Storfamilier på 62 personer er flyttet ind på et asylcenter – den danske leder ønsker, at de får endnu flere klanmedlemmer

Mange danskere troede ikke, at en familie kunne blive større, da de hørte om en asylansøger fra Syrien. Han havde tre koner og 20 børn i Syrien og flere af dem var på vej til Danmark.

 

Men nu er rekorden slået.

 

På asylcentret i Vesløs i Nordjylland bor en storfamilie, bestående af 62 personer fra tre forskellige klaner. Familieklanerne er ifølge Tv MidtVest statsløse asylansøgere fra Kuwait.

 

Nu er de kommet til Danmark hvor de håber på, at hele den store familie kan blive forsørget af de danske skatteborgere.

 

Tv MidtVest har besøgt asylcentret. Tv-indslaget, som næsten kan gøre en mundlam, kan ses her.

 

”Familien har SÅ tætte bånd, at de har svært ved at undvære hinanden,” fortæller en nærmest rørt studievært.

 

Seerne møder den velnærede familie, netop som de skal til at spise sig et stort måltid på danskernes regning.

 

Abdulaziz Alinezi er en af klanens overhoveder. Hans del af familien tæller 30 personer.

 

Han fortæller stolt filmholdet om sine familierelation, mens han peger på flere af kvinderne. De er alle klædt i sort fra top til tå med sort tørklæde bundet stramt om hovedet.

 

”Det er min søsters datter og det er min datter Hannah. Det er også min søsters datter og det er min søster. Denne mand er gift med min søster og det her er – øhh –  min vens kone. Jeg føler mig meget heldig. Hele min familie er samlet her på centret,” griner klanlederen, som ser meget tilfreds ud.

 

Læs også
En borgers nytårstale: Lad os tage et opgør med elitens kulturelle selvhad

Man må sige det forekommer lidt pudsigt, at Abdulaziz Alinezis vens kone rumsterer rundt i køkkenet sammen med den øvrige familie. Han bliver da også lidt usikker og klør sig i øret, da han skal præsentere vennens kone.

 

Arabiske mænd har ofte mere end én kone. Det fik danskerne at se, da Esbjerg Kommune fortalte historien om den syrisk mand, der har tre koner og 20 børn.

 

Centerlederen er begejstret for social kontrol

Inga Lissi Pedersen er leder på Asylcenter Stenhøj i Vesløs, hun fortæller:

 

”Jeg har været i branchen nu i næsten seks år og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men det er kun dejligt. De er bare så tætte, mere beslægtede end vi er her i landet, føler jeg. Altså, vi bor hver for sig, vores børn bor ude hver for sig, men de skal helst være sammen hele tiden,” fortæller Inga Lissi Pedersen med stor begejstring.

 

Man må altså forstå, at centerlederen er vildt begejstret for arabisk familiestruktur. Arabisk familiestruktur med alt, hvad der hører med af social kontrol og kvindeundertrykkelse. Hun lader nærmest til, at være misundelig over den arabiske måde at indrette familien på.

 

Og Inga Lissi Pedersen har tilsyneladende heller ikke den mindste undren over, hvorfor samtlige af familien kvinder er stærkt tilhyllede i sorte klæder, som om de befandt sig i Islamisk Stat og ikke i Danmark.

Læs også
Landmand: Rumænere siger job op for at få dagpenge – og nu tvinger EU Danmark til at lempe reglerne

 

Men ikke nok med det. Inga Lissi Pedersen ville ligefrem ønske, at hun kunne byde hele den kære klan indenfor i sit asylcenter.

 

”Hvis de fik alle deres familiemedlemmer hertil, så kunne vi sagtens fylde det her plejehjem. De vil gerne have deres kære, som bor rundt i landet, til det her center, men det kan ikke altid lade sig gøre, fordi Udlændingestyrelsen har nogle regler for, hvor mange der må være i rummene og brandmyndighederne har også noget. Jeg ville gerne, men jeg må ikke, ” sukker centerlederen.

