Det er netop nu 73 år siden, den tyske værnemagt indførte undtagelsestilstand i Danmark

Udskriv

Den 29. august 1943, udsender den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark følgende proklamation:

 

De sidste begivenheder har vist, at den danske regering ikke mere er i stand til at opretholde ro og orden i Danmark. De af fjendtlige agenter fremkaldte uroligheder retter sig umiddelbart mod den tyske værnemagt. Jeg proklamerer derfor i henhold til artiklerne 42-56 i Haager Landkrigsordningen den militære undtagelsestilstand i hele Danmark.

 

Med øjeblikkelig varsel anordner jeg følgende:

1) Embedsmænd og Funktionærer ved de offentlige Myndigheder og Institutioner skal loyalt fortsætte med at opfylde deres Embedspligter. De skal efterkomme de Anvisninger, som bliver givet af de indsatte tyske Myndigheder.

2) Sammenstimlen og Ansamlinger af mere end 5 Personer på Gader og på offentlige Steder er forbudt, ligesom alle Forsamlinger, også de ikke offentlige, er forbudt.’

3) Lukketiden fastsættes til Mørkets Frembrud. Fra dette Tidspunkt er også enhver Trafik på Gaden forbudt.

4) Enhver Afbenyttelse af Post, Telegraf og Telefon er indtil videre forbudt.

5) Enhver Strejke er forbudt. Opfordring til Strejke til Skade for den tyske Værnemagt fremmer Fjenden og straffes i Reglen med Døden.

 

Overtrædelse af ovenstående Bestemmelser vil blive straffet ved de tyske Standretter.

Læs også
”Luftwaffes danske hovedkvarter”

 

Mod Voldshandlinger, Sammenstimlen o. s. v. vil der hensynsløst blive gjort Brug af Våben.

 

Enhver Borger i Danmark, som efterkommer denne på folkeretligt Grundlag hvilende Krigslov, tilsikres Personens og Ejendommens Beskyttelse i Henhold til Lovene.

 

Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark. (Kilde: Besættelsestidens Fakta, Afs. F, Kap. 1, p. 838)

 

Samme dag holdt Dr. Werner Best en tale til pressen, i denne sagde han bl.a.:

“… I dag må jeg fastslå, at pressen i et forfærdende omfang har skyld i den udvikling der er indtrådt. I bærer skylden for, at en forfalsket opfattelse af stillingen har bredt sig i folket. I dette latterlige lille land (in diesem lächerlichen Ländchen) har pressen i befolkningen indpodet den opfattelse, at Tyskland skulle være svagt. Man har ment at kunne byde os alt, fra bomber til gift. Kvitteringen har De fået denne nat.” (Kilde: Besættelsestidens Fakta, Afs. M 1, Kap. 1, p 1388)

 

Læs også
Anden Verdenskrig: 19-årig tysk pilot styrtede ned i Aalborg – nu kan man komme tæt på, hvem han var

Den 29. august 1943 fjernede et væsentligt usikkerhedsmoment. Fra det øjeblik kunne man anlægge det synspunkt, at forskellen mellem den aktive og den passive modstandsmand var blevet udjævnet af udviklingen. Den aktive modstands politik havde sejret, og selv om langt den overvældende flertal af den danske befolkning af praktiske grunde var afskåret fra at gøre en aktiv indsats, kunne man regne med, at den aktive modstand havde et indstillingsmæssigt flertal bag sig.  (Kilde: Besættelsestidens Fakta, Afs. I, Kap. 1,2, p 1256)

 

Den 19. september 1943, holdt Christmas Møller en tale i BBC til Danmark en tale i hvilken han blandt andet udtalte følgende:

“Søndag den 29. august gik Danmark aktivt ind i krigen på den allierede side, hvorfra intet tilbage gives. Og vidst man det ikke før, så ved man det nu, at der er meget arbejde tilbage, inden sejren er vundet, og at alle – hver på sin plads – må hjælpe med til hurtigst muligt at opnå sejren. …  Thi, det må ingen hjemme være i tvivl om, at Danmarks stilling er blevet en helt anden ude efter den 29. august. Det er ikke for meget sagt, at der gik som en befrielsens suk gennem os alle da det skete i Danmark. Der er heller ingen tvivl om, at venner af Danmark i den frie verden følte det på samme måde. At Danmark – prøjserbrutalitetens første offer – ikke var aktivt med i kampen på rettens og sandhedens side føltes som noget helt forkert, noget meningsløst, noget helt uforklarligt ……. (Kilde: Besættelsestidens Fakta, Afs. I, Kap. 1,2, p 1272)

 

Den 5. maj 1945 sluttede Politikens lederspalte med flg. ord:

“I månederne efter den 29. august blev denne krig ført spredte kræfter, som med spontan styrke brød frem fra folkedybet. Det var folket selv, der, hvor det overhovedet var gørligt, søgte at skade de tyske interesser mest muligt gennem sabotage og på anden måde. I tiden omkring 29. august blev ledelsen centraliseret, Danmarks Frihedsråd dannet og modstandsgrupperne samlet til en enhed. Med livet som indsats har danske frihedskæmpere siden da udført en gerning, der har voldt det tyske krigsapparat særdeles følelig skade.” (Kilde: Besættelsestidens Fakta, Afs. M , p 1553)

 

Den danske brigade i Sverige

Den danske brigade i Sverige blev oprettet den 15. november 1943. Det var en militær enhed der hentede sine medlemmer fra modstandsfolk og militærpersoner der var flygtet ti Sverige.

Læs også
Hun fylder hundrede år i dag: Ikonet Vera Lynn holdt om nogen moralen oppe hos de britiske soldater og på hjemmefronten under Anden Verdenskrig

 

Styrken bestod af henved 5.000 mænd og kvinder, de sidste formeret i lottekorps.

 

Den 5. maj ankom den til Helsingør, hvorfra turen gik til Hellerup, herfra skulle den marchere ind i København. Brigaden mistede 3, og 25 blev såret i skudvekslinger med danskere i tysk tjeneste.

 

Søfolkene

Man bemærker, at der i de officielle dokumenter ikke omtales de mange danske søfolk der i 5 lange år sejlede i de allieredes konvojer og derigennem var med til at sikre den allierede sejr. De danske søfolk har lidt den samme skæbne som den glemte engelske burmahær.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