Masseindvandringen til Sverige har skabt et enormt pres på boligmarkedet. Både pisk og gulerod er taget i brug.
Pisken betyder, ar ældre er sagt op i deres ældreboligere for at give plads til flygtninge. Det samme har svenskere i kommunale boliger oplevet. Det har Den Korte Avis skrevet om.
Gulerodden har netop været forsøgt i Stockholm. Men det gik ikke så godt.
Stockholm skal finde boliger til 5.460 nyankomne migranter. Det er hovedsageligt arabere fra Mellemøsten og afrikanere skriver Fria Tider.
Derfor startede myndighederne for en måned siden en kampagne for at få borgerne i Stockholm til at leje ud til migranterne fra Mellemøsten og Afrika. De blev tilmed lokket med en økonomisk gulerod for at give plads til dem.
Nu kender man resultatet.
Der bor 581.000 i området. Og der er kun 70, der har sagt ja til at leje ud til flygtninge.
Hver gang 8.300 stockholmere er blevet spurgt, er der altså kun en enkelt, som har sagt ja. Det svarer til 0,012 procent skriver Fria Tider.
De mange borgere i Sockholm-området, som stemmer på partier med politisk korrekte holdninger til masseindvandring, har altså været tavse.
De har stemt på partier, som har åbnet Sveriges grænser for en enorm tilstrømning af asylansøgere og migranter fra især Mellemøsten og Afrika.
Men de vil altså ikke selv tage konsekvenserne af deres holdninger.
Bo i idrætshaller
Nu siger myndighederne, at de vil gå videre med at finde vandrehjem, hoteller og idrætshaller. Nye modulhuse kan også være en løsning.
I det indre Stockholm bor der ellers mange, som stemmer på de partier som ikke kunne få indvandring nok. Dem som har haft travlt med at tale grimt om det indvandringskritiske parti SverigeDemokraterne.
Men når de selv skal være med til at bære omkostningerne ved den indvandring, de selv har ønsket, så står de af.
Svensk TV, SVT, har spurgt nogle af borgerne, hvorfor de ikke vil leje ud.
“Vi har ikke hørt om tilbuddet”.
“Vi kender ikke njoget til det”.
Vi har ikke plads”.
Sådan lyder nogle af svarene fra blandt andet borgere på Kungsholmen, hvor der bor rigtig mange af dem med de ‘rigtige’ meninger.
http://www.friatider.se/en-av-8300-vill-hyra-ut-till-invandrare