Regeringen vil sprede tosprogede elever ud på alle gymnasier – det hjælper dog ikke på de grundlæggende problemer

Arkivfoto: Steen Raaschou

 

Langkær Gymnasium ved Aarhus har været i mediernes søgelys, fordi der er et meget stort antal elever med anden etnisk baggrund. De er så mange, at gymnasiet har lavet særlige klasser, for at fastholde de danske elever.

 

Det kan de danske elever været glade for. Men det har også skabt stor debat.

 

Nu er Undervisningsministeren så kommet med et forslag, som hun mener vil løse problemet.  Og et stort flertal bakker op.

 

Forslaget betyder, at fordelingen af elever nu skal foretages ud fra pædagogiske og integrationsmæssige hensyn. Hidtil har man blot lagt vægt på, at eleverne fik så kort afstand til gymnasiet som muligt.

 

Men selvom Christiansborg tilsyneladende har forstået, at det er usundt med alt det dem og os, tør man alligevel ikke tage fat på det centrale: At troende muslimer grundlæggende ikke ønsker at være en del af det danske samfund.

 

”Vi ønsker, at vores gymnasier skal være mere blandede, for det er så vigtigt, at vi lærer hinanden at kende, så vi grundlæggende har tillid til hinanden. Jeg er bekymret for, at vi ellers udvikler os til et reservat-samfund, hvor vi bliver mere og mere bange for hinanden og for dem, der ikke ligner os selv,” siger den Radikale Lotte Rod. (Altinget)

 

Lotte Rod sludrer. Gymnasieeleverne er ikke bange for hinanden.

 

At man fravælger et gymnasium, fordi flertallet repræsenteres af ”de andre” er ikke fordi man er bange for dem, men fordi man hellere vil være sammen med ligesindede.

 

Og det handler heller ikke om, at etniske danske er fremmedsky, fremmedfjendske og for nationale. Dansk mainstreamkultur er i høj grad imødekommende og tolerant overfor fremmede kulturer.

 

Desværre er det mere end man kan sige om islamisk kultur.

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

 

Troende unge muslimer vil generelt næppe tage dansk mainstreamkultur til sig, fordi man fordeler dem over flere gymnasier.

 

I Aarhus har man gennem en årrække busset muslimske folkeskoleelever fra Gellerup, ud til ”hvide” skoler. Men det har ikke resulteret i, at der fx er kommet færre mindre piger med hijab på. Og det har heller ikke betydet, at muslimske familier er flyttet ud af parallelsamfundet.

 

Fordeling er nødvendigt, men man skal ikke foregøgle sig, at fordeling løser integrationsproblemer på længere sigt.

 

Og fordeling vil heller ikke have nogen indflydelse på eksistensen af parallelsamfund. Troende og halv-troende muslimer vil som flertallet af etniske danskere altid foretrække, at bo og arbejde blandt kultur-fæller.

 

Nu er der så åbnet et nyt tyrkisk gymnasium på Sjælland, og Undervisningsministeren har bebudet, at der skal føres skærpede tilsyn med skolen.

 

Tilsyn er godt. Men som fx Ahmad Akkari har forklaret, så gør de ikke den store forskel.

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

 

De troende skoler indretter sig på kontrolbesøgene, og når de tilsynsførende er gået, bliver der igen bedt til at Allah står over alt.

 

”Der er god grund til at holde et vågent øje med de nyoprettede gymnasier, og om man har styr på den demokratiske dannelse. Man kan være bekymret for, om man har hoveddemokratiske dannelsesrødder,” siger ministeren. (Ritzau)

 

Troende muslimer har altså ikke ”hoveddemokratiske dannelsesrødder”, for det vil være stik imod Islam. Allahs lov står altid over menneskeskabte love som Grundloven.

 

Det muslimske mindretal i Danmark vil helt sikkert arbejde på, at lave flere muslimske skoler og gymnasier. Det eneste der vil kunne bremse den udvikling vil være at gøre op med friskoleloven, så de religiøse skoler i langt højere grad selv skal finansiere sig.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…