundlag.

 

Disse medlemmer kaldes kulturkristne. Man kunne måske også kalde dem ”ikke-historieløse”.

 

Ateistisk Selskab vil formentlig kun have succes med de guidede udmeldelser over for dem, der  enten ønsker en lavere trækprocent, eller som er ateister i forvejen, men bare aldrig har fået taget sig sammen til at gøre det.

 

Ateisterne behøver ikke bekymre sig i deres kamp om sjælene. Den enkelte ikke-troende eller troende eller dén, der bare har et ønske om at være med i et kulturfællesskab, behøver ikke Ateistisk Selskab for selv at tage stilling til, hvad de vil. Det kan de helt uden Ateistisk Selskabs hjælp.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…