Et ægtepar havde sparet et større beløb op i kontanter – svarende til adskillige tusind kroner. Nu syntes de, at tiden var inde til at bringe pengene hen i banken.
Men så kunne de ikke finde dem!
De endevendte deres lejlighed uden resultat. Fortvivlet ringede de til politiet, der så sendte en af deres skrappeste eksperter i at finde penge. Hun lyder det storslåede navn Evita de la Basse Autriche – i daglig tale bare Evita.
Evita er af racen malinois. Hun er trænet i at finde kontanter. Hun er vanvittig god til det, og man kan se på billedet af hende, at det er hun selv klar over. Meget selvbevidst og helt oppe på dupperne.
Ægteparret havde ledt forgæves i mange timer. Men for Super-Elvira tog det kun nogle minutter at finde pengene. De var gemt væk i en kasse i et køkkenskab.
Herregud – skulle det være noget særligt?
Malinois-hunde
Malinois-hunde bruges også i Danmark som pengehunde til for eksempel at finde større kontantbeløb, der søges smuglet ind i landet.
Der var også malinois-hunde med, da Osama bin Laden blev skudt, og ved det seneste terrorangreb i Paris, hvor en hund af racen blev skudt af en terrorist.
Så det er hunde med store kvaliteter.
(Oplysningerne om malinois-racen kommer fra Knud Damgaard Christensen)
(The Local)