 

Det bekymrer åbenbart overhovedet ikke Inga Lissi Pedersen, at den kuwaitiske klan med stor sandsynlighed vil blive en kæmpe økonomisk belastning for det danske samfund.

 

For hende er det åbenbart vigtigere, at kunne høste smil og skulderklap fra klanens medlemmer. Det kan muligvis give hendes godhedsfølelse et hak opad.

 

Det er sådanne holdninger, som er med til at køre Danmark i sænk, samtidig med at hånden bliver holdt over islamisk kvindeundertrykkelse.

 

Danmark er meget bedre end Kuwait

Læs også
FN-påstand: Når befolkningerne i EU skrumper, skal vi have flere indvandrere- men de begår én stor fejl

Ifølge Tv MidtVest har klanen forladt Kuwait, fordi de ingen rettigheder har der. Klanen har godt nok boet i Kuwait i 300 år, men ifølge familien betragtes de alligevel ikke som indfødte kuwaitere. Derfor søger klanen nu om asyl i Danmark i henhold til Statsløsekonventionen.

 

Klanoverhovedet fortæller om livet i Kuwait:

 

”Det er et dårligt liv. Et rigtig dårligt liv. Jeg må ikke gå i skole. Mine børn må ikke gå i skole. Da jeg blev gift kunne jeg ikke få papir på det. Man kan ikke arbejde fordi man ingen papirer har. Man kan ikke komme på hospitalet, hvis man er syg.”

 

Hele familie er tilsyneladende analfabeter, men klanoverhovedet har dog lært engelsk af nogle indere fra det kvarter, hvor han boede i hjemmet i Kuwait. Men nu lærer hele familie dansk, selvom deres asylansøgning endnu ikke er færdigbehandlet.

 

”Det er fantastisk. Nu føler jeg mig som et menneske, fordi mine børn går i skole, og jeg går selv i skole. Nu kan vi komme på hospitalet og i skole. Det er meget bedre end Kuwait,” siger klanoverhovedet.

 

En mærkelig historie

Mange seere har sikkert undret sig over hvordan det kan gå til, at 62 mennesker har råd til den lange rejse fra Kuwait til Danmark, når de tilsyneladende ikke har haft noget arbejde i hjemlandet.

Læs også
To bomber truer med at sprænge de politiske forhandlinger i luften

 

Man må også sige, at det er højst usædvanligt, at Abdulaziz Alinezi har lært sig engelsk af nogle indere i Kuwait. Indiske gæstearbejdere i Kuwait er oftest ufaglærte arbejdere med meget ringe sprogkundskaber.

 

Og hvis familien hverken kan læse eller skrive, hvad skal de så bruge computer og mobiltelefoner til?

 

Det er naturligvis fuld forståeligt, at arabiske klaner søger til et land som Danmark, hvor man ikke gør forskel på mennesker, hvor alle har lige ret til sundhedsbehandling, skole og uddannelse og hvor enhver har ret til at bekende sig til et livssyn stik imod danske værdier.

 

Og når disse mennesker fra den arabiske verden møder mennesker som Inga Lissi Pedersen, så vil de naturligvis opfordre mange andre til at søge til Danmark.

 

Inga Lissi Pedersen er selvsagt ikke den eneste i asylbranchen, der tilsyneladende ikke skænker de hårdtarbejdende danske skatteydere, som betaler for storfamilien, en tanke.

 

For en del mennesker er det vigtigste at kunne føle sig som et godt menneske, uanset prisen.

Læs også
Kristian Thulesen Dahl: Hvis vi hjemsender de flygtninge, der kan rejse hjem, giver det flere penge til danskernes velfærd

 

Og den bliver høj når storfamilien på 62 sandsynligvis får asyl og skal bo i det danske samfund – med ringe udsigt til at blive selvforsørgende.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…