Fyens politi anholdt søndag morgen en vanvidsbilist i Vollsmose.
Anholdelsen skete efter en længere biljagt hvor politiet forsøgte at bringe bilen til standsning.
Chaufføren en 21-årig mand endte i et træ i området Bøgeparken, hvorefter han forsøgte at flygte til fods.
10-20 af den 21-åriges venner kom hurtigt til, for at protestere over anholdelsen.
Det viste sig, at manden ikke havde noget kørekort og bilen var lånt. Der var i øvrigt tre teenagepiger i bilen. Ingen kom alvorligt til skade.
Senere søndag aften forsøger politiet at stoppe en anden vanvidsbilist, men så stiger stemningen til kogepunktet, og senere på natten blev der sat ild til en bil.
Brandvæsnet bliver tilkaldt og hen på natten er der ro, skriver Local Eyes.
Mandag sker der ingen ting.
Endnu en bil sættes i brand
Men tirsdag er den gal igen og endnu en bil sættes i brand et andet sted i Bøgeparken.
Igen tilkaldes brandvæsnet som får styr på flammerne. Et hold betjente, som var ankommet i gruppevogne sørgede for at give brandvæsnet arbejdsro.
Brandene følges op med sten og molotovcoctails
Men hen under aften kom så den anden bølge af udfald mod politiet, nu bliver der kastet med sten og molotovcocktail.
Gruppen med stenkasterne er om 50 personer, så politiet tilkalder forstærkning. Igen bliver der kastet sten og flere molotovcocktails. (Local Eyes)
En reaktion på politiets øgede indsats
Ifølge vagthavende ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, er branden formodentligt påsat – formentlig som en reaktion på politiets øgede indsats i området gennem det sidste års tid.
– Hvorfor skulle man ellers bugsere en bil fra parkeringspladsen og om på torvet, siger han. (Fyens.dk)
Et gammelt fænomen der ikke kan opklares
Men ifølge Thomas Bentsen bliver det svært at finde brandstifterne, hvis man ikke får en henvendelse fra folk, der har set episoden.
Han tilføjer, at afbrænding i området ikke er et nyt fænomen, men noget, som politiet jævnligt ser. (Fyens.dk)
Der er ingen risiko ved at sætte sig op mod ordensmagten
Verbal chikane, hærværk, stenkast, ildspåsættelser og modstand mod at følge politiets ordre er hverdag i forstæder og bestemte bydele i de store byer, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund.
Indre og ydre Nørrebro i København, Vollsmose i Odense, Gellerup og Bispehaven i Aarhus, Tingbjerg på Vestegnen, Motalavej i Korsør, Kokkedal og Nivå nord for København og mange andre steder.
I Vollsmose vil man tydeligvis have politiet ud af bebyggelsen, og man viger ikke tilbage fra at gøre aktiv voldelig modstand.
På Nørrebro så man samme tendens i weekenden hvor autonome fra den yderste venstrefløj gik amok med brosten, mod adskillige glasfacader.
Fælles for optøjerne på Nørrebro og i Vollsmose er at politiet indtager en meget defensiv rolle. I København var der flere hundrede autonome på gaderne, men politiet anholdt kun 2-3 stykker.
I Vollsmose var der ingen anholdte bortset fra den 21-årige vanvidsbilist som endte i et træ.
Der er aldrig vidner
Den vagthavende ved Fyns politi siger nøgternt at det er så godt som umuligt at opklare de påsatte brande, så længe man ikke får henvendelser fra folk som har set det.
Der er tilsyneladende aldrig nogen der ser eller hører noget. Desværre er det et mønster der gentager sig i alle de berørte områder.
Hvis de rædselsfulde tendenser skal stoppes, kan det kun ske hvis borgerne hjælper myndighederne.