Mit navn er Patrick Raymond Hansen. Jeg er en 18 årig ung fyr som går på Roskilde HHX, iværksætterlinjen. Min historie omkring livet som ung iværksætter kan måske være med til, at øge fokusset på iværksætteri i det danske samfund, og for at motivere unge fyre og piger til at vælge den samme vej som jeg selv.
Det hele startede for halvandet år siden. Jeg havde sommerferie og skulle starte i 1.E på iværksætterlinjen efter ferien. Jeg havde hele mit liv gået og ikke vidst hvad jeg ville være, lige indtil jeg blev præsenteret for den linje. Det hele gik pludselig op for mig, at alle mine personlige egenskaber og mine krav til mit arbejde pegede fuldstændig på at jeg skulle være iværksætter.
Jeg har altid været utrolig kreativ og gjort tingene på min egen måde. Jeg er rigtig stædig og når jeg sætter mig noget for, så er der kun én mulighed og det er at det lykkes. Jeg har altid elsket at kaste mig ud i tingene uden at vide hvordan det ender. Den sidste stærke egenskab er at jeg har været utrolig god til at socialisere mig og skabe et solidt og bredt netværk. Alle disse ting er for mig tydelige iværksætteregenskaber og min egen holdning er at hvis man bygger et bredt netværk op og har viljen, så kan man få succes med storset alt.
Drømmer om sorte jeans med huller i
Tilbage til historien. Jeg startede som iværksætter i sommerferien 2014 da jeg var 16 år. Jeg ville have et par sorte hullede jeans, problemet var bare at man simpelthen ikke kunne købe de sorte hullede jeans nogle steder. Det endte med at jeg købte 10 par sorte jeans hjem fra England, lavede huller i dem og solgte dem på ingen tid. Dér fik jeg idéen om at starte mit eget tøjmærke, uvidende om hvor stort et arbejde det ville indebære. Jeg havde absolut ingen erfaring inden for design, tøjproduktion, bogføring, SKAT & moms, import osv. – mildt sagt, så var jeg fuldstændig på bar bund.
Opstarten
Jeg satte mig ned, lagde en step-by-step plan og fulgte den. Jeg brugte måneder på at finde den rette tøjproducent og var bogstaveligtalt i dialog med 40 forskellige tøjproducenter fra hele verden. Jeg fandt endelig den rette, sendte mine designs til ham og en måned efter fik jeg én prototype hjem af hvert design. Det var en kæmpe succes for mig, at kunne gå rundt i nogle jeans og sige at man faktisk helt selv havde designet og fået dem produceret. Der var nogle ændringer der skulle foretages på et af bukserne som producenten blev gjort opmærksom på, inden at jeg skulle bestille den store ordre og det troede jeg at han havde forstået korrekt, det viste sig så senere som en kæmpe katastrofe.
Jeg skulle nu betale min producent. Forestil jer, at overføre hele sin børneopsparing, alt hvad man ejer + et lån man har taget, til en person man aldrig i sit liv har mødt før og som sidder ovre på den anden side af jordkloden, som man har mødt via et tøjforum. Det var det jeg gjorde, uden den mindste form for garanti. Alt gik godt og produktionen af mine designs gik faktisk i gang.
Første kollektion skibes afsted mod Danmark
Et par måneder efter er hele kollektionen blevet færdig og så skulle de ellers på en 45 dages rejse imod Danmark. Det var 45 meget lange dage, specielt når der kom diverse ekstra regninger på mange tusinde kroner fra fragtselskaberne pga. en fejl hos producenten, og ud over det var hele kollektionen tæt på at blive sendt retur til Vietnam pga. denne fejl. Altså mit halvandet års arbejde, som jeg havde lagt alle penge og alt energi i, var faktisk ved at gå tabt kun kort før målstregen.
Problemet løste sig ved at jeg mistede kontakt til tøjproducenten og stod med store ekstra regninger, men jeg fik tøjet hjem. Følelsen i kroppen at laste de 32 papkasser ind i den mini trailer jeg havde lejet gratis hos Ikea var ubeskrivelig. Jeg havde aldrig haft så meget adrenalin i kroppen da jeg kørte traileren hjem mod lille Taastrup d. 3 december 2015. Jeg skulle have skudt photoshoot d. 11 december, som var et shoot jeg ikke kunne misse da modellen og fotografen begge var booket i hele december. Jeg var den lykkeligste mand nogensinde, lige indtil jeg åbnede papkasserne.
