Ung somalier angreb menneskemængde i USA med bil og kniv – opsigtsvækkende facebook-beskeder viser tegn på terror

Google Maps


 I går kørte den 18-årige somalier Abdul Razak Ali Artan pludselig sin bil ind i en menneskemængde på Ohio State University i USA. Derefter sprang han ud og stak flere af ofrene med en kniv.

 

Elleve personer blev bragt på hospitalet med kvæstelser. En af dem er i livsfare.

 

Den unge somalier blev dræbt af politiet. Han studerede selv på universitetet.

 

Afslørende opdateringer på Twitter

Nu har en reporter fra det store TV-selskab ABC lagt opsigtsvækkende oplysninger ud på Twitter, der kunne pege i retning af en terrorhandling.

 

Den pågældende reporter, Mike Levine, baserer sine Twitter-beskeder på samtaler med efterforskere i sagen. De giver interessante informationer om, hvad Abdul Razak Ali Artan har skrevet på Facebook.

 

I en af sine opdateringer har somalieren henvist til Anwar al-Awlaki, som var en topfigur i terrororganisationen Al-Qaida. USA betragtede Awlaki som en så stor trussel, at amerikanske styrker dræbte ham ved et droneangreb.

 

I en anden opdatering fra Abdul Razak Ali Artan står der ifølge Mike Levine: ”Jeg er dødtræt af at se muslimer dræbt & tortureret OVERALT … Jeg kan ikke klare det længere.”

 

Videre hedder det: ”Amerika! Hold op med at blande jer i andre landes forhold … hvis I vil have muslimer til at holde op med at gennemføre ’ensom ulv’-angreb (terrorhandlinger, red.)”

 

”Flygt, gem jer, kæmp!”

Ifølge TV-selskabet NBC forlod gerningsmanden sit hjemland Somalia i 2007, hvorefter han rejste til Pakistan. I 2014 drog han med sin familie til USA.

 

Under somalierens angreb på menneskemængden frygtede universitetet i første omgang, at der var endnu en gerningsmand. På Twitter udsendte universitetets ledelse derfor denne meddelelse til de 66.000 studerende:

 

”Flygt, gem jer, kæmp!”

 

Men det blev der heldigvis ikke brug for.

 

Efterforskningen må nu vise, om manden faktisk var terrorist. Men der synes at være tegn, der peger i den retning.

 

http://www.bild.de/news/2016/news/ohio-news-eilmeldung–48974286.bild.html#remId=1538483936284816506

 

 

 

 

 

Del på Facebook