Volden stiger stærkt år for år – men det er et helt andet billedet, man får fra myndigheder og medier.
Kriminaliteten falder og falder, lyder det beroligende fra myndighederne.
Således skrev Ritzau den 3. februar i år, at i 2015 anmeldte danskerne over 13.000 færre overtrædelser af straffeloven end i året før.
Kilden til den historie var en pressemeddelelse fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, som udtaler:
“Det er en positiv udvikling, som vi nu har set gennem flere år. Vi skal langt tilbage for at finde en periode, hvor der blev begået mindre kriminalitet i samfundet end i dag.”
Glemte blot lige at fortælle om årsagen til faldet
Det er forbløffende, at næsten samtlige medier slugte den historie råt. Fakta er, at det næsten udelukkende er antallet af anmeldelser af indbrud i private hjem, der er faldet, og som er årsagen til de tilsyneladende flotte statistikker.
Fakta er ligeledes, at kriminaliteten på næsten alle andre områder end indbrud er steget kraft gennem årene. Det drejer sig især om den såkaldt personfarlige kriminalitet, fremgår det af Danmarks Statistiks seneste udsendelse, “Kriminalitet“, dateret den 17. oktober i år.
Især er vold og sexualforbrydelser steget
For at have et ordentligt og aktuelt sammenligningsgrundlag med hensyn til situationen i år sammenlignet med de foregående år, har vi i nedenstående oversigt valgt udelukkende at sammenligne tallene fra årenes 3. kvartal:
I 2012, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 3.976. Anmeldte sexforbrydelser: 550.
I 2013, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 4.132. Anmeldte sexforbrydelser: 570.
I 2014, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 4.169. Anmeldte sexforbrydelser: 713.
I 2015, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 4.161. Anmeldte sexforbrydelser: 784.
I 2016, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 5.569. Anmeldte sexforbrydelser: 961
Region Hovedstaden topper med både vold og sex
I sin opgørelse over den kvartalsvise udvikling af kriminaliteten i Danmark har Danmarks Statistik også indbygget et søgefelt, hvor man kan se og følge kriminalitetens udvikling i regionerne og kommunerne
Nedenstående viser udviklingen fra 3. kvartal 2012 og til og med 3. kvartal 2016 i landets fem regioner. Ikke overraskende topper den tæt befolkede Region Hovedstaden med både voldsanmeldelser og anmeldte sexforbrydelser.
I bunden ligger ligeledes forventeligt den mere tyndt befolkede Region Nordjylland.
Region Hovedstaden:
I 2012, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 1.108. Anmeldte sexforbrydelser: 158.
I 2016, 3. kvartal: Anmeldte voldsforbrydelser: 1.696. Anmeldte sexforbrydelser: 297.
Region Sjælland:
I 2012, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 528. Anmedlte sexforbrydelser: 72.
I 2016, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 843. Anmeldte sexforbrydelser: 119.
Region Syddanmark:
I 2012, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 1.054. Anmeldte sexforbrydelser: 132.
I 2016, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 1.247. Anmeldte sexforbrydelser: 245.
Region Midtjylland:
I 2012, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 883. Anmeldte sexforbrydelser: 117.
I 2016, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 1.263. Anmeldte sexforbrydelser: 167.
Region Nordjylland:
I 2012, 3. kvartal. Anmeldte voldsforbrydelser: 370. Anmeldte sexforbrydelser: 62.
I 2016, 3. kvartal. Anmeldte Voldsforbrydelser: 455. Anmeldte sexforbrydelser: 81.
Udviklingen i indbrud på landsplan
I samme periode er antallet af anmeldte indbrud over hele landet faldet fra 110.012 i 3. kvartal 2012 til i alt 90.502 i 3. kvartal 2016. Der er her tale om et fald på i alt 19.510 anmeldelser om indbrud
Sideløbende er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser på landsplan faldet fra 111.926 i 3. kvartal 2012 til i alt 99.018 anmeldte straffelovsovertrædelser i 3. kvartal 2016.
Der er her tale om et fald i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser inklusive indbrud på i alt 12.908 anmeldelser.
Men fraregnet indbrud er kriminaliteten altså steget. Stik imod det indtryk, som Rigspolitichefen giver bag sit skrivebord. Befolkningen er ikke tjent med den slags hokus-pokus.