Vi anklager!

Foto: Steen Raaschou

Den terror, som ramte Danmark i går, kommer ikke ud af ingenting. Den udspringer af en udvikling, der er foregået i det danske samfund og i verden omkring os.

 

Den er et produkt af en radikalisering blandt muslimer, der er sket både i den muslimske verden, i Danmark og resten af Europa.

 

Den er et produkt af slaphed i det danske samfund, hvor man giver køb på egne værdier og lader muslimske parallelsamfund vokse sig store og stærke.

 

Og den er et produkt af en hovedløs og dybt uansvarlig indvandringspolitik.

 

Den Korte Avis anklager de kræfter, der vil angribe det danske samfund, og de kræfter, der ikke sørger for at passe ordentligt på det.

 

Islamisternes fremmarch

Vi anklager de muslimske indvandrere og deres efterkommere, der forsøger at gøre det danske samfund til et samfund, som er styret af religionen – altså islam.

 

I takt med, at islamisterne vinder frem i både de muslimske lande og Europa, vokser denne holdning sig stadig stærkere.

 

Kun få støtter terrorisme. Men mange har den opfattelse, at islam skal bestemme rammerne for demokrati, ytringsfrihed og kvindernes stilling. Ja, også den mad, der serveres i offentlige institutioner, skal tilpasses islams religiøse regler. I Danmark.

 

Dette er et fundamentalt brud med de danske traditioner for et verdsligt (sekulært) samfund, hvor religion er en privat sag. Muslimer i Danmark bør acceptere dette grundlag for det samfund, der er bygget op her i landet.

 

I stedet bliver disse traditioner jævnligt fremstillet som noget, der er fjendtligt mod muslimer. Det animerer især nogle unge muslimer til radikale holdninger og i nogle tilfælde ligefrem terror.

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

 

Den danske svaghed og eftergivenhed

Vi anklager de kræfter i det danske samfund, der har været alt for eftergivende i forhold til muslimske krav om, at samfundet skal tilpasses islams religiøse regler. Dermed har de givet indtryk af svaghed, hvilket har opmuntret til at skærpe de islamiske krav.

 

Stort set alle medlemmer af den nuværende regering faldt i 2006 Jyllands-Posten i ryggen, da bladet tog en kamp for ytringsfriheden. Med Helle Thorning i spidsen. Det bidrog naturligvis til at opmuntre ytringsfrihedens fjender.

 

Nu har de samme politikere pludselig forvandlet sig til ytringsfrihedens frontkæmpere, fordi de kan se, hvor meget medvind deres politiske fæller i Frankrig har på at tage denne kamp.

 

Som man siger: Bedre sent end aldrig.

 

Generelt er danske politikere og myndigheder, danske børneinstitutioner, danske skoler og danske medier alt for politisk korrekte og alt for slappe i forsvaret for de danske frihedsværdier.

 

Læs også
Indvandringskritisk parti stormer frem i Holland efter det islamiske terrorangreb

Indvandringspolitikken

Vi anklager den hovedløse og uansvarlige indvandringspolitik, der har ladet stå til med en indvandring fra muslimske lande, der er så omfattende, at man ikke kan styre konsekvenserne.

 

Resultatet bliver parallelsamfund, øget kriminalitet og radikalisering.

 

Og nej, vi skal ikke skære alle muslimer over én kam. Vi skal glæde os over de gode muslimske borgere, der bidrager til vores samfund.

 

Men vi skal stå fast på, at vi har et verdsligt samfund, der bygger på udstrakt frihed, demokrati og ligestilling. Det er på det grundlag, kristne, jøder, muslimer, ateister og andre skal skabe et dansk fællesskab – uanset hvad de tror på som privatpersoner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…