Unge indvandrere lavede et groft overfald på politiet – men da de skulle have deres straf, fik de politisk korrekte en stor sejr

Tirsdag faldt der dom i sagen mod ni unge mænd mellem 15-18 år som i august angreb politiet med sten, flasker og molotovcocktails.

 

Fem af de tiltalte er ikke danske statsborgere, så anklagemyndigheden krævede dem udvist. Det lykkedes ikke, da alle fem fik en prøvetid på to år, en såkaldt betinget udvisning.

 

Foruden prøvetiderne blev otte idømt en fængselsstraf på 8 mdr. Den niende vil først få dom når han er blevet mentalundersøgt.

 

De ni var tiltalt for vold mod polititjenestemænd, grov forstyrrelse af den offentlige orden og forvoldelse af nærliggende fare for de involverede polititjenestemænd.

 

Optøjerne mod politiet

Det voldelige udfald i august var en del af længere tids uroligheder i Vollsmose. Unge indvandrere og efterkommere har været stærkt utilfredse med politiets øgede tilstedeværelse i bydelen, og de har kvitteret med at sætte ild til forskellige ting.

 

”Ifølge vagthavende ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, er branden formodentligt påsat – formentlig som en reaktion på politiets øgede indsats i området gennem det sidste års tid. Hvorfor skulle man ellers bugsere en bil fra parkeringspladsen og om på torvet”, sagde han umiddelbart før forbrydelsen, som der nu er faldet dom i. (Fyens.dk)

 

Det voldsomme angreb på politiet kom i dagene efter flere biljagter gennem Odense, hvor en endte i et træ i Vollsmose. Det fik lokale indvandrer- og bandegrupperinger op i det røde felt. Da politiet blev angrebet var der omkring 50 personer tilstede.

 

De populære prøvetider

Gang på gang gives kriminelle udenlandske voldsmænd ekstra-chancer. Det er i sig selv utroligt, at udlændinge som har fået deres livs chance i Danmark kan finde på at angribe ordensmagten, men det er mindst ligeså utroligt at disse kriminelle ikke udvises af Danmark, i det mindste i et stykke tid.

 

Så kan de prøve, at se om det er bedre at klare sig selv i hjemlandet, hvor myndighederne næppe er så large med socioøkonomiske bortforklaringer for deres vanvittige adfærd.

 

Læs også
Er tiltalt for drabsforsøg mod søsters ekskæreste: Skød mod en dør i Vollsmose og forsøgte derpå at stikke af til Somalia

Utilpassede bøller af indvandrere og efterkommere fra især muslimske lande, har kun respekt for konsekvens, kontant afregning og sanktioner. De viser med deres adfærd, at de ikke regner det danske samfund for noget, men samtidigt kunne de ikke drømme om at sige farvel til den danske velfærd.

 

Det er skandaløst, at der ikke tages hårdere fat om de familier som opdrager deres børn til foragt for Danmark.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…