Foruroligende meldinger fra børserne viser, at det ikke går så godt for dansk økonomi, som det gjorde for et halvt år siden.
Det skyldes i høj grad, at eksporten til Tyskland viser svaghedstegn. Tyskland er suverænt Danmarks største eksportmarked med over 16 pct. af den samlede eksport.
Derfor gør det indtryk, når det viser sig, at vi i forhold til Tyskland oplever et ordentligt tilbageslag på især grøn teknologi, og det er med til at trække den samlede eksport ned.
Dansk Industri har da også skruet forventningerne ned til en vækst i bruttonationalproduktet på 1,2 procent i 2016. Vi kan ikke forvente, at bidrag fra verdensøkonomien vil kompensere for afmatningen i Tysklandseksporten. Der er fortsat økonomisk usikkerhed i Kina, olie- og råvarepriserne er lave og væksten i Rusland og de andre BRICS-lande er gået helt i stå.
Dem, der håber på, at privatforbrugerne skal redde væksten bliver igen skuffede og vi kommer simpelthen ikke udenom at det er eksporten, der siden finanskrisen har holdt lidt gang i økonomien.
Kursudviklingen på Børsen afspejler den realitet, at mens sammenlignelige lande har genvundet formen efter finanskrisen, halter Danmark bag efter.
Danmark har svært ved at genvinde den økonomiske form
I de første år efter krisen havde Danmark en historisk lav økonomisk vækst på 0,5 pct. om året – i alt to pct. frem til 2014. Men da befolkningen i samme periode voksede med to pct., var økonomien for den gennemsnitlige dansker fuldstændig fastfrosset.
Ser vi på landene omkring os, og de lande vi ynder at sammenligne os med, så fik de deres BNP tilbage på sporet og over niveauet fra før finanskrisen.
Danmarks BNP ligger nu på niveauet fra før krisen i 2008-9. Hvis vi igen ser på den gennemsnitlige dansker, er hun i dag ikke rigere end før krisen!
I 2015 var der enkelte positive takter, og fremadrettet så det ud til at økonomien ikke var gået helt i stå. Nationalbanken skønnede faktisk at den bekedne vækst på omkring 2 pct. i 2015 ville fortsætte i 2016 og 2017.
Baggrunden for den forventede vækst var:
• olieprisens fortsatte fald,
• den lavere rente og
• svækkelsen af den effektive kronekurs.
De tre forhold har utvivlsomt ydet hvert deres bidrag til at sætte ekstra skub i økonomien. Både den relativt billige olie og den lave rente øger de disponible indkomster – og dermed husholdningernes mulighed for at forbruge. Og en lavere effektiv kronekurs forbedrer den danske konkurrenceevne.
Er de positive virkninger udtømte?
Det ser nu ud til at de positive virkninger er udtømte, og de negative signaler fra verdensøkonomien får større vægt. Regnskabsresultaterne fra bankerne, DONG Energy, Novozymes, NOVO og Mærsk trækker i samme retning.
Det synes mere og mere klart, at både almindelige danske forbrugere men også virksomhederne har mistet tilliden til, at vi trods al snak om ”cleantech”, økologi og ”grønne” jobs nogensinde vender tilbage til tidligere tiders økonomiske vækst. Usikkerheden om fremtiden er simpelthen så stor, at der holdes igen både med privatforbruget og investeringerne.
Regeringens vækstplaner
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har annonceret, at der kommer en plan. Ministeren giver interviews hvor han beretter om den nye vækstplan. Målet er angiveligt, at Danmark skal have det maksimale ud af den såkaldte ”fjerde industrielle revolution”, som vil slå igennem med stadigt større kraft i de kommende år.
Rundt om i andre ministerier på Slotsholmen kæmpes der på samme måde for at leve op til regeringens løfter om erhvervsudvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse.
Trods alle forsøgene på at tale økonomien op, må man frygte, at der ikke rigtig kommer noget ud af anstrengelserne.
