Ifølge Koranen er det tilladt en muslimsk mand at have op til fire koner. Derfor er flerkoneri udbredt i muslimske lande.
Men i Danmark er flerkoneri forbudt. Ikke desto mindre kan man hos forskere som Tina Magaard læse, at det er særdeles udbredt, at en mand er muslimsk gift med flere kvinder.
Der er også muslimske kvinder, som ikke bryder sig om, at manden har flere koner.
Derfor foregår der i radikale muslimske miljøer et pres for at få de muslimske kvinder til at acceptere flerkoneri. Det kan også øge presset på myndighederne for at gøre det lovligt.
Et eksempel på det, er en beretning, der er delt af den muslimske ungdomsorganisation MUC’s populære hjemmeside. MUC er tilknyttet den radikale moské på Grimhøjvej.
Her er beretningen om en kvinde, som var imod, at hendes mand fik kone nummer to, men som senere ændrede holdning:
Skrevet af en muslimsk søster:
“Anden kone!”
Disse ords genlyd igennem min hjerne. Hvorfor? Er jeg ikke god nok? Aldrig! Jeg vil aldrig accepterer en anden kone! Hvis du vil have en kone nummer 2, kan du gå og få en, så længe at du ved at jeg ikke vil være der, når du kommer tilbage!
Disse var mine ord til min mand for nogle år siden, da han nævnte overfor mig, at han havde intentioner om at gifte sig igen dvs med kone nr 2. Det var en kvinde, som fornyligt var blevet skilt og havde 4 børn. Hun gik igennem en hård periode og han sagde, at hun ikke ved hvor det næste måltid kommer fra eller hvordan hun skal forsøge sine børn tilstrækkeligt. “Hvor er deres far?”, spurgte jeg. “Kan han ikke tage sig af sine egne børn? Hvorfor skal en fremmede mand tage en anden mands byrde? Der er helt sikkert andre måder, hvorpå du kan hjælpe hende finansielt uden at du skal GIFTE dig med hende!”
Jeg kunne ikke forestille mig selv i et flerkoneri. At dele min mand med en anden kvinde. At dele hans kærlighed, hans smil, hans joke med en anden kvinde. Jeg kunne ikke begribe ham holde hende tæt og hviske de kærlige ord i hendes øre. Det var uacceptabelt. En krænkelse. Efter alt hvad jeg har været for ham. En kone, en elsker, en mor, en læge, en husholder. Jeg har opdraget 3 af hans smukke børn. Hvordan kan han fornærme mig ved at gifte sig med en anden kvinde, som om jeg ikke er god nok? Ikke ung nok eller mere simpelt, bare ikke NOK!
NEJ! Jeg kunne ikke acceptere det og jeg gjorde min holdning på det kraftigste klar overfor ham. Hvis hun går ind, så går jeg ud! Enkelt og simpelt. Hvis han er villig til at risikere vores ægteskab, vores liv, vores børn for en anden kvinde, så lad ham. Jeg vil ikke stå model til det!
Det hele virker så mange år siden nu. Da jeg troede at livet ville varer forevigt og at intet ville forandre sig. Men det gjorde det…
Min mand blev ikke gift med den anden kone. Efter alle mine advarsler og trusler om at gå, forlod han ideen. Jeg ved ikke hvad der skete med kvinden og børnene. Mit gæt er at de flyttede til en anden by. Han nævnte aldrig det med flerkoneri igen og det var jeg glad for. Jeg formåede at hænge på min mand, men jeg vidst ikke at vores tid var ved at løbe ud. Hans sidste ord til mig var at han havde en hovedpine og ville lægge sig ned til Ishaa. Han bad aldrig Ishaa-bønnen den nat, fordi at han aldrig vågnede op igen.
Jeg blev ødelagt af hans pludselige død. Den mand, som jeg brugte mit liv, blev fjernet væk fra mig på et splitsekund. Jeg sørgede over ham i lang, lang tid. Jeg forsømte mine børn og arbejdet. Snart blev alt opbrugt og vi startede med at miste alt – en ting efter den anden. Først bilen, derefter butikken og til sidst huset.
