Video: Tre biler i et kryds bliver pludselig løftet op i luften – det ligner magi, men der er stor debat om, hvad den reelle årsag kan være

En varebil kommer kørende hen mod et kryds. Pludselig løftes dens bagende op i luften, som om den blev båret af en eller anden magisk kraft. Derefter vælter den om på siden.

 

En bil ved siden af bliver løftet op i forenden. En tredje bil, der kører den modsatte vej, løfter bagenden et mindre stykke.

 

Der har været megen debat om denne situation fra en kinesisk by. Hvad kan årsagen være til bilernes ejendommelige bevægelser?

 

Det kan dårligt tilskrives billedmanipulation med videoen. For man kan se fodgængere vige forskrækket tilbage, da den første bil bliver løftet. En person løber også hen for at se til føreren af denne bil.

 

Så bilerne bliver efter alt at dømme løftet på mystisk vis i det virkelige liv.

 

Flere indlæg på nettet taler om, at der har ligget et kabel på jorden, der så bliver klemt fast i lastbilen til højre i billedet, så kablet løfter sig og trækker de tre biler op.

 

Kinesiske mediers forklaring går i samme retning. De mener at vide, at det mærkelige optrin skyldtes et stålkabel, der blev viklet ind i en fejemaskine. Derved blev det løftet, og bilerne blev løftet med.

 

Har du noget bud på, hvad der sker?

 

(Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…