En gruppe asylansøgere er meget utilfredse med de forhold, de bliver budt på et asylcenter i Holland. De bliver her interviewet i TV om deres kritik og klagesange.
Først er der en mand som vredt fortæller, at de skal bo 8 i ét værelse, og at det er koldt. En kvinde fortsætter med beklagelserne.
De er indkvarteret i en bygning, som ikke er færdig, fordi Holland ligesom andre europæiske lande mangler pladser til asylansøgerne.
Men det er slet ikke godt nok. Mange rejser igen siger en mand, som ser meget forurettet ud.
– Hvad havde I forventet. Det er et nødherberg, som ikke er særlig luksuriøst?, spørger journalisten.
Kvinden svarer, mens hun vifter med sine lange røde negle: Her er koldt og her stinker. Her er intet godt. Vi skal ikke have luksus, men der må være en grænse.
Overklassen fra Syrien
De fleste medier giver det indtryk at de mangeasylansøgere er mennesker – især fattige børnefamilier – som flygter fra krigens rædsler. De har intet med sig og trænger til hjælp og beskyttelse som de tager imod med taknemmelighed.
Men en del asylansøgere er utilfredse. De havde forventet langt bedre forhold i Europa.
Det afspejler, at mange reelt ikke er flygtninge, og at en del nu kommer fra den veluddannede overklasse.
Syriens præsiden Bashar al-Assad har gjort det nemmere for folk at rejse ud af Syrien. Og det benytter især den veluddannede overklasse sig af. (Berlingske)
Overklassen i et samfund som Syrien er højt hævet over alle andre. De lever med et højt forbrug og tjenestefolk. De havde ikke forventet at bo sammen med alle mulige andre under ret beskedne forhold på et asylcenter. Det er helt urimeligt, mener de:
a
