Borgerne i Poelenburg er fortvivlede. Unge mænd med indvandrerbaggrund, især tyrkisk, laver konstant ballade og truer de lokale borgere. De har ingen respekt for noget som helst, heller ikke for politiet. Poelenburg er en forstad til den hollandske by Zaandam.
De unge mænd er aggressive, de kaster med sten, og de filmer hinanden, når de puster sig op. I en optagelse fra den hollandske TV-station kan man se, hvordan de umotiveret antaster en forbipasserende cyklist og giver ham et par på kassen.
Det er det hollandske nyheds- og aktualitetsprogram HartvanHolland (Hollands hjerte) der har lavet reportagen fra Poelenburg.
I en anden optagelse står en af dem på taget af en politibil.
Lederen af de unge tyrkere hedder Ismail Ilgun, han er 19 år, og han er total kold overfor myndighederne.
Han og hans venner på gaden siger, at de vil slå alle ihjel, der gør dem vrede.
Ismail Ilgun har lagt adskillige videoer på nettet.
Han bruger nedsættende slang om politikere. Han siger om sig selv:
”Jeg er en Erdogan-kriger. Jeg er en tyrker, der vil lave en masse penge her i Holland uden at arbejde,” siger han.
Mange lokale hollændere er nu så skræmte, at de slet ikke tør komme i nærheden af det lokale indkøbscenter, fordi det er der, bøllerne især holder til.
En kvinde fortæller, at hun har fået skrald i haven, og at vinduerne er blevet smadret.
”Det er frygteligt! Men det bliver værre, for der kommer nye grupper til,” fortæller hun.
”De har sagt, at de slår min hund ihjel. Og de har truet med at slå mig i hovedet med et værktøj.”
Borgmesteren kritiserer politiet
Den politisk korrekte fremstilling af de unge indvandrermænd går på, at det er unge, der føler sig fremmedgjorte og misforståede. Flere borgere mener, der er brug for nogen til at snakke med de unge mænd. Det bliver dog næppe byens øverste ansvarlige.
Zaandams borgmester Juliette Rot har også oplevet problemerne på egen krop.
”For nylig fik jeg kastet æg på mig uden grund, mens jeg cyklede hjemad sammen med en kollega. Måske var jeg på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller de ville gøre klart, at jeg ikke hørte til der. De punkterers folks biler, hvis de siger noget,” fortæller borgmesteren Juliette Rot.
Juliette Rot tør ikke lade sig interviewe i tyrkernes område, så journalisten taler med hende, mens de går tur i en park et andet sted.
Den unge borgmester med guldsmykke i næsen har altså ikke meget at byde på, der kan sætte de aggressive unge på plads. Samtidig kritiserer hun politiet for at lade sig trække ned på bøllernes niveau.
Politiforbundet siger modsat, at mange borgmestre er alt for langsomme og tøvende med at handle på problemerne.
Politiet bliver smidt ud
De unge indvandrermænd er voldsomt provokerende, når politiet patruljerer i området. De danser ind foran kameraet, smider håndtegn og kommer med verbale trusler.
Da politiet vil køre derfra, sætter en scooter og en bil øjeblikkeligt i gang. Politiet bliver nærmest eskorteret væk.
Det er deres område
I en af lederens optagelser af sig selv taler han i mobil med en journalist.
“Du skal ikke interviewe nogen som helst, for det er mit område. Tag din bil og pis af! Tag til et andet område.”
Nogle andre unge mænd siger til reporteren:
“Det er os, der styrer her. Politiet har ikke noget at skulle have sagt. Send lort efter deres mødre.”
Undtagelsestilstand
De hollandske myndigheder har i år etableret midlertidige udgangsforbud i 13 kommuner. I flere kommuner løber disse forbud frem til årsskiftet.
I Gouda startede urolighederne efter den islamiske fastemåned ramadanen. Andre steder ser det ud til, at det især var det tyrkiske kupforsøg, der accelererede tilstandene.
Politiet føler sig magtesløse, ikke kun i Zaandam, men i mange hollandske byer.
En socialarbejder, der arbejder i en ungdomsklub, siger, at problemerne har stået på i lang lang tid.
“Det har været sådan i 10 år. De har fået alt fra kommunen, alt er blevet gjort. Men hver gang ødelægger de det og stjæler. Vi blev truet med skydevåben, da vi sagde, at de ikke måtte ryge inden døre,” fortæller hun. (express.co.uk)
Ifølge den britiske avis Express har myndighederne nu arresteret flere af de unge mænd. Og lederen Ismail Ilgun trækker i land og siger, at “det ikke var meningen, og at de ikke har vidst noget om fjernsyn og medier”.
Se reportagen fra Poelenburg, forstaden til Zaandam, her. Tak til Roni Stoker for engelsk oversættelse.