Halvdelen kan smides ud
De ændringer der skulle ske på det ene design af bukserne var misforstået så meget, at bukserne ligeså godt kunne blive smidt ud. Det skal siges at jeg i alt havde 2 designs som begge var jeans, og der var 75 par af hvert design – det var derfor 50% af kollektionen som var klar til at blive smidt ud. Producenten havde klippet enorme huller i bukserne som ikke kunne reddes. Jeg gik fra at være verdens lykkeligste mand til verdens mest rasende og skuffede mand.
Jeg gik op på mit værelse, smadrede min dør af frustrationer imens jeg græd. Jeg lagde mig i sengen, tog mit hoved ned i puden og skreg. Jeg sad på min seng en halv time og græd, da det pludselig slog mig hvad jeg havde gang i. Jeg kunne da ikke give op. Jeg er en iværksætter og problemerne er til for at teste os og blive løst. Jeg tog mig sammen, tørrede øjnene og gik nedenunder. Jeg kiggede på bukserne og tænkte ”de her bukser skal være klar til d. 11 december, hvad kan jeg gøre?”
Hullerne lappes
Noget slog mig. Min idé om at lavede hullede bukser fik jeg for halvandet år siden hvor der ingen sorte hullede bukser var, jeg var for sent på den og kunne ligeså godt finde på noget nyt. De næste to dage kørte jeg hjemmefra tidlig morgen for at besøge diverse stof butikker og systuer og kom hjem sen aften. Det endte med at jeg købte en masse camouflage stof, fik en aftale med en systue og fik dækket de store huller med camouflage stof for at gøre bukserne unikke.
Held i uheld, kan man sige. Bukserne blev klar til d. 11 december og fik lavet både fotoshoot og reklamevideo den dag. Alt var nu klart. Jeg manglede blot at modtage billederne fra fotografen og så kunne jeg åbne. Et par dage før åbningen finder jeg ud af at mit logo, hvilket var Den Lille Havfrue, åbenbart var varemærkebeskyttet og Arvingerne til Den Lille Havfrue åbenbart var dem som havde sagsøgt allerflest virksomheder. Det ville være nemt nok at skifte sit logo, problemet var bare at jeg havde fået printet 300 skotøjsæsker med Den Lille Havfrue, som jeg kunne sende mit tøj afsted. Jeg gik i dialog med Arvingerne, og fik faktisk lov til at bruge varemærket hvis jeg betalte en del penge. Det endte med at jeg takkede nej, da de krævede et varierende beløb hvert år, og derfor ville jeg blive for afhængige af dem. Jeg stod nu og var klar.
Min hjemmeside var oppe, jeg havde mit tøj og alt var perfekt, jeg havde bare ikke noget at sende tøjet afsted i. Igen, var det et problem som bare skulle løses. Det endte med at jeg fik lavet et helt nyt logo, fik bestilt klistermærker med mit logo på som jeg kunne dække Den Lille Havfrue med på skotøjsæskerne og så blev jeg klar og åbnede min hjemmeside d. 24 december.
Nu kører det
Jeg sidder nu klokken tre om natten og skriver denne mail med et smil på læben. Jeg er glad, lettet og stolt over min kamp det sidste halvandet år. Det har været det mest lærerige nogensinde, og har lært meget mere dette ene år end jeg har gjort i alt den tid jeg har gået i skole. Jeg startede med ingen erfaring, nu ved jeg en hel del om import/eksport, SKAT & moms, tøjproduktion og design, start af virksomhed osv.
Mit salg er eksploderet og mærket har fået kæmpe succes på blot få dage. Min Instagram har fået over 33.000 følgere fra folk fra hele verden. Brandon Beal som har samarbejdet med de største danske kunstnere og som bl.a. har lavet ”Twerk It Like Miley” med over 92 millioner visninger på Youtube, han går rundt i mine jeans.
Jeg har lavet et samarbejde med to andre mærker – Rosa Noa og OKANA. Vi er arrangører af et modeshow d. 4 februar i KBH under Copenhagen Fashion Week. Jeg er i kontakt med Danmarks største diskoteker som er interesserede i at holde fester for mit mærke, RAREMOND. Halvandet års hårdt arbejde, har nu vist sig på få dage at være det hele værd og være en kæmpe succes.
Jeg tror at dette vil være en kæmpe inspiration for folk på min egen alder, netop pga. at alt som har kunnet gå galt er også gået galt, men alligevel på trods af min unge alder, så har jeg stået alene med det og har løst det alene.
Patrick Raymond Hansen, du kan se min hjemmeside her www.raremond.com