Vi flyttede ind hos min bror og hans familie. Mine 3 børn og jeg fyldte meget i huset og min svigerinde blev snart irriteret af vores tilstedeværelse. Jeg skulle komme væk, arbejde og finde vores eget sted istedet for at leve af andres rester. Men jeg havde ingen færdigheder.
Da min mand var i live levede vi behageligt. Jeg havde ikke behov for at gå ud, at arbejde eller tilegne mig selv nogle færdigheder. Livet var så svært for mig og mine børn – og jeg var ikke ung længere. Jeg savnede ham hver dag med ethvert hjerteslag. Hvordan kunne ens tilstand ændre sig så drastisk?
En dag fortalte min bror mig, at en som han kender ledte efter en kone. Han var en god person, havde gode akhlaaq(manerer) og var meget troende. Perfekt for mig, men han ville have mig som anden kone(kone nummer 2). Det er anden gang i mit liv at ordene “anden kone” blev nævnt for mig. Men nu var omstændighederne anderledes.
Han kom til min brors hus for at se mig. Der var forbindelse imellem os med det samme! Jeg kunne lide ham og kunne lide alt ved ham. Han fortalte mig, at hans første kone ved at han har intentioner om at gifte sig igen, men hun er tydeligvis ikke en der støtter ideen og at han ikke ved hvad hendes reaktion vil være, når han fortæller hende at han har fundet en. Hans svar ville afhænge af hendes accept af flerkoneri.
Jeg begyndte at bede Istikhara denne nat. Så desperat for at få det hele til at fungere. Jeg huskede for mange år siden, da en anden kvindes liv var afhængig af min beslutning og hvad min beslutning var. Jeg følte mig skamfuld. Jeg følte at på grund af at jeg ikke gav en anden kvinde en chance, en plads i mit liv, at Allah nu vil straffe mig denne gang.
Jeg søgte tilgivelse. Ikke et tidspunkt i livet troede jeg, at min handling ville medføre at jeg ville angre, fordi at jeg havde intet gjort forkert. Jeg beskyttede blot hvad der var mit. Nu hvor jeg er i den modtagende ende, indså jeg hvor forkert jeg var ved at afvise den anden kvinde – PRIVILEGIET af at have en mand! Jeg bad at hun ville acceptere mig.
Han ringede til mig et par dage efter, hvor han fortalte at hans kone havde det hårdt med at acceptere det.. Men at hun var villig til at møde mig. Jeg var nervøs, dagen hvor vi skulle mødes. Jeg bad en masse dagen før og spurgte Allah om at hjælpe mig. Da jeg mødte hende, var hun en person, en kvinde som jeg. En kvinde som elsker sin mand og er bange for at miste ham. Hun tog min hånd og med tårer i øjnene, sagde hun; “Det er meget hårdt for mig, men jeg håber at vi kan være søstre”, hendes ord knuste mit hjerte.
Alt hvad jeg havde brug for i disse sorte dage, var en hånd der rakte ud til mig og omfavne mig, give mig håb og viljen til at fortsætte. Hans kone var for mig, den kvinde jeg ikke kunne være og jeg vil forevigt være taknemmelig for det. Jeg troede at ingen kunne elske hendes mand, som jeg elskede min, men hun lærte mig hvad den sande mening om ubetinget kærlighed.
Du vil aldrig kende en persons situation, indtil at du er i den. Døm ud fra hvad der er rigtigt i henhold til Koranen(og Sunnah) – og du vil se hvordan Allah subhannahu wa ta’ala vil sende dobbelt så mange velsignelser din vej!”
Hvad fortæller denne historie os? Det største budskab her, den tydeligste pointe her, handler ikke om flerkoneri. Den handler om at Allah ved bedst. Allahs visdom skal ikke betvivles. Der er en visdom bag alt, som er Halal og alt som er Haram.
“Sig: “Intet vil ramme os, undtagen det som Allah på forhånd har bestemt, Han er vores Skytsherre”. Til Allah skal de troende sætte deres lid.” (Koranen 9:51)